Supraventrikulær takykardi er den hyppigste arytmi i barnealderen. Næsten alle tilfælde er Wolf-Parkinson-White syndrom, AV nodal re-entry takykardi eller ektopisk atrial takykardi.
Symptomer
SVT optræder anfaldsvist og er oftest uden påviselig udløsende årsag. Hos enkelte patienter kan SVT dog udløses af fysisk aktivitet eller feber. Anfaldene er ofte relativt symptomfattige. Mindre børn kan evt. blive blege og stille mens større børn bemærker kraftig/hurtig hjertebanken og/eller smerter i brystet/halsen. Symptomer på hjertesvigt udvikles efter lang tids SVT (timer til dage). SVT hos spædbørn erkendes undertiden først når manifest hjertesvigt er udviklet.
Diagnostik
12-afledningers EKG under anfald er diagnostisk. Oftest ses helt regelmæssig takykardi med frekvens 220-360/min og smalle QRS komplekser. Frekvensen ved ektopisk atrial takykardi er typisk langsommere (160-200/min). Ved Wolf-Parkinson-White syndrom med antidrom overledning over AV-knuden ses takykardi med breddeøgede QRS komplekser som ved ventrikulær takykardi.
Differentialdiagnoser
Sinus takykardi: Smalle QRS komplekser til forskel fra SVT er frekvensen <220/min, den varierer, og der er udløsende årsag.
Ventrikulær takykardi: Brede QRS komplekser.
Behandling
Husk at udskrive kontinuert EKG under alle konverteringsforsøg.
Cirkulatorisk stabil patient
1. Vagale manøvrer (hos børn < 1 år kan forsøges ispose over ansigtet i 10-15 sek., unilateral carotis massage, Valsalvas manøvre). Bulbustryk må ikke udføres.
2. Adenosin (Adenocor®). Gives i blåt venflon lagt i vene tæt på hjertet (v. cubiti). Gives som hurtig bolus umiddelbart efterfulgt af hurtig injektion af 5 mL isot. NaCl .
Dosis: 100 μg/kg (maksimal startdosis 6 mg). Ved mgl. effekt gives med 2 minutters mellemrum doser på hhv. 200 μg/kg og 300 μg/kg (maksimal enkelt dosis hhv. 12 og 18 mg).
Bivirkninger: palpitationer, hovedpine, dyspnø, flushing og kvalme.
Kontraindikationer: Kendt AV-blok. Forsigtighed ved astma da Adenosin kan give bronchospasme.
3. Konferér med børnekardiolog ved manglende effekt.
Cirkulatorisk ustabil patient (hypotension og/eller påvirket bevidsthed)
Anæstesi tilkaldes mhp. generel anæstesi til DC-konvertering. I ventetiden forsøges Adenosin som ovenfor beskrevet. Ved manglende effekt forsøges synkroniseret DC-konvertering. Initial energimængde 1J/kg. Ved manglende effekt 2J/kg. Inden 3. stød med 2 J/kg gives Amiodaron 5 mg/kg (indgivet over 20 minutter).
Efterforløb/opfølgning
Gentag 12-aflednings EKG umiddelbart efter konvertering.
Profylaktisk behandling: Konfererer med børnekardiolog.
Ekkokardiografi: alle børn med SVT bør udredes for strukturel hjertesygdom. Kan foregå ambulant.
Elektrofysiologisk undersøgelse/ablation: kan overvejes hos børn med hyppige og/eller svært konvertérbare SVT episoder samt hos børn >16 år med SVT.
Referencer
1. Luedtke SA, Kuhn RJ, McCaffrey FM. Pharmacologic management of supraventricular tachycardias in children. Part 1: Wolff-Parkinson-White and atrioventricular nodal reentry. Ann Pharmacother 1997; 31(10):1227-1243.
2. Luedtke SA, Kuhn RJ, McCaffrey FM. Pharmacologic management of supraventricular tachycardias in children. Part 2: Atrial flutter, atrial fibrillation, and junctional and atrial ectopic tachycardia. Ann Pharmacother 1997; 31(11):1347-1359.
3. Dixon J, Foster K, Wyllie J, Wren C. Guidelines and adenosine dosing in supraventricular tachycardia. Arch Dis Child 2005; 90(11):1190-1191.
4. American Heart Association Guidelines for Cardiopulmonary Resuscitation and Emergency Cardiovascular Care 2005. Part 12: Pediatric Advanced Life Support. http://circ.ahajournals.org/cgi/content/full/112/24_suppl/IV-167