Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Formål

At understøtte forebyggelse, udredning, pleje og behandling af patienter med eller under mistanke for delirium. Herunder:

Identifikation af mulige udløsende årsager
Afgøre, om patienten er i en delirøs tilstand eller ej
Forebygge og behandle den delirøse patient efter bedst tilgængelig viden.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og sygeplejersker ansat i Hjertecentret

Anvendelsesområde: Voksne patienter indlagt i Hjertecentret på såvel senge- som intensivafsnit

Tilbage til top

Definitioner

Delirium er et komplekst neuropsykiatrisk syndrom med akut opstået dysfunktion af hjernen præget af fluktuation i den mentale tilstand. Syndromet er en hyppigt forekommende somatisk udløst tilstand hos patienter svækket af alder og sygdom. Risikoen for at udvikle delirium er multifaktoriel, og risikofaktorer inddeles traditionelt i prædisponerende- og udløsende faktorer. Der vil ofte være tale om en kombination af flere disponerende og udløsende faktorer^1,2,3,4

Faktaboks Kendetegn delirium.pdf

Faktaboks Risikofaktorer for udvikling af delirium.pdf

Faktaboks Flowchart delirium ny.pdf

Faktaboks Somatisk udredningsprogram.pdf

Tilbage til top

Fremgangsmåde

###TABEL_1###

Screening for delirium

Screening for delirium er én af hjørnestenene i korrekt håndtering af delirium^1,2

###TABEL_2###

Forebyggelse, pleje og behandling - en quickguide

###TABEL_3###

###TABEL_4###

###TABEL_5###

Opfølgning

Der anbefales opfølgning af alle delirøse patienter - af hensyn til vurdering af kognitive og emotionelle sequelae. Både til hjemmepleje og i epikrisen beskrives det, at patienten har været delirøs og hvorledes tilstanden er ved udskrivelsen. Udskrivende læge registrer diagnosekode for delirium blandt koderne:

F05.0 Delirium uden demens
F05.1 Delirium ved demens (hvis patienten har en kendt demensdiagnose)

Lovgivning ved manglende samtykke

Som udgangspunkt sige sundhedsloven (§15) at al behandling kun må foregå ud fra patientens informerede samtykke. Undtagelser er i tilfælde hvor patienter er sindssyge eller hvor de befinder sig i en tilstand hvor de ikke KAN givet et informeret samtykke. Sidstnævnte grupper kalder man inhabile.

Hvis det er den sundhedsfaglige vurdering at behandlingen er meget vigtig, må man behandle alligevel.

Varigt eller midlertidig inhabile:

En patient er inhabil hvis man vurderer at der ikke KAN gives et informeret samtykke. De kan både være midlertidig inhabile (fx delir, bevidstløshed, svær intoksikation) eller varigt inhabile (fx demens, hjerneskade, svær mental retardering). Det er i loven op til en sundhedsfaglige at vurdere dette og kan således både være læger og sygeplejersker.

Hvis der er pårørende, værge eller behandlingstestamente kan disse tage beslutningen. Findes disse ikke kan to læger tage beslutning for patienten. Er de pårørende og lægerne uenige er det op til Styrelsen for Patientsikkerhed at afgøre.

Ovenstående beskrives i Sundhedsloven §18

Er der akut behov for behandling, eller fortsættelse af en behandling, omtales dette i Sundhedsloven §19 hvor der anføres at sundhedspersonen alene kan beslutte at behandlingen fortsætter.

Der er som udgangspunkt i loven ikke hjemmel for magtanvendelser i forbindelse med behandlinger foregået under sundhedslovens §19, det vil sige den akutte behandling. I daglig praksis vil en let fasholden af en hånd i forbindelse med venflon anlæggelse eller anden mild fysisk magtanvendelse være vanlig praksis.

Skal mere omfattende fysisk magt anvendes må lægen overveje om psykiatrilovens bestemmelser er gældende og i så fald rådføre sig med psykiatrien herom.

I tilfælde af mennesker om er varigt inhabile og som modsætter sig behandling i ord eller handling anvendes bestemmelserne i lovgivning om Somatisk tvang af varigt inhabile som giver mulighed for tvangsforanstaltninger udenom psykiatrien.

