Formål

At angive retningslinjer for behandling og pleje af patienter med reblødning efter tonsillektomi.

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og plejepersonale i Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi. Patienter med reblødning efter tonsillektomi.

Definitioner

Blødning efter tonsillektomi, efter at patienten er kørt på opvågning.

Tre til fem procent af alle tonsillektomier, kompliceres af blødning inden for de første 10 dage. Ses i særdeleshed 1. postoperative døgn og efter 5 - 8 dage, hvor belægningerne i tonsillejet afstødes.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Melding af patienter med postoperativ blødning:

Under indlæggelse

Opstår blødningen under indlæggelsen på opvågningsafsnittet eller sengeafsnittet tilkaldes kirurg eller vagthavende af plejepersonalet.

Efter udskrivelse:

Opstår blødningen efter udskrivelse kontakter patienten eller relevante involverede afdelingen. Patienten er ved udskrivelsen instrueret i at spise knust is/sodavandsis hvis der opstår blødning. Stopper blødningen ikke efter to minutter skal patienten kontakte afdelingen telefonisk. Bløder patienten meget eller kaster blod op, skal vedkommende henvende sig til nærmeste sygehus eller ringe 112.

For patienter, der ikke er hjemhørende i afdelingens optageområde skal evt. transport til hjemsygehus vurderes.

Behandling og pleje:

Almen vurdering:

De fleste patienter med tonsilefterblødning har kun mindre blødning, som ikke giver systemiske påvirkninger. Det er vigtigt at være opmærksom på, at patienten kan have slugt store mængder frisk blod uden selv at have observeret det.

Nogle patienter kan dog have blødt så voldsomt eller længe, at man må overveje straks at starte behandling for hypovolæmi / anæmi. Denne vurdering går altid forud for den øvrige behandling.

Det er derfor vigtigt fra starten at vurdere almentilstanden samt måle puls og blodtryk mhp. at vurdere om patienten er shockeret.

Modtagelse af patient i ambulatoriet :

Patienten skal tilbydes et leje med eleveret hovedgærde, hvilket er vigtigt på grund af risikoen for aspiration.
Der måles puls, blodtryk og temperatur.
Sygeplejersken tilkalder vagthavende læge umiddelbart, hvis patientens cirkulation, respiration eller farver er påvirkede.
Sygeplejersken gør klar til evt. anlæggelse af drop, samt klargører iv.- væske (iso. NaCl).
Sygeplejersken gør endvidere klar til blodprøvetagning.
Skal patienten efterfølgende indlægges i sengeafsnittet er det hensigtsmæssigt, at der er lagt drop samt at hgb, type og evt. BAS-test er checket i Blodinfo.

Almen behandling:

Der kan startes volumenterapi, primært med NaCl. Ved store blodtab tillige Haes eller SAG-M. Hos hypovolæmiske patienter med akut behandlingsbehov skal anæstesien tilkaldes.

Ved anamnesen lægges især vægt på blødningstid og mængde.

Blodprøver:

Behovet for disse må vurderes i det enkelte tilfælde.Ved længerevarende og større blødning bør der tages: hgb,væsketal, infektionstal koagulationstal, Type og BAS-test.

Specifik behandling:

Kan patienten medvirke, kan der være hæmostatisk effekt af adrenalin-lidokain 2% på tampon, komprimeret mod det blødende tonsilleje. Ved nogle voksne patienter er det muligt at foretage elkoagulation ved blødning fra øvre del af tonsillejet.

Anæstesi:

Ved manglende muligheder for hæmostase hos den vågne patient, adviseres anæstesien, og afhængigt af blødningens alvor må / skal patienten prioriteres akut til hæmostase i generel anæstesi.

Blødningskilde opsøges og forsørges med el-koagulation, slynge, gennemstikning.

Instruks ved indlæggelse i sengeafsnittet:

Patienten bliver indlagt fra ambulatoriet i dagtimerne eller via Traumecentret om aftenen, natten eller i weekenderne.

Plejen af patienten afhænger af om patienten indlægges før eller efter der er opnået hæmostase.

Modtagelse i sengeafsnittet:

Før hæmostase:

Vagthavende læge tilkaldes umiddelbart
Følgende klargøres: sug, adrenalin-lidokain 2% (på flaske), tonsiltamponer eller andre store tamponer, krum pean, evt. anlæggelse af iv-adgang, NaCl til infusion
Patienten lejres siddende
Hvis patienten er i stand til dette, får vedkommende ispiller/knust is at tygge på
Der måles BT og puls

Efter hæmostase:

Er patienten indlagt via ambulatoriet har lægen dér set patienten, optaget journal og lagt plan for det videre forløb. Denne plan følges.

Indlægges patienten via Traumecentret følges nedenstående retningslinier:

Der skal tages blodprøver, som minimum: hgb, koagulationstal, type og BAS-test.
Patienten lejres med eleveret hovedgærde og informeres om at holde sig i ro. Har toilettilladelse.
Der gives ispiller, som patienten opfordres til kontinuerligt at holde i mundhulen
Ved fortsat siveblødning kontrolleres puls og blodtryk x 1 i hver vagt og iøvrigt følges vejledning Early Warning Score i Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi. Ved forværring tilkaldes vagthavende læge.
Patienten må få fuldkost, dog gerne blød kost. Første døgn efter hæmostase bør patienten undgå varm mad og drikke.
Ofte har patienterne smerter og bør sættes i fast smertestillende behandling af lægen