Vejledning i korrekt 12 aflednings EKG-optagelse samt atrieafledt EKG på børn.
Vejledningen henvender sig til sundhedsfagligt personale, der skal optage EKG på børn.
Når et barn vides eller mistænkes for at lide af en hjertesygdom, er ekg en del af anamnesen (1). EKG er en stor del af den kardiologiske udredning og et vigtigt redskab for den præcise diagnosticering af hjerterytmeforstyrrelser.
Et elektrokardiogram (EKG) er en enkel, hurtig og smertefri optagelse af den elektriske aktivitet i hjertet. Elektroder bliver placeret på huden, på arme og ben samt henover brystkassen. Disse elektroder opfanger den elektriske aktivitet i hjertet, og leder den videre til en elektrokardiograf (1).
Fremgangsmåde
EKG kan tages på såvel liggende eller siddende barn. For at få det bedste signal, bør barnet være så roligt som muligt. Elektronik og berøring af barnet kan forstyrre signalet.
Hvile- EKG
1. Sæt elektroderne på barnet og forbind efterfølgende EKG-kablerne efter nedenstående illustration.
2. Tænd for EKG-apparatet
3. Tryk på "F1" (Patientdata)
4. Stregkode på patientarmbåndet eller sygesikring scannes. Det er vigtigt at det er stregkoden (og IKKE QR-koden), der scannes, for at få det korrekt i SP.
a. Hvis stregkoden ikke er tilgængelig trykkes igen på "F1", hvorefter patientdata kan indtastes manuelt
b. Skift mellem felterne: "Enter"-tasten eller multifunktionsknappen.
5. Obligatorisk: CPR nr på barnet skal indtastes
6. Obligatorisk: Tekniker: BAM-ID indtastes eller scannes på medarbejderkortet
7. Tryk på "EKG" for at optage hvile-EKG, når signalet er bedst muligt (grøn lampe i højre hjørne)
8. Tryk "F1" (Fortsæt) eller "EKG", hvis EKG'et er tilfredstillende
9. Skærmbilledet "fryser", når EKGet tages. Når apperatet laver en biplyd, betyder det at EKG'et er gemt i Kardia
10. Hvis biplyden ikke kommer, vil der efter et minut blive vist følgende besked:
a. "Modemfejl. Fjernenheden svarer ikke. Vil du prøve igen?"
b. Tryk på "F2" (Annuller)
c. EKG'et er nu gemt lokalt på apperatet og ikke i Kardia - se punkt 12
11. Frakobl barnet fra EKG-kablerne
NB: Tag som udgangpunkt kun et EKG, da det er uhensigtsmæssigt at sende mange EKG'er. Lægen skal godkende allesammen. og de relevante kan "drukne mængden".
Hvis EKG'et af en eller anden årsag ikke er sendt, kan man finde det frem på følgende måde:
Find usendte EKG'er på apparatet:
12. Tryk på "F6" (Flere)
13. Tryk på "F2" (Hovedmenu)
14. Tryk på "F5" (Filstyring)
15. Tryk på "F2" (Vælg alle), hvis der vises EKG på listen, tryk da "F4" (Transmitter)
Hvis du har brug et fysisk EKG udskrift eller "Langt EKG"
16. Fysisk udskrift af langt EKG (gemmes ikke i Kardia)
a. Tryk på "Rytme" hvorefter et langt EKG udskrives. Tryk på "Stop" for at stoppe udskriften
17. Fysisk udskrift af hvile-EKG
a. Når hvile-EKG'et er transmitteret til Kardia tryk "F6" (Flere)
b. Tryk "F2" (Nyt format)
c. Anvend piletasterne og naviger ned til: 2 pr 5s + 1 rytmeafledning
d. Tryk "1" så det ændres fra 0 til 1
e. Tryk "Enter"
f. Tryk "ESC"
g. Tryk "Kopier". Tryk "Kopier" igen hvis du ønsker yderligere en udskrift
Atrieafledt EKG
1. Sæt elektroder på barnet, dog ikke V4R og V1 (rød 1+ gul 2)
2. I stedet kobles afledningerne i enderne på atrieafledningskonnections (der er ingen forskel på de to afledningskonnections) - se nedenstående
3. De to atrieafledningskonnections påsættes atriepacewirene (de blå)
4. Følg punkt 3-6 fra almindeligt EKG
5. Skriv "Atrieafledt" under Kommentar
6. Følg 7-11
Vejledning til løftede elektroder
Se endvidere VIP om Løftede elektroder
1. Ambu, 2003, 2. udgave Lommevejledning i almindelige arytmier - Fortolkning og behandling.
VIP: Løftede elektroder