Sygeplejersker på sengeafsnit 4144 i Afdeling for Børn og Unge, Juliane Marie Centeret.
Instruksen omfatter patienter i alderen 0-18 år.
Instruksen skal anvendes for at skabe klarhed over, hvilke opgaver sygeplejersker ansat på senge afsnit 4144 må udføre under lægens ansvar.
Nedenfor følger en beskrivelse af hvilke undersøgelser, blodprøver, væsker og medicin sygeplejersker ansat på 4144 må igangsætte.
Kommunikationen vedrørende akutte patienter skal følge kommunikationsmodellen ISBAR, for at sikre at alle relevante oplysninger og behov italesættes korrekt og tydeligt.
Det er sygeplejerskens ansvar at handle indenfor rammerne af denne instruks, og sygeplejersken skal altid dokumentere i SP hvad der er udført.
Sygeplejersker på afsnit 4144 må først udføre bestillinger (best-ord) i SP og udføre delegerede opgaver, som beskrives i denne instruks, når de har været igennem grundig introduktion samt er certificerede til at anvende afdelingens POCT-udstyr.
Blodprøver
Sygeplejersken må ordinere følgende prøver;
Sygeplejersken må selv trække blodprøverne, hvis barnet har et perifert centralt venekateter (PICC), centralt venekateter (CVK) eller port-a-kath(PAC). Dette forudsætter at sygeplejersken er oplært i steril procedure ved brug af CVK samt certificeret både skriftligt og mundtligt.
Sygeplejersken må gerne tage kapillærprøver på børn og anvende afdeling 4141 POCT-apparatur til Syrebasestatus på ABL-maskinen samt blodsukker/ketoner. ABL-maskinen kræver at sygeplejersken er oplært i brug, samt certificeret.
VIP: Intravenøs port -børn., CVK-tunneleret centralt venekateter til børn og unge.
Mikrobiologi
Sygeplejersken må ordinere og udføre undersøgelser af urin (stix og dyrkning).
Sygeplejersken må ordinere og udføre podninger fra inficeret hud eller sår, samt ved MRSA- indikation.
Sygeplejersken må udføre larynx- og tracheal-sugning, hvis vedkommende er oplært i dette.
Overvågning:
Sygeplejersken må sætte patienten på både SAT og telemetri.
EKG/atrieafledt EKG
Sygeplejersken må ordinere og tage EKG på børn og unge.
Atrieafledt EKG tages på børn med pacewires
VIP: Måling af EKG
Væsker
Sygeplejersken må ordinere og opsætte darrow-glucose, hvis dette er skrevet i lægenotat.
Vægt
Sygeplejersken må og skal med mindre andet er ordineret veje patienterne dagligt.
Inothyol
Sygeplejersken må ordinere.
Ametop/Tapin (emla)
Sygeplejersken må ordinere og skal på barnet/den unge anvende lokalbedøvende creme eller plaster før en smertefuld procedure som fx blodprøvetagning, blærepunktur eller lumbalpunktur.
VIP: Lokalbedøvende creme/gel ved stikprocedurer hos børn og unge
Smertevurdering
Sygeplejersken må og skal udføre smertevurdering hvis det er relevant hos børn/unge.
Sondeanlæggelse
Sygeplejersken må ordinere og anlægge nasalsonde, hvis det skønnes, at der er behov for dette.
VIP: Nasalsonde, anlæggelse hos børn og unge
Ernæring
Sygeplejersken må ordinere ernæring til børn/unge der er i stabilt forløb med kendt ernæringsplan hjemmefra.
Epipen/ adrenalin im
Sygeplejersken må og skal ordinere og administrere adrenalin/epipen i.m. i en akut situation med anafylaksi.
VIP: Anafylaksi hos voksne og børn, erkendelse og behandling af
Oxygenbehandling
Sygeplejersken må og skal ordinere og administrere oxygenbehandling hos et barn/ung med lav saturation, hvis barnet er respiratorisk og/eller cirkulatorisk påvirket eller er bevidsthedspåvirket.
Sygeplejersken skal være opmærksom på, at der findes børn/unge med medfødte hjertefejl, der skal saturere lavt og ikke tåler oxygenbehandling.
VIP: BUK, respiration, børn. Iltbehandling
Medicinsk behandling:
Børn og unge med smerter og/eller feber OG påvirket almentilstand:
Sygeplejersker med delegeret ordinationsret må før lægetilsyn behandle børn og unge med paracetamol hvis der vurderes at være smerter.
Paracetamol kan anvendes som suppositorier, tabletter eller mikstur til behandling af børn med påvirket almentilstand eller lettere smerter.
Se VIP: Smertebehandling til børn og unge i alderen 1 måned til 18 år.
Yderligere behandling skal ordineres af læge.
Dosering ifølge nedenstående tabel. Dosis må rundes op til nærmeste dispenseringsmulighed.
###TABEL_1###
Præmedicin:
Sygeplejersken må lave best/ord på Midazolam og Kloralhydrat ved præ-procedure hvis en læge har jounalført dosis
Medicin i forbindelse med anlæggelse af LOOP recorder:
Sygeplejersken må ordinere præmedicin i forbindelse med anlæggelse af LOOP recorder ift.
VIP: Hjerte-revealenhed
Den ansvarlige overlæge for 4144 er ansvarlig for delegeringen til sygeplejerskerne.
Afdelingssygeplejersken er hovedansvarlig for at sygeplejersker kender vejledningen og har modtaget undervisning.
Sygeplejevejleder er ansvarlig for introduktion af vejledning til nyt personale.
Sygeplejersken har et selvstændigt ansvar for at frasige sig den forbeholdte opgave, hvis vedkommende ikke ser sig i stand til at udføre opgaven.
Hvis den bemyndigede sygeplejerske ikke følger den instruktion, der er udstukket for den delegerede opgave, vil personen selv have det fulde ansvar for opgavens udførelse.