Behov for timelønnet medarbejder:

Såfremt afsnittet ikke kan dække planlagte vagter med fastansat personale, kan vagten dækkes af tilkaldevikarer som timelønnet.

Brug af timelønnet sygeplejerske/sygeplejestuderende:

Anvendelse af timelønnede sygeplejersker kan ske i det omfang forbruget ikke overskrider budgettet. Brug af ekstrapersonale ud over det der er budget til, skal i hvert enkelt tilfælde aftales med chefsygeplejersken inden bestilling.

Dokumentation af timelønnedes kompetencer:

Sygeplejersker med basisansættelse i Region Hovedstaden som sygeplejerske

Her er sygeplejerskens basisansættelsessted ansvarlig for dokumentation af Hjertestop, brand, kompetenceevaluering etc.

Sygeplejestuderende i Region Hovedstaden

De studerende har ikke selvstændigt ansvar under deres vagter og arbejder således altid under en sygeplejerskes ansvar, oftest som gangvagt eller fast vagt.

Rekvirering af timelønnet sygeplejepersonale:

Oversygeplejersken har en liste over de tilknyttede tilkaldevikarer.

Instruktion af timelønnet sygeplejepersonale:

Timelønnet sygeplejepersonale fra Hjertecenteret

  • introduceres til arbejdsopgaver og procedurer – herunder hjertestopprocedure.

For andet timelønnet sygeplejepersonale

  • introduceres til arbejdsopgaver og procedurer – herunder orientering om flugtveje, samt hjertestopprocedure udfra skemaet ”Introduktion til vikarer og FADL- vagter", der findes på hvert afsnit.

Tilbagemelding vedrørende uhensigsmæssigt forløb:

I tilfælde af uhensigtsmæssige oplevelser med timelønnet sygeplejepersonale orienteres oversygeplejersken/chefsygeplejersken

Honorering af timelønnet personale:

Studerende

Overenskomsten følges.

 

Sygeplejersker

Overenskomsten følges, med mindre at sygeplejersken tidligere har været ansat som sygeplejerske og der er opnået særlige kvalifikationer og/eller erfaring og dette ønsket honoreret ifølge lønstrategi.

Registrering af vagter i lønsystem

Sygeplejersker ansat i Hjertecentret

  • Føres på grønne sedler og underskrives af den oversygeplejerske, hvor vagten udføres. Sendes derefter til Hjertecentrets vagtkonsulenter.

Sygeplejersker ansat i regionen og studerende

  • Er registret som tilkaldevikar i lønsystemet, og oversygeplejersken registrerer vagten der.

Standardnummer:

PE.10