Sundhedspersonale: Personale der varetager opgaver med pleje (inkl. rengøring og patienttransport), undersøgelse og behandling.
Udbrud/epidemi: Ophobede tilfælde af en sygdom på et afgrænset sted og indenfor et afgrænset tidsrum.
Visse infektioner kan medføre fosterskade hos gravide (se nedenfor). Den arbejdsbetingede risiko for smitte inden for sygehusvæsenet er generelt størst i afdelinger, der har børn indlagt, idet mange af disse infektioner er ”børnesygdomme”. Da mængden af virus/smitstof er større hos immunsupprimerede patienter, vil infektioner hos disse udgøre en relativt større smitterisiko f.eks. over for gravide.
Gravide kan enten omplaceres eller fraværsmeldes. Vurdering af den konkrete smitterisiko for den gravide, eventuel omplacering eller sygemelding samt evt. vaccination foretages af den gravides praktiserende læge eller afdelingens ledelse efter gældende regler.
I nedenstående tabel er angivet de sygdomme, der kan give fosterskader. På de efterfølgende sider er disse nærmere omtalt.
###TABEL_1###
Under graviditeten kan fosteret smittes både ved primær og reaktiveret infektion hos moderen. Medfødt CMV-infektion kan medføre varige neurologiske skader hos barnet.
Idet det forudsættes, at de generelle infektionshygiejniske retningslinjer overholdes, specielt med opmærksomhed på grundig udført håndhygiejne og undladelse af mundkontakt med børn, er der i sygehusvæsenet ingen indikation for omplacering/fraværsmelding af gravide.
Kun i forbindelse med pasning af børn mindre end 1 år med symptomgivende kongenit CMV-sygdom er der tale om reelt øget smitterisiko, og gravide bør derfor ikke passe patienter.
Arbejdstilsynet anbefaler dog ikke omplacering/fraværsmelding for gravide på almindelige hospitalsafdelinger, men alene på institutioner med særlig mange af disse børn.
Fåresyge 1. trimester kan medføre abort eller for tidlig fødsel, men ikke misdannelser. Der synes ikke at være øget risiko i 2. og 3. trimester.
Gravide, der ikke er vaccineret med MRF-vaccine eller ikke har haft fåresyge, må ikke i det 1. trimester af graviditeten (indtil 20. uge), passe patienter med fåresyge. Ved udbrud/epidemi i afdelingen bør der tages blodprøve til antistofbestemmelse, og hvis denne er negativ skal den gravide fraværsmeldes, indtil udbruddet er ovre eller til 20. graviditetsuge.
Primær herpesinfektion kan medføre fosterdød, for tidlig fødsel, hjerneskade, hud- og øjeninfektion. Også sekundær genitalherpes kan ubehandlet give de samme fosterskader. Ved overholdelse af de generelle infektionshygiejniske retningslinjer er risikoen meget lille.
Gravide bør udvise særlig omhyggelighed ved pleje af patienter med friske herpesudbrud. Ved udbrud af genital herpes de sidste 4 uger inden forventet fødsel, gives peroral acyclovirbehandling, så snart symptomer starter.
Infektion med HBV under graviditeten medfører ikke fosterskader, men kronisk hepatitis ses hos op til 90% af de nyfødte.
Andre typer af hepatitis (HAV, HCV osv.) udgør ingen kendt risiko for fosterskade.
På Rigshospitalet er udsendte retningslinier for, hvilke personalegrupper der tilbydes forebyggende vaccination mod hepatitis B – se VIP-vejledningen Hepatitis B vaccine - Anvendelse på RH.
Gravide/ammende kan vaccineres, hvis der foreligger konkret eksposition - se infektionshygiejnisk vejledning om Stik- og skæreuheld - Procedure ved uheld som medfører eksposition for blod og vævsvæsker.
Desuden er de generelle infektionshygiejniske retningsliner dækkende - se infektionshygiejnisk vejledning Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale
Parvovirus giver ikke fosterskader, men kan medføre for tidlig fødsel, abort, fosterdød eller foster blodmangel (hydrops). Risikoen er størst i 1. og 2. trimester.
Ved udbrud/epidemier af parvovirus B19 i afdelingen skal den gravide undersøges med blodprøve. Gravide i 1. halvdel af svangerskabet, der ikke har antistoffer mod parvovirus B19, genundersøges efter 2-3 uger med henblik på smitte og eventuelt behov for særlig kontrol af fostret. Overholdelse af de generelle infektionshygiejniske retningslinjer og især grundig håndhygiejne reducerer smitterisikoen.
Mæslinger medfører ikke misdannelse af fosteret, men kan give spontane aborter og for tidlig fødsel.
Gravide, der ikke er MRF-vaccineret eller har haft mæslinger, må ikke passe patienter med mæslinger og skal omplaceres eller fraværmeldes.
Ved udbrud/epidemi i afdelingen fraværmeldes den gravide, indtil en blodprøve har vist, om den gravide har antistoffer mod mæslinger. Gravide, der ikke har antistoffer mod mæslinger, fraværmeldes indtil udbruddet er slut.
Røde hunde kan især i 1. trimester (indtil 20. uge) medføre høre- og hjerneskade hos op til halvdelen af børnene.
Alle kvinder bør vaccineres mod røde hunde. Uvaccinerede kvinder i afdelinger med børnekontakt eller infektionsafdeling bør vaccineres ved ansættelsen. Gravide, der ikke er MFR-vaccinerede eller har haft røde hunde, må ikke passe patienter med røde hunde og skal fraværmeldes, indtil det vides, om den gravide har antistoffer mod røde hunde.
Ved skoldkoppeinfektion under graviditeten forekommer fosterskader hos ca. 1%. Skoldkopper i den sidste uge inden og efter fødslen kan medføre dødelighed på op til 30% hos fosteret/barnet. Udbrud af helvedesild (herpes zoster) medfører ingen øget risiko for barnet.
Gravide uden antistoffer mod VSV må ikke passe patienter med skoldkopper og generaliseret herpes zoster de sidste 14 dage af graviditeten. Ved uforvarende eksposition i denne periode skal den eksponerede hurtigst muligt til vurdering af indikation for VZIG (varicella zoster immunglobulin injektion) som rekvireres fra Statens Serum Institut.
Ved smitte under graviditeten er der ca. 20% risiko for, at infektionen overføres til fosteret med risiko for skader af hjerne, øjne eller andre organer. Smitte finder alene sted fra indtagelse af råt kød eller jord forurenet med fæces fra katte.
Gravide kan uden risiko varetage pasning af patienter med toksoplasmose.
HIV-infektion hos gravide medfører ikke misdannelser, men infektionen kan sidst i svangerskabet eller ved fødslen overføres til barnet. Ved nutidig antiretroviral behandling af mor og barn er smitterisikoen mindre end 1%.
Gravide kan varetage behandling og pleje af HIV-smittede patienter ved overholdelse af de generelle infektionshygiejniske retningslinier.
Gravide i 3. trimester er mere modtagelige end andre for infektion med Listeriebakterier og har ved infektion op til 20% risiko for dødsfødsel eller abort. Smitterisiko består især ved indtagelse af upasteuriserede mejeriprodukter.
Patienter med listeria-infektion udgør ingen smitterisiko ved overholdelse af de generelle infektionshygiejniske retningslinjer. Gravide kan derfor deltage i behandling og pleje af disse patienter på normale vilkår.
Center- og klinikledelser er ansvarlige for, at sundhedspersonalet er bekendt med denne vejledning, og at de fysiske rammer og nødvendige ressourcer er til stede for, at vejlednigen kan følges.
Det enkelte sundhedspersonale er ansvarlig for at kende og følge vejledningen.
Vejledning om HIV (human immundefekt virus) og hepatitis B og C virus. Sundhedsstyrelsen, 2013
At-vejledning A.1.8-5: Gravide og ammendes arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet, oktober 2015
Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren. Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut, 2019 og rettelsesblad til NIR SUPPLERENDE
Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om håndhygiejne. Centrale Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut, 2021 og rettelsesblad til NIR HÅNDHYGIEJNE