I tilfælde hvor ovenstående gruppe forsøger at forlade afdelingen eller sygehuset kan man fysisk tilbageholde patienterne jvf. Sundhedsloven §27e

Al behandling som foregår uden samtykke bør dokumenteres og de sundhedsfaglige vurderinger i forbindelse med dette bør journalføres.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelingsledelserne i centret er ansvarlig for denne VIP og ansvarlig for en tværprofessionel forankring på alle niveauer etableres. Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og anvende vejledningen

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

NKR forebyggelse og behandling af organisk delirium 2021
Organisk delirium_akut konfusion hos indlagte patienter.pdf
Pun T.B & Boehm, L. Delirium in the Intensive Care Unit. Assesment and Management. Advanced Critical care. 2011. Vol.22, 3.
Afonso A et al. Predictive Model for Postoperative Delirium in CArdiac Surgical Patients. Seminars in Cardiothoracic and Vascular Anesthesia 2010;14:212-217
Bélanger, L. & Durcharme F. ”Patients’ and nurses’ experiences of delirium: a review og qualitative studies. Nursing in Critical Care. 2011. Vol 16 No 6.
Uthamalingam, S. & Gurm G.S et al. Usefulness og Acute Delirium as a Predictor og Adverse Outcomes in patients >65 Years og Age with Acute decompensated Heart Failure. Am J Cardiol 2011;108:402-408.
Margarey J.M. Fishing with the dead - recall of memories from the ICU. Intensive and Critical Care Nursing 2005, 21.
Koster, S. & Hensens Ab et al. Risk factors of delirium after cardiac surgery. A systematic review. European Journal of Cardiovascular Nursing 10, 2011.
Konsensus på fagligt forum for kliniske sygeplejespecialister november 2012.
NHS: National Institute of Clinical Exellence: Delirium. Diagnosis, prevention and management. NICE clinical guideline 103. July 2010.
Cavallazzi, R. & Saad, M. Delirium in the ICU: an overview. Annals of Intensive care. 2012, 2:49
Boncyk, C. S., Rengel, K. F., Pandharipande, P. P., & Hughes, C. G. (2019). In the ICU - delirium post cardiac arrest. Current Opinion in Critical Care, 25(3), 218–225.
Van den Boogaard, M. & Schoonhoven, L. et al. Incidence and short-term consequences of delirium in critically ill patients: A prospective observational cohort study. International Journal og Nursing Studies 49. 2012: 775-783.
Interact Cardiovasc Thorac Surg. 2014 Apr;18(4):438-45. doi: 10.1093/icvts/ivt501. Epub 2013 Dec 18. Effects of a screening and treatment protocol with haloperidol on post-cardiotomy delirium: a prospective cohort study. Schrøder Pedersen S1, Kirkegaard T, Balslev Jørgensen M, Lind Jørgensen V.
Schofield I. & Tolson D. et al. How nurses understand and care for older people with delirium in the acute hosptal: aCritical Discourse Analysis. Nursing Inquiry. 2012; 19(2).
van der Wulp, K., van Wely, M. H., Rooijakkers, M. J. P., Brouwer, M. A., van den Boogaard, M., Pickkers, P., Olde Rikkert, M. G. M., Delewi, R., Van Mieghem, N. M., Baan, J., Morshuis, W. J., & van Royen, N. (2020). Delirium After TAVR: Crosspassing the Limit of Resilience. JACC. Cardiovascular Interventions, 13(21), 2453–2466.
Koster S, Hensens Ab G, Schuurmans MJ & Palen J v.d. Consequences of Delirium After Cardiac Operations. The Annals of Thoracic Surgery 2012;93:705-11.
Han, Jin H. & Wilson, A.: Diagnosing delirium in older emergency department patients:Validity and reliability of the delirium triage screen and the brief confussion assesment method. Annals of emergency medicine.2013, Vol 62.
Steiner, Luzius A.: Postoperative delirium. Part 1: Pathophysiology and risk factors. Review. European Society of Anaesthesiology 2011;28:628-636.
Sessler, et. al. AJRCCM 2002;166:1338-1344, Ely, et al JAMA 2003;2983-2991
Inouye, et. al. Ann Intern MED 1990; 113:941-948, Ely et. al. CCM 2001;1370-1379;Ely et.al. JAMA 2001;286:2703-2710.
Koster,S. & Hensens, Ab G et al. The delirium observation screening scale recognizes delirium early after cardiac surgery. European Journal of Cardiovascular Nursing 8. 2009.
Nelson Ls. Teaching Staff Nurses the CAM-ICU for Delirium Screening. Crit Care Nurs Q. Vol.32, No.2.
Svenningsen, Helle; Århus universitetshospital og Nørbæk, Jens, Psykiatrisk Center Hvidovre, oversat og valideret fter tilladelse af Vanderbilt University 2013.
Liaquat Z et al. 2021. The current Role of Dexmedetomodine as Neuroprotective Agent: an opdated review. Brain SCI.