Formålet er at beskrive den sundhedsprofessionelles opgave i forhold til alvorligt syge patienter med børn og unge som pårørende i alderen 0-28 år.
Målgruppen er sundhedsprofessionelle i Center for Kræft og Organsygdomme .
Din opgave som sundhedsprofessionel:
Afdæk familiens behov ved alvorlig sygdom
Tvivl og problemer bør drøftes i den tværfaglige personalegruppe.
Hvis den syge forældre er alene med børnene udvides vores ansvar. Vi må forberede patienten på at finde pasningsmuligheder for barnet, hvis patienten bliver indlagt under behandlingsforløbet. Patienten skal tilbydes kontakt til centrets socialrådgiver.
Vi bør som sundhedspersonale være opmærksomme på evt. ex-ægtefæller og deres situation. Vi må opfordre parterne til samarbejde omkring børnenes situation, men ikke gå ind i familiære konflikter.
Skab sikkerhed for barnet eller den unge og forældrene, både fysisk og emotionelt. Hold familien samlet så vidt muligt.
Støt forældrene for at hjælpe barnet eller den unge. Børn og unges krisereaktioner afhænger i høj grad af, hvordan deres forældre eller nærmeste omsorgsgivere klarer situationen. Det er derfor afgørende for, hvordan barnet eller den unge klarer sig, at forældrene får hjælp til egne krisereaktioner. Ofte vil den bedste støtte til barnet eller den unge ske gennem støtte til forældrene.
Skab relationer, der er trygge, autentiske og positive. Vis at du er til rådighed og vær nærværende, selvom du har knap tid.
Forstå at forskellig kulturel baggrund har indflydelse på, hvordan et barn eller en ung og dennes familie tackler en belastende hændelse. Spørg familien frem for at tolke deres adfærd, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Kommunikeér tydeligt og ærligt, vær ikke bange for at spørge familien, hvordan de har det. Spørg hellere end at gætte. Giv ikke falske forhåbninger i forsøget på at skåne. Giv plads til alle slags følelser.
Samarbejd på tværs af afdelinger og sektorer, så relevante informationer gives videre, (kan f.eks. indebære at orientere en skolelærer eller pædagog telefonisk). Krise- og traumeinformeret praksis kræver at sundhed, psykisk helbred og social velfærd ses i deres sammenhæng.
Organiseér ansvaret for børn og unge klart og fleksibelt, således at relevante aktører på afdelingen og hospitalet så vidt muligt er enige om beslutninger. Dermed sikres konsistens og forudsigelighed for barnet, den unge og forældrene, ligesom at de sundhedsprofessionelle føler ansvar og ejerskab og taler samme sprog.
Herunder finder du råd til, hvordan du kommunikerer bedst med en kriseramt familie:
Kommunikeér og ageér roligt, tal i øjenhøjde, tilbyd passende øjenkontakt.
Giv klare informationer og forklar barnet eller den unge og forældrene, hvad der sker og hvad du gør. Hav blik for sammenhængen mellem barnet eller den unges reaktioner og forældrenes, og husk at det vigtigste for barnet eller den unge er forældrenes håndtering af situationen. Spørg ind til, om der er noget konkret i situationen, f.eks. ved behandlingen, som barnet eller den unge er bange for eller bekymret ved.
Bevidn og beskriv, hvad du ser: Fortæl det til barnet eller den unge, hvis du kan se, at han eller hun er bange, og udtryk din forståelse: ”Jeg kan se du er bange/ ked af det/vred. Det kan jeg godt forstå.” Vis at du kan rumme barnet, den unge og forældrenes følelser og bekymringer.
Lyt og beskriv, så godt du kan, hvad du ser, fremfor at analysere eller gætte.
Stil åbne spørgsmål og vær nysgerrig, og følg ja og nej-spørgsmål op med åbne spørgsmål, der giver barnet eller den unge mulighed for at fortælle, hvad de tænker og føler.
Følg familiens tempo. Vær beredt på at lytte til gentagelse og til selv at gentage information. Veksl mellem at lade barnet eller den unge fortælle om svære og rare ting. Vær opmærksom på, at barnet eller den unge altid i sidste ende er den bedste ekspert på, hvad der hjælper og hvad der ikke hjælper.
Her kan du hente inspiration til, hvordan du bedst støtter familier i krise og hvordan du taler med børn og unge om alvorlig sygdom:
Læs mere om børn og unges behov, afhængigt af alder:
Følg linket og find specifik information om børn i alderen 0-2 år, 3-5, 6-12, 13-18 år,
Når barnet/den unge besøger afdelingen
Hyppigt er forældre nervøse for at overbringe svære budskaber til børnene, og det er en professionel og tværfaglig opgave, at hjælpe forældrene til at kunne varetage denne opgave.
Sundhedspersonalet kan hjælpe forældrene med at forberede sig mentalt på denne opgave på følgende måder:
Det kan være svært at tale om døden for både børn og voksne.
Hvis forældre spørger jer til råds om, hvordan de bedst taler med deres børn om døden, kan I give dem følgende råd:
Børn skal forberedes, når de skal se den døde forælder:
Hvis der er problemer i forhold til pasning af børn under sygdom og indlæggelse, eller ved andre sociale problemer, kan patienten henvises til Center for Kræft og Organsygdommes socialrådgiver. Denne kan være behjælpelig med at tage kontakt til patientens hjemkommune.
Center for Kræft og Organsygdommes psykolog kan kontaktes, hvis forældre har brug for rådgivning. Fx kan der henvises:
Såfremt forældrene har problemer omkring information til børnene eller har brug for støtte for at klare forældrerollen i sygdomsperioden, kan forældre endvidere henvises til sagsbehandler i deres hjemkommune, egen læge, til psykolog under sygesikringen via egen læge eller til Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscentre.
Såfremt barnet eller den unge udviser symptomer på krise/stress/skyldfølelser under forældres sygdom/død kan man anbefale forældrene at tage kontakt til:
Børn, Unge & Sorg tilbyder gratis støtte og behandling til børn og unge under 28 år, hivs forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde.
I rådgivningen sidder både psykologer og andre rådgivere f.eks. socialrådgivere med psykoterapeutisk efteruddannelse samt frivillige unge, der selv har erfaringer med deres forældres sygdom eller død.
Børn, Unge & Sorg yder støtte i form af
De professionelle rådgivere kan kontaktes mandag - fredag 10.00 - 14.00
tlf.: ###TELEFON###
Linien Unge & Sorg, hvor de frivillige sidder, har åbent
mandag – torsdag 17 – 21
tlf.: ###TELEFON###
Hovedkontor:
###ADRESSE###
Tlf.: ###TELEFON###
BørneBuddies er et projekt finansieret af Egmont Fonden i samarbejde med proffesionshøjskolen Metropol, hvor studerende frivilligt hjælper raske børn, der oplever alvorlig sygdom eller dødsfald i familien. BørneBuddies er et tilbud til børn i Storkøbenhavn i alderen 6-15 år.
En BørneBuddy hjælper med hverdagens små ting; leg, lektier, biografture, højtlæsning m.m. Et børnebuddy forløb varer ca 4 måneder med op til 10 timer afsat til samvær hver måned.
For mere information ring ###TELEFON### eller se hjemmesiden.
Vi har som sundhedspersonale underretningspligt vedrørende børn og unge. Vi er altså forpligtet til at viderebringe bekymringer omkring et barns eller den unges trivsel og udvikling eller viden omkring omsorgssvigt til barnets eller den unges kommune.
Sådanne problemstillinger bør altid drøftes med leder (afdelingssygeplejerske/ overlæge).
Endvidere kan Center for Kræft og Organsygdommes socialrådgiver kontaktes med hensyn til procedurer, og hvordan man i praksis kan gribe en underretning an.