Hospitals-administreret hjemmebehandling på bærbar infusionspumpe for børn og unge


Formål
Målgrupper og anvendelsesområder
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering 
Referenacer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Genvej til indhold for fremgangsmåde

  1. Kriterier for hjemmebehandling
  2. IV-adgang
  3. Patientforløb
  4. Materiale til familien 
  5. Oplæring af patient/familie 
  6. Dokumentation
  7. Medicinordination
  8. CADD pumpe
  9. Elastomerisk pumpe - Easypump
  10. Nålefri membran prop
  11. Problemer under pumpebehandlingen

Formål

Formålet med instruksen er at sikre høj kvalitet og patientsikkerhed i anvendelsen af bærbare infusionspumper.
Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppe: Læger og sygeplejersker, der ordinerer og håndterer intravenøs infusionsbehandling til børn og unge i BørneUngeAfdeling (BUA).

Anvendelsesområde: Instruksen vedrører alle børn og unge i BUA, der tilbydes intravenøs hjemmebehandling med en bærbar infusionspumpe. Hjemmebehandling med bærbar infusionspumpe kan tilbydes ved akutte og/eller kroniske sygdomme, hvor den øvrige tilstand ikke nødvendiggør indlæggelse.
Tilbage til top

Definitioner

Flere typer af hjemmebehandling relateret til forældre/unges ansvar:

  1. Hospitals-administreret hjemmebehandling: Dispensering og administration af medicin foregår på afdelingen og varetages af sygeplejersker. Barnet/den unge kommer til skift af bærbar infusionspumpen f.eks. én gang i døgnet.
  2. Delvis Hospitals-administreret hjemmebehandling: Dispensering af medicin foregår på afdelingen og varetages af sygeplejersker, samt håndtering af IV adgang. Skift af medicin infusionsposer foregår i hjemmet af af forældre/den unge. 
  3. Delvis Forældre/patient-administreret hjemmebehandling: Dispensering af medicin foregår på afdelingen og varetages af sygeplejersker.  Administration af medicin foregår i hjemmet, samt håndtering af IV adgang ved brug af nålefri membranprop. 
  4. Forældre/patient-administreret hjemmebehandling:Forældre til børn/unge med lange behandlingsforløb kan oplæres i at dispensere og administrere medicin i hjemmet, herunder anvende infusionspumpe. Det gælder også unge patienter, der selv kan administrere deres behandling. Se særskilt VIP ”Forældre/patient-administreret hjemmebehandling for børn og unge.

Denne VIP omhandler type 1-3. Se selvstændig VIP vedr. type 4.: Forældre/patient-administreret hjemmebehandling med iv-injektion/infusion  


Tilbage til top

Fremgangsmåde

1. Kriterier for hjemmebehandling med bærbar infusionspumpe

Beslutningen om hjemmebehandling tages i fællesskab mellem familie, PAL (Patient Ansvarlig Læge)/stuegangsgående læge og sygeplejerske. Følgende kriterier skal være opfyldt:

  1. Medicinsk vurdering: Barnets aktuelle sygdom skal være fuldt stabiliseret uden behov for monitorering.
     
  2. Vurdering af kompetencer: Familien vurderes at kunne varetage observation af barnet under behandling, herunder reagere relevant på eventuelle reaktioner på behandlingen eller problemer med pumpen.
     
  3. Lægemidler: I princippet kan alle typer infusioner gives på bærbare infusionspumper. De begrænsende faktorer er:

2. IV-adgang

Behandling med infusionspumpe i hjemmet gives fortrinsvis på CVK (central venekateter), intravenøs port eller PICC (long-line). Midline og PVK (perifert venekateter) kan anvendes, forudgået af en sundhedsfaglig vurdering (læge + sygeplejerske) ud fra det enkelte barn, dennes alder og præparat, samt grundig vejledning i observationer og handlinger til familien. 
Tilbage til top

3. Patientforløb

Behandlingsansvar og ordination varetages som udgangspunkt af relevante behandlingsansvarlige læger. Hvis patienten er indlagt, opstartes infusionspumpen i den afdeling de er indlagt på, hvor oplæringen af forældre/patient ligeledes foregår. 

Ved planlægning og opstart tages ALTID kontakt til én fra specialistteamet eller én af nøglepersonerne, som vil vejlede i pumpe- og medicinhåndtering, samt sikre plads- og kompetencesituationen for hjemmebehandlingsforløbet.
Der er udarbejdet en sygeplejevejledning til opstart etc., se Bilag: ”Sygeplejevejledning for hjemmebehandling med bærbar infusionspumpe”.

Alle skift af medicin eller afslutning af behandling med infusionspumpen skal almindeligvis afvikles i dagvagten på følgende afdelinger:

5054: Børn og unge, der er i behandling på sengeafsnit 5054 vil i hverdagene komme i Hjemmebehandlingsenhed, HUS1 på 5054 og i weekenden på sengeafsnit 5054.

4063: Børn og unge, der er i behandling på sengeafsnit 4063 vil komme i TXID-ambulatoriet 4063, eller på sengeafsnit 4063 i hverdagene og i weekenden på sengeafsnit 4063.

Alle øvrige patienter vil som udgangspunkt komme på Daghospitalet afsnit 4064


Tilbage til top
 

4. Valg af infusionspumpe

Intravenøs hjemmebehandling kan gives som intermitterende behandlinger typisk på elastomeriske pumper og som kontinuerlige behandlinger på CADD Solis VIP pumpe. Valg af infusionstype er bl.a. afhængig af holdbarhed og ønsker fra familien.

Afsnit 8 og 9 beskriver de forskellige pumper.    

5. Materiale til familien

Familien skal have udleveret følgende materiale:
 

Tilbage til top

5. Oplæring af patient/familie

Når relevant materiale er gennemgået med patient og familie, er det vigtigt at man sikrer sig, at de har forstået det og kan gengive den vigtige information, før de udskrives med pumpebehandling.
Hvis det vurderes, at familien ikke kan observere deres barn og handle relevant, må man udskyde udskrivelsen med pumpebehandlingen. Hvis familien er utrygge ved at være hjemme, kan pumpen kobles til på afdelingen, så familien kan blive tryg ved pumpen og på et senere tidspunkt komme hjem.

Ved anvendelse af elastomerisk pumpe, hvor forældre/patient selv skal skifte pumpen hjemme, er det vigtigt at proceduren er udført selvstændigt på hospitalet inden familien kan gå hjem. Dvs. først demonstration af proceduren, f.eks. ved tilkobling af første infusion, dernæst kan familien øve sig og derefter selvstændigt koble pumpen fra patienten ved endt infusion. Det anbefales at forældre optager proceduren når sygeplejersken kobler pumpen til. 

5.1. Taske til pumpen
Patienterne kan anvende deres egen taske til hjemmebehandling, men har mulighed for at låne bæltetaske (placeret i pumpeskab i rent depot på afs. 5061 + 5054) eller rygsæk (afs. 5054). Familien informeres om, at låne-taskerne skal afleveres efter brug. Enkelte præparater kræver køletasker og køleelementer. Disse er énpatients. Kan gemmes til senere kur. 

5.2. Skole/Institution
Hvis barnet skal i skole eller passes af andre, end dem der har fået information om pumpen og hjemmebehandling generelt, er det forældrenes eget ansvar. Læge, sygeplejerske og forældre kan i samarbejde lave en vurdering af barnets evne til at handle relevant ift. pumpen og behandling og forældrene kan ud fra denne vurdering selv tage stilling til om barnet skal i skole/institution. Det skrives i journalen at forældre er indforstået med at det er deres ansvar, samt at det er dem der står for det praktiske i den forbindelse, f.eks. information af skolen og lærerne.

5.3. Transport

Under hjemmebehandlingen er det patientens sædvanlige transportregler der gør sig gældende. Så hvis de ved en indlæggelse eller et ambulant besøg normalt er berettige til tilskud i forhold til transport til og fra hospitalet, er det også de regler der gør sig gældende dagligt under hjemmebehandlingen. Det er vigtigt at de udfylder tilskuds blanketten ’Tilskud til kørsel ved sygehusbehandling’, som de pleje, men i tillæg til denne skal de udfylde blanketten 'Dato-registrering for køresel', hvor ALLE datoer fra start- til slutdato med pumpebehandling derhjemme, fremgår.
Tilbage til top

6. Dokumentation

Sygeplejersken skal dokumentere, at patienten/familien er oplært i at kunne varetage hjemmebehandlingen og føler sig tryg og samtykker hertil. 
Der er oprettet smart-phrases ved navn "HJEMMEBEHANDLING .....", som ALTID skal anvendes ved opstart af hjemmebehandling.
Derudover er det vigtigt at dokumentere i relevante vurderingsskemaer, bl.a. "Hjemmebehandling med IV injektion/infusion". (
se bilag: sygeplejevejledning)

  
Tilbage til top

7. Medicinordination

Medicinen blandes og administreres af sygeplejerske som ved øvrige medicinordinationer iht. MDA.
Ved Pip-Tazo døgnbehandlinger anvendes apotekets færdigblandet infusionsposer konc. 50mg/ml, ligger placeret i meidicnrum i køleskabet på afsnit 5054


Tilbage til top

8. CADD pumpe

8.1 Opsætning af pumpe

Tilbage til top

8.2 Udstyr til pumpe

Tilbage til top

8.3 Opstart af behandling

Infusionspumperne er forprogrammeret med forskellige standardbehandlinger.

Se de forskellige vejledninger til indstilling af infusionspumpen, alt efter type af infusion:


Når der dispenseres medicin til infusionspumpen, er det vigtigt at al luften trækkes ud af posen/kassetten, da beholderen derved kan ligge ned uden at der kommer luft i systemet.
Ved kontinuerlige infusioner blandes til 28 timer således at der også er til at fylde slangerne. Ved ”Intermitterende” og ”Trapning” infusioner er det vigtigt at dispensere medicin, så der også er til at fylde slangerne.


Volumen i almindelige sæt: ca. 7 ml

Volumen i TPN sæt: ca. 7 ml

Kode til pumpen: 111

Adminkode til pumpen: 921/111

Når sættet kobles til patienten skal man være opmærksom på at slangerne skal ind under blusen, da patienten ellers ikke kan skifte tøj.

 

 8.4 Observationstider efter indgift af 1. dosis medicin:

Ved infusion observeres patienten ½ time efter afslutning og kan derefter udskrives. Ved injektion observeres patienten 1 time efter indgift og kan derefter udskrives. Ved intermitterende behandling kan 2. dosis gives i hjemmet, undtagen ved Ambisome, her skal 2. dosis altid gives på hospitalet. 


Tilbage til top


8.5 Skift på hospital og afslutning af medicin i infusionspumpen 

Der måles vitale værdier (PEWS) og tages blodprøver ved behov. Sygeplejersken skal tilse IV-adgangen og evt. skifte forbinding. Infusionssættet kan holde i 3 dage ved tynde væsker, dvs. ingen lipider, såfremt der ikke er trukket bl.pr. eller andre procedurer, hvor dropsættet har været frakoblet.

Hvis en infusionspumpe med kontinuerlig behandling har været frakoblet mere end 1 time (fx. ved transfusioner), gives for de fleste præparater, en loading-dosis før tilkobling til infusionspumpen igen. Se pn. ordination i MDA.

Ved afslutning rengøres infusionspumpe + nøgle med blå Ethanol desinfektions klud.

Taske vaskes ved 90 grader. (Afleveres på afs. 5054 i urent depot i metal vaskekurv til tasker)

Patienterne har mulighed for stuegang dagligt ved pumpeskift og -afslutning på linje med indlagte patienter. Lægen kan ordinere at behovsstuegang er tilstrækkelig, og at patienten kan gå hjem efter medicinskift uden yderligere vurdering.
Tilbage til top

8.6 Skift af medicin selvstændigt i hjemmet

Forældre har mulighed for at blive oplært i selvstændigt at skifte medicin i hjemmet, hvis patientens øvrige tilstand ikke nødvendiggør indlæggelse eller daglige hospitalsbesøg. Det er muligt at skifte medicin hjemme 2 dage i træk (efter 24 timer og 48 timer), derefter skal sættet skiftes på afdelingen (hver 3. dag). Pip-Tazo kan holde sig 2 døgn på køl, efterfulgt af 28 timer ved stuetemperatur.

Beslutningen om muligheden for at kunne skifte medicinen i eget hjem tages ud fra sædvanlige kriterier for hjemmebehandling.

Anvend følgende sygeplejerske vejledning: Ren_blandeprocedurer_Sygeplejerske vejledning til medicin generelt - spike (Gendannet). (3).docx

Forældre modtager oplæring ud fra følgende vejledning: Forældrevejledning_hjemmeskift af infusionspose _CADD pumpe.docx

Forældre får udleveret tjekliste der skal udfyldes hjemme Tjekliste_Forældre_Medicin generel_hjemmeskift.docx

9. Elastomeriske pumper

De elsatomeriske pumper anvendes typisk ved intermitterende infusioner. Familien oplæres i at administrere pumpen hjemme. Der anvendes nålefrimembran prop for at undgå steril teknik ved håndtering af kateter. 

9.1 Typer af pumper

Der er begrænsninger i, hvor store volumina, der kan dispenseres i pumperne. 

Der kan gives ét lægemiddel ad gangen pr. infusionspumpe.

Der kan ikke sættes skyl på.

9.2 Opstart af behandling

Vejledning til dispensering og administration af medicin: Easypump II - vejledning til spl_feb2021.pdf

Vær opmærksom på hvordan medicinen skal opbevares i hjemmet, samt hvor lang holdbarhed der er på medicinen. Dette står i opstarts notat til hjemmebehandling. Søg på "Hjemmebehandling".

Medicin der skal holde mere end 24 timer skal blandes sterilt, se følgende vejledning: Easypump II - sterilblandevejledning til spl_.pdf

Der måles vitale værdier (PEWS) og tages blodprøver ved behov. Sygeplejersken skal tilse IV-adgangen ved behov og evt. skifte forbinding.

Tilbage til top

10. Nålefri membran prop

Selvstændig vejledning til anvendelse af nålefri membran prop: Nålefrimembran vejledning.docx

11. Problemer under behandlingen

Ved problemer med behandlingen skal familien tage kontakt til Daghospitalet 4064, ambulatoriet 4063 eller hjemmebehandlingsenheden og uden for åbningstid tages kontakt til afs. BørneUngeModtagelsen, 4063 eller 5054.

Hvis pumpen alarmerer; Identificer problemet med pumpen og om det kan løses ved hjælp af Quick alarmløser

1. Pumpen kommer i gang igen: Der gives P.N. dosis hvis pumpen har været slukket i mere end én time - se dosis i terapiplan. 

2. Problemet kan ikke løses: Der overgås til IV behandling x 3-4, indtil pumpe- ansvarligt personale kan løse problemet. Der gives dosis i henhold til terapiplan. Familien bedes kontakte hjemmebehandlingsenhed eller Daghospital i dagtiden. Familien må evt. indlægges hvis der skal gives flere doser inden dagtid. 


Tilbage til top

 

 Ansvar og organisering

Ledelsesgruppen har det overordnede ansvar for at sikre koordinering og optimalt patientforløb for patienter i hjemmebehandling. De skal sikre udbredelsen af kendskabet til denne VIP, samt hensigtsmæssig implementering af hjemmebehandling på det organisatoriske plan.

Specialistteamet har det overordnede ansvar for uddannelse og supervisering af personale iht. denne VIP. De skal udarbejde og opdatere retningslinjer og informationsmateriale omkring hjemmebehandling på den bærbare infusionspumpe. De skal koordinere og sikre kompetencer blandt kollegaer, for det enkelte hjemmebehandlingsforløb. De har ansvaret for planlægning og udførelse af implementering og det overordnet ansvar i forhold til funktion og vedligeholdelse for alle remedier til pumpebehandlingen. 

Nøglepersoner tilser, opstarter og behandler børn og unge i BUA, der skal have hjemmebehandling med den bærbare infusionspumpe. De skal sikre en faglig kvalitet for de enkelte hjemmebehandlingsforløb og medvirke til supervision og kompetenceudvikling af personale, samt koordinering af forløbene. 

Udviklings- og forskningsgruppen har det overordnede ansvar for udvikling og forskning omkring hjemmebehandling på bærbar infusionspumpe i hele BUA og har ansvaret for dataregistrering på alle patienterne. De har et medansvar i forhold til planlægning og udførelse af implementering.  
 

Hvis der er tvivl eller spørgsmål omkring hjemmebehandling på den bærbare infusionspumpe kan der tages kontakt til relevante personer/grupper. Spørg din afdelingssygeplejerske/afdelingslæge om nærmere kontaktinformation for de enkelte grupper.
Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Ibrahim LF, Hopper SM, Babl FE. et al. Who Can Have Parenteral Antibiotics at Home?: A Prospective Observational Study in Children with Moderate/Severe Cellulitis. Pediatr Infect Dis J. 2016 Mar;35(3):269-74

Parab CS, Cooper C, Woolfenden S. et al. Specialist home-based nursing services for children with acute and chronic illnesses. Cochrane Database Syst Rev. 2013 Jun 15;(6).

Patel S, Abrahamson E, Goldring S, Good practice recommendations for paediatric outpatient parenteral antibiotic therapy (p-OPAT) in the UK: a consensus statement. J Antimicrob Chemother. 2015 Feb;70(2):360-73.

Rathore MH.The unique issues of outpatient parenteral antimicrobial therapy in children and adolescents. Clin Infect Dis. 2010 Sep 15;51.

Tilbage til top

Bilag

Til patienten:

Til personalet:

 

Tilbage til top