Farmakologisk behandling af patienter i delirium

Idet den enkelte patient kan have et varierende symptombillede og reagere forskelligt på den givne behandling, skitseres her principper og områder, som man skal have fokus på i den farmakologiske behandling af delirium.

Farmakologisk behandling anvendes kun, hvis den non-farmakologiske behandling ikke er tilstrækkelig, og patienten er svært forpint og/eller hyperaktiv.

Fokus på:

  • Udredning og behandling af udløsende årsag
  • Overvejelse af differentialdiagnoser
  • Medicingennemgang
  • Rutinemæssig brug af antipsykotika hos delirøse patienter frarådes
  • Sufficient smertebehandling
  • Ved ordination af Haloperidol og Olanzapin hos patienter med risiko for forlænget QTc, tremor, rigiditet, dyskinesi og dystoni monitoreres patienten på sengeafsnittet som standard med EWS x 1 hver vagt, daglig EKG.
  • Al farmakologisk behandling af delirium skal forstås som symptomatisk behandling 

 

Se Lægens rolle og medicinering.pdf

 

Medicineringsskema

 

Sengeafdeling

ITA
  1. Svær agitation1

Haloperidol 5 mg aften + 2,5 mg til natten PO/IV/IM2

+ PN 2,5 mg PO/IV/IM2

 

Haloperidol 5 mg aften + 2,5 mg til natten PO/IV/IM2

+ PN 2,5 mg PO/IV/IM2

evt. dexmedetomidin maks. 1,4 µg/kg/time IV
  1. Meget svær agitation

A) + lorazepam 2/2-4/2-4 mg 

PO/IV/IM3

A) + lorazepam 2/2-4/2-4 mg 

PO/IV/IM3
  1. Søvnløshed

Olanzapin 5-10 mg PO nocte2

Olanzapin 5-30 mg PO nocte2

evt. dexmedetomidin maks. 1,4 µg/kg/time IV
  1. Angst

Lorazepam 0,5-1 mg PO

Lorazepam 0,5-1 mg PO

 

1 Patienten er i fare for sig selv eller andre eller/og diagnostik eller behandling kan ikke gennemføres eller/og patienten er forpint af hallucinationer eller vrangforestillinger eller/og palliativt til terminal patient

2 OBS risiko for QT-forlængelse ved behandling med olanzapin eller haloperidol

3 OBS risiko for respirationssvigt ved behandling med benzodiazepin i høj dosering, tilkald evt. anæstesiolog