Tonsilefterblødning, Behandling og pleje af

 

Formål

At angive retningslinjer for behandling og pleje af patienter med reblødning efter tonsillektomi.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og plejepersonale i Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi. Patienter med reblødning efter tonsillektomi.

Tilbage til top

Definitioner

Blødning efter tonsillektomi, efter at patienten er kørt på opvågning.

Tre til fem procent af alle tonsillektomier, kompliceres af blødning inden for de første 10 dage. Ses i særdeleshed 1. postoperative døgn og efter 5 - 8 dage, hvor belægningerne i tonsillejet afstødes.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Melding af patienter med postoperativ blødning:  

Under indlæggelse

Opstår blødningen under indlæggelsen på opvågningsafsnittet eller sengeafsnittet tilkaldes kirurg eller vagthavende af plejepersonalet.

Efter udskrivelse:

Opstår blødningen efter udskrivelse kontakter patienten eller relevante involverede afdelingen. Patienten er ved udskrivelsen instrueret i at spise knust is/sodavandsis hvis der opstår blødning. Stopper blødningen ikke efter to minutter skal patienten kontakte afdelingen telefonisk. Bløder patienten meget eller kaster blod op, skal vedkommende henvende sig til nærmeste sygehus eller ringe 112.

For patienter, der ikke er hjemhørende i afdelingens optageområde skal evt. transport til hjemsygehus vurderes.

Behandling og pleje:

Almen vurdering:

De fleste patienter med tonsilefterblødning har kun mindre blødning, som ikke giver systemiske påvirkninger. Det er vigtigt at være opmærksom på, at patienten kan have slugt store mængder frisk blod uden selv at have observeret det.

Nogle patienter kan dog have blødt så voldsomt eller længe, at man må overveje straks at starte behandling for hypovolæmi / anæmi. Denne vurdering går altid forud for den øvrige behandling.

Det er derfor vigtigt fra starten at vurdere almentilstanden samt måle puls og blodtryk mhp. at vurdere om patienten er shockeret.

 Modtagelse af patient i ambulatoriet :

Almen behandling:

Der kan startes volumenterapi, primært med NaCl. Ved store blodtab tillige Haes eller SAG-M. Hos hypovolæmiske patienter med akut behandlingsbehov skal anæstesien tilkaldes.

Ved anamnesen lægges især vægt på blødningstid og mængde.

Blodprøver:

Behovet for disse må vurderes i det enkelte tilfælde.Ved længerevarende og større blødning bør der tages: hgb,væsketal, infektionstal koagulationstal, Type og BAS-test.

Specifik behandling: 

Kan patienten medvirke, kan der være hæmostatisk effekt af adrenalin-lidokain 2% på tampon, komprimeret mod det blødende tonsilleje. Ved nogle voksne patienter er det muligt at foretage elkoagulation ved blødning fra øvre del af tonsillejet.

Anæstesi: 

Ved manglende muligheder for hæmostase hos den vågne patient, adviseres anæstesien, og afhængigt af blødningens alvor må / skal patienten prioriteres akut til hæmostase i generel anæstesi.

Blødningskilde opsøges og forsørges med el-koagulation, slynge, gennemstikning.

Instruks ved indlæggelse i sengeafsnittet:

Patienten bliver indlagt fra ambulatoriet i dagtimerne eller via Traumecentret om aftenen, natten eller i weekenderne.

Plejen af patienten afhænger af om patienten indlægges før eller efter der er opnået hæmostase.

Modtagelse i sengeafsnittet:

 Før hæmostase:

Efter hæmostase:

Er patienten indlagt via ambulatoriet har lægen dér set patienten, optaget journal og lagt plan for det videre forløb. Denne plan følges.

Indlægges patienten via Traumecentret følges nedenstående retningslinier:

 Udskrivelse:

Information til patienten ved udskrivelse:

Patienten informeres altid inden udskrivelse / hjemsendelse i følge pjecen : "Information om fjernelse af mandler"

Ambulant kontrol:

Lægens skøn.

Epikrise:

Efter udskrivelse udfærdiges epikrise efter gældende retningslinier.

SKS-kode: T81.0 Haemorrhagia post tonsillectomiam

Operation: EWD00 Operatio pro haemostasis

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 Kilder:

Lærebog i Øre- næse- halssygdomme og Hoved- og halskirurgi

Redaktør: ###NAVN###, redaktør: ###NAVN###

1. udgave, Munksgaard Danmark 2011
 

Tilbage til top

 

 

Bilag

Fil bilagTonsillectomi-21.05.10.pdf

 

 Tilbage til top