NF - Aftaler vedrørende håndtering af og opgavefordeling ift. patientforløb i Nordfløjen (NF), der går via OMO

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Alle kliniske personaler, der har patienter, som går via OMO til operation og opvågning  (Dvs. aftalerne omfatter Anæstesien, OMO-personalet, Kirurger og Sygeplejersker/Plejepersonale i afdelinger)

Som udgangspunkt:

  • Afdeling for Bedøvelse, Operation og Opvågning
  • Afdeling for Kæbekirurgi
  • Afdeling for Led- og Knoglekirurgi
  • Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling
  • Afdeling for Øjensygdomme
  • Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi
  • HGH Brystkirurgisk afdeling (RH matriklen)

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

Indledning:

Nedenstående opgavefordeling og aftaler er indgået mellem alle de relevante afdelinger i HOC, som flytter til Nordfløjen (NF). Aftalerne er indgået efter tværgående møder og workshops som forberedelse til flytning i NF, hvortil ledelsen fra alle afdelingerne havde udpeget relevante medlemmer / repræsentanter.

Alle relevante HOC afdelinger har deltaget i forløbstræning forud for flytningen, hvor nedenstående er blevet gennemgået med mulighed for spørgsmål og identifikation af lokale arbejdsgange, som er nødvendige for håndtering af ændringerne og de listede opgaver. Alle afdelinger har modtaget slides med materiale fra undervisningen/forløbstræningen. Derudover er de Ledende Overlæger blevet tilbudt yderligere information og hjælp vedr. punkterne ang. perioperativ smerte- og kvalmebehandling ved Anæstesien ved behov herfor. 

 

Perioperativ smerte-og kvalmebehandling, Aftaler ift. struktur, opgavefordeling samt indholdsmæssige ændringer af:

1. Ordinationsansvaret for perioperativ kvalme-og smertebehandling ensrettes den 20.september kl 00:01. Herefter er:

  • Kirurgerne entydigt ansvarlige for
    1. præoperativt at ordinere smerte-og kvalmebehandling til den præ-og intraoperative fase
    2. ordinere forudgående fast smertebehandling i SP ved indlæggelsen
    3. ansvaret for håndtering og justering af den postoperative smertebehandling af den voksne patient overgår til kirurgen når patienten er tilbage i sengeafdeling efter operation/opvågning - hermed også afstemning af medicin/FMK og videre smerteplan ved udskrivelsen.
       
  • Anæstesilægerne entydigt ansvarlige for
    1. Ordination af en eventuel anxiolytisk præmedicin til voksne og børn
    2. Ordination af EMLA til børn (og voksne ved behov)
    3. at ordinere smerte-og kvalmebehandling til den postoperative fase (både opvågning og afdeling) jvf aftaler om faste regimer og tilpasning af smerteplan
    4. Den ansvarshavende anæstesilæge (eller vagthavende anæstesilæge i vagten) er ansvarlig for håndtering og justering af smertebehandlingen i opvågningsfasen
       

2. Indholdet i afdelingernes standard smerte-kvalmemæssige præregimer omstilles fra præoperativ peroral til intraoperativ intravenøs administration hvor muligt den 20.september kl 00:01

  • Tablet dexametason omstilles til intraoperativ intravenøs administration og ordineres til fasen ”anæstesi peroperativ” som en del af præpakken
  • Tablet paracetamol omstilles til intraoperativ intravenøs administration og ordineres til fasen anæstesi peroperativ som en del af præpakken
  • Tablet celecoxib findes ikke til injektion og skal fortsat ordineres til fasen ”præoperativt – på operationsdagen” som del af præpakken
  • Tablet gabapentin findes ikke til injektion og skal fortsat ordineres til fasen ”præoperativt – på operationsdagen” som del af præpakken
  • ALLE ordinationer skal frigives i den rette behandlingsfase og administreres/dokumenteres i SP på operationsdagen.
     

3. Præmedicin administreres som standard efter ankomst til hospitalet på operationsdagen

  • Udlevering af den ordinerede præmedicin overgår til kun at foregå under indlæggelsen præoperativt på operationsdagen.
  • Der skal således ikke længere udleveres præmedicin fra ambulatorier mm til indtagelse hjemmefra af patienten selv.

 

Ensretning af medicintider:

  • Ved ordination 4 x dagligt: kl. 6, 12, 18, 24
  • Ved ordination 3 x dagligt: kl. 6, 14, 22
  • Ved ordination 2 x dagligt: kl. 6, 18

 

Ordination og udlevering af AK-sprøjter:

  • Det er kirurgens ansvar at vurdere og ordinere AK-sprøjter til patienter der skal bridges mv. inden operation.
  • Såfremt der foreligger en ordination til en patient, der møder hjemmefra, er det sygeplejersken i ambulatoriet/afdelingen, som er ansvarlig for at udlevere og vejlede patienten i brug af AK-sprøjten, således at denne kan opstarte injektion døgnet før operation
  • Såfremt der foreligger en ordination til en indlagt patient, er det sygeplejersken i sengeafdelingen, som er ansvarlig for at administrere dette til den aftalte tid præoperativt

Udlevering af smertestillende medicinpakker fra OMO til det første postoperative døgn (FORSØGSORDNING)

  • Det er kirurgens ansvar at udskrive recepter på evt. postoperativ smertebehandling (Panodil, Ibuprofen og evt. morfika)
  • I de tilfælde, hvor der kan være morfinkrævende smerter det første døgn, er der produceret hhv. en pakke med 6 stk 5mg morfin, og en pakke med 6 stk oxynorm, som kan udleveres fra OMO med påtrykt label/dosis/ect. Dette for at undgå at udskrive recept på større mængder morfika, end det forventes, patienten måtte have behov for. Har patienten efter udskrivelse brug for mere morfika, foregår det via genhenvendelse til ambulatoriet
  • Udlevering af morfika skal som udgangspunkt foregå som en kirurgisk lægeordination og vil følge VIP: Dispensering og administration af lægemidler samt udlevering af vederlagsfri lægemidler 
  • Skulle der være en patient, som af forskellige årsager ikke har haft mulighed for på forhånd at indkøbe Panodil og Ibuprofen, kan der på lignende kvalitetssikrede vis udleveres en pakke til patienten med disse præparater til det første postoperative døgn.
  • Ordningen med udlevering af medicinpakker til patienterne vil blive evalueret efter 6 mdr. mhp. udleveringsforekomst samt økonomi.        

 

Øvrige aftaler:

  • Procedurepasset skal som udgangspunkt være fuldt udfyldt inden patienten møder i OMO (der kan dog være opgaver, som først kan udføres ved ankomst/på stuen (fx. måling af Faste Blodsukker, markering af operationssted mv.)  Anæstesien udfylder prætilsyn, håndtering af øvrige felter kan aftales lokalt mellem kirurgerne og sygeplejerskerne, dog håndterer kirurgerne typisk AOP, operationsoplæg, samtykke og markering af operationssted 
  • Alle sygeplejersker frigiver alt medicin, som er ordineret til deres respektive faser

Tilbage til top

Ansvar og organisering

 

Centerledelsen HOC har godkendt ansvarsdelingen, som den er beskrevet i denne instruks   

  • Afdelingsledelserne er ansvarlige for, at det relevante personale orienteres denne instruks
  • Afdelingsledelserne er ansvarlige for at der er lavet lokale aftaler om arbejdsgange, som er nødvendige for at instruksen kan efterleves
  • Medarbejderne er ansvarlige for at efterleve instruksen

 

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag