Ernæring - Ketogen diæt

Målgrupper og anvendelsesområde

Sundhedspersonale Afdeling for Børn og Unge
 

Fremgangsmåde
 

KETOGEN DIÆT

Indholdsfortegnelse

  1. Virkningsmekanisme - Effekt

  2. Indikation - Kontraindikation

  3. Inden opstart – Blodprøver - Cave - Medicin

  4. Diætprincipper -- Vitamin og mineraltilskud

  5. Karnitin tilskud

  6. Overvågning – Monitorering - Bivirkninger - Remedier

  7. Udtrapning af diæt

  8. Sygdom under diæt

  9. Planeret faste

10. Parenteral ernæring

11. Positiv-negativ liste - medicin

 

Hos børn og unge med svær medicinsk intraktabel epilepsi kan ketogen diæt være en behandlingsmulighed, når der ikke opnås ønsket effekt af Anti Epileptisk Medicin (AED).

Siden 1921 har den klassiske diæt været anvendt til behandling af svær epilepsi (KD). Modificeret Ketogen Diæt (MKD) kom til i 2003 og har den fordel, at den er mindre restriktiv og nemmere at overholde og næsten ligeså effektiv. Dog vælges det ofte at starte på klassisk ketogen diæt til mindre børn.

 

1. Virkningsmekanismer

Ketogen diæt har meget højt fedtindhold og meget lavt kulhydratindhold. Det bevirker organismens normale energistofskifte tvinges til at skifte fra kulhydratmetabolisme (glucose) til ketonstoffer, som er biprodukter fra fedtmetabolismen. Beta-hydroxysmørsyre, acetoneacetat, og acetone er ketonstoffer og især de to sidstnævnte menes at have anfaldsreducerende effekt. Der er endnu ikke fuld klarhed over virkningsmekanismerne i diæten. Mængden af ketonstoffer måles i urin og i plasma.  Nogle patienter vi lugte af acetone i udåndingsluften.

Det tilstræbes at opnå og fastholde en stabil ketose under diæten. Selv små mængder kulhydrat kan bevirke at ketosen falder med øget risiko for stigende anfaldsfrekvens.

 

Effekt

• ca.10 % af patienterne opnår anfaldsfrihed

• ca. 10 % opnår efter 3 måneder ingen effekt af diæten

• ca. 80 % opnår reduceret anfaldsfrekvens. Af de 80 %, opnår 50% af disse en reduktion på 50 % og derover

Diæten fastholdes gives i min 3 måneder mhp. vurdering af effekt, i den periode kan der være behov for at ændre og optimere diæten.

 

2. Indikation

 Kontraindikationer

Absolut

Kontraindikationer

Relativer

3. Inden opstart

 

 Blodprøver

Antroprometri

CAVE

 

Medicin                                                                               

 

4. Diætprincipper

På RH opstartes klassisk ketogen diæt (KD)under indlæggelse med Ketocal, som enten skal drikkes eller gives i sonde.

Modificerede Ketogen Diæt (MKD) opstartes hjemme efter forældre eller hjælpere er oplært i at beregne diæten og måle blodsukker og ketose i urin og i blod.

Inden opstart beregnes 3 dages kostregistrering.

 

Klassisk diæt (KD)

Kræver indlæggelse og opstartes med fuldgyldigt produkt Ketocal, som kan drikkes (neutral eller vanilje smag) eller gives i sonde.

Diætist beregner behov, der opstartes med ca. 80- 100 % af skønnet behov og ca.1 g protein / kg / dg.

Ratio 4:14 g fedt for hvert 1 g protein + kulhydrat

 

 

Diætplan:

Dag 1: 1/3 ketogen diæt af fuldt beregnet behov (+ supp væske)

Dag 2: 2/3 ketogen diæt af fuldt beregnet behov (+ supp væske)

Dag 3: fuld ketogen diæt + evt sup væske

 

Dag 1 og 2 tilsættes kulhydrat (Fantomalt/Energiplus), således der gives den mængde kulhydrat som ved beregnet fuldt behov alle dage, for at undgå hypoglycæmi.

 

Børn < 1 år: opstartes med 100 % af normalt energibehov og ration 3:1 (3 g fedt for hvert 1g protein og kulhydrat). Der anvendes Ketocal Infant.

Diætplan:

Dag 1: 1/3 ketogen diæt (ratio 3:1) + 2/3 vanlig modermælk/ modermælkserstatning

Dag 2: 2/3 ketogen diæt (ratio 3:1) + 1/3 vanlig modermælk/ modermælkserstatning

Dag 3: fuld ketogen diæt + evt. sup væske

 

 

Der må ikke give andet mad eller mere end det beregnede og ordinerede behov, til patienter på ketogen diæt.

Måltiderne skal gives på faste tidspunkter og den ordinerede mængde skal indtages. Der er kun meget begrænset mulighed for ekstra indtag og dette bør konfereres med diætist.

 

Modificeret Ketogen Diæt (MKD)

MKD opstartes hjemme og familien eller hjælpere lærer selv at beregner det daglige indtag af kulhydrat og sammensætter diæten med almindelige fødevarer (evt med brug af specialprodukter som Ketocal, Liquigen, MCT- produkter (mellemkædede triglycerider).

 

Der kan 1-2 uger før diætstart fedtoptimeres dvs. tilsættes mere fedt end normalt i alle måltiderne, f. eks i form af ekstra fedtstoffer, mayonnaise, olie, fed ost eller Ketocal osv. mht at øge tolerance og compliance

Efter 3-4 uger på diæten beregnes kostregistrering (mindst 3 hele dage) af diætist, som sammen med måling af ketose og anfaldsregistrering anvendes til vurdering af om diæten kan optimeres.

Kostregistreringer bør beregnes regelmæssigt, i starten af diæten ca. hver 3 måned senere evt. hver 6. måned. Ligeledes bør der, hvis der opstår problemer med fx lav ketose laves kostregistrering, som kan sammenholdes med måling af ketose.

 

Vitamin og mineraltilskud

Diætens indhold af vitamin og mineralrige produkter er ganske begrænset Undtaget er patienter der får Ketocal produkter som er fuldgyldige produkter), der anbefales derfor dagligt tilskud af vitaminer og mineraler. Diætisten vil beregne det enkelte barns behov og udlevere forslag til hvilke tilskud der bør opstartes og hvilken dosis.

Som regel vil der være behov for tilskud af multivitaminpille, calcium og vitamin D

 

5. Karnitintilskud

Ved lavt karnitin niveau (mangel) kan der gives tilskud.

Anbefalet tilskud 50–100 mg/kg/dag. Der startes med 10 mg / kg /dg.

Mindre børn er i størst risiko for karnitin mangel.

Obs, at der skal gives tilskud uden kulhydrat.

 

6. Overvågning og monitorering

Målinger af blodsukker og ketonstoffer ved Klassisk Ketogen Diæt opstart

 

Hypoglycæmi

Træthed, bleghed, sitren, uro, koldsved, hjertebanken

Blodsukker normalt referenceniveau: 4,2 – 6,3 mmol/ l

Under opstart (første 2-3 uger) hvis BS <2,5 mmol/l gives altid sukker/kulhydrat selvom patienten er symptomfri.

Efter opstart hvis BS< 2,5 mmol/l gives ikke nødvendigvis sukker/kulhydrat, da patienten nu tåler lavt blodsukker, dog gives sukker/kulhydrat ved symptomer på hypoglycæmi eller ved opkast.

 

Hyperketose

 

Ketoner målt i urin: Der tilstræbes under diæt niveau mellem 4 - 8 mmol/l, men det er vigtigt at ketosen stabiliseres langsomt, da hurtig stigning ofte giver kvalme, opkast, nedsat appetit (tegn på hyperketose).

Ketoner målt i blod: Der tilstræbes niveau på mindst 2,0 mmol /l, ønskeligt niveau ca. 4,0 mmol/ l, hvor der er set bedst effekt ift reduktion i anfald. Ved > 5,0 mmol/ l er der risiko for hyperketose og patienten bør monitoreres for symptomer for hyperketose.

Ved opstart af MKD i hjemmet måles normalt kun urin ketoner, men der kan ordineres måling af blodsukker og blodketoner hvis barnet er svært at vurdere ift. kvalme, smerter osv.

 

Behandling ved såvel hypoglycæmi og hyperketose er den samme.

Der gives sukker / kulhydrat 1 – 2 spiseskefulde i form af fx frugtjuice (med 10 g kulhydrat pr 100 ml) eller 10 % glucose. Efter ca. 10- 15 minutter måles blodsukker og blodketoner igen og hvis der stadig er symptomer eller niveauerne ikke har rettet sig (blodsukker skal være stigende ved hypoglycæmi eller ketosen skal være faldende ved hyperketose) gentages indgiften med 1-2 skefulde frugtjuice.

Der skal altid måles blodsukker og blodketose samtidig.

 

Bivirkninger (almindelige)

 

Obstipation. Der kan anvendes laksativ uden kulhydrat f. eks Movicol eller Magnesia. Ved svær obstipation anvendes klyx.

Opkast, kvalme, mavesmerter, appetitløshed, dehydrering

Ændringer i anfald

Træthed

Forhøjede lipidprofiler

Bivirkninger (sjældne)

Nyresten

Nedsat vækst

Bivirkninger (meget sjældne)

 

Remedier

 

7. Udtrapning af diæt

Ved god effekt holdes diæten oftest i mindst 2 år (børn < 1 år dog kun 1 år) evt. nedtrappes medicin undervejs. Udtrapning af diæten foregår over flere uger eller måneder hvor ratio ændres, ved gradvis øgning af kulhydrat og reducering at fedtindhold.

Ved manglende effekt, manglende compliance eller uacceptable bivirkninger, kan der udtrappes af diæten efter ovenstående, men hurtigere. Klinisk diætist beregner plan for udtrapning.

 

8. Sygdom under diæt

Børn på ketogen diæt vil som andre få infektioner. Det tilstræbes i videst muligt omfang at holde diæten og sikre at barnet får væske nok mhp. at undgå dehydrering ved feber og diarré. Det er ikke usædvanligt at ketosen falder ved høj feber (stressmetabol).

Der skal altid gives den anbefalede mængde kulhydrat også selv hvis barnet ikke kan spise hele måltider.

Evt. kan der ud over kulhydrat gives små olie shots for at holde ketosen, hvis det er muligt.

Hvis der er behov for indgift at medicin, bør der vælges produkter uden glukose, sukkeralkoholer osv., hvis muligt. Men den akutte sygdom prioriteres mhp. behandling frem for at holde diæten.

 

 9. Planeret faste

I forbindelse med anæstesi ved scanninger og operationer skal barnet faste, nedenfor er plan for hvordan dette kan håndteres.

Hvis blodsukker < 3,0 mmol/l eller ketose > 4,5 mmol/l gives iv glukose 10%  (30 ml) og der måles igen efter 15 minutter både blodsukker og blodketose. Hvis stigende blodsukker og eller faldende ketose gøres ikke yderligere. Hvis dette ikke sker, gives igen iv 30 ml glukose 10% og der måles igen blodsukker og blodketose for at sikre at henholdsvis blodsukker stiger eller ketosen falder.

Hvis blodsukker < 2,5 mmol/l eller hvis patienten har < 3,0 mmol/l og har symptomer på hypoglycæmi, skal der gives iv glukose 5% så blodsukker holdes mellem 3-4 mmol/l under proceduren.

 

10. Parenteral ernæring

Det er muligt ved behov at give parenteral ernæring til et barn på ketogen diæt.

Dog bør man være opmærksom på at ESPGHAN guideline for parenteral ernæring ikke kan anvendes, da den anbefalede mængde kulhydrat ikke kan initiere ketose.

Der henvises i stedet til nedenstående artikel, som er evidensbaserede anbefalinger for anvendelse at ketogen diæt som parenteral ernæring ( KD-PN) i nødsituationer.

Artiklen indeholder 23 konkrete anbefalinger for planer for KD- PN: Elles Van der Louw et al:  Optimal clinical management of children receiving ketogenic parenteral nutrition:  a clinical practice guide: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/dmcn.14306

 

11. Positiv negativ liste - medicin

Positiv-negativliste ketogen 2.0 diæt.xlsx

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens, samt links:

Lee,PR, Kossof EH, Dietary treatment for epilepsy: Management guidelines for the general practioner Epilepsy and Behavior 21 (2011) 115-121

 

 Shaw V, Lawson M, Clinical Paediatric Dietetics. 4 ed. John Wiley and Sons ltd2014; ISBN: 9780470659984

Kap 16.

 

Freemann JM et al. The Ketogenic Diet - A Treatment for Children and Others with Epilepsy. 4 ed. Demos New Your 2007. ISBN-10:1-932603-18-2, ISBN-13:978-1-932603-18-7-

 

Koffsof EH, Zupec-Kania BA et al: Optimal Clinical management of children receiving the ketoenic diet: Recommendations of the International Ketogenic Diet Study group. Epilepsia 2009; 50:304-317.

 

Kossof EH, Dorward Jl : The Modified Atkins Diet. Epilepsia 2008; 49(suppl 8):37-41

 

Weber S.; Mølgaard C.; Taudorf K.; Uldall P. :Modified Atkins diet to children and adolescents with medical intractable epilepsy. Seizure 18 ( 2009) 237-240.

 

Kossof EH, Zupec-Karnia BA, Rho JM: Ketogenic Diets: An update for Child Neurologists. J. Child Neuro 2009 24:979    Hhtp:jcn.sagepub.com/content/24/8/979

 

Beumeister AM, Oberhoffer R et al: Fatal propofol Infusion syndrome in Association with Ketogenic Diet. Neuropediatrics 2004; 35: 250-252-

 

Staffstrom CE, Rho JM: Epilepsy at al. nd the Ketogenic Diet. Humana Press 2004. ISBN1-59259-808-0

 

Elles Van der Louw et al:  Optimal clinical management of children receiving ketogenic parenteral nutrition:  a clinical practice guide: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/dmcn.14306. Published 2019 Developmental Medicine & Child Neurology

 

Elles van der Louw et al:  Ketogenic Diet guidelines for Infants with refractory epilepsy July 2016. DOI: 10.1016/j.ejpn.2016.07.009

 

http://www.gosh.nhs.uk/health-professionals/clinical-guidelines/ketogenic-diet.  25.02.2019.

 

Klinisk diætist ###NAVN### Epilepsihospitalet Filadelfia, ###NAVN###.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


 

 

Tilbage til top


Definitioner

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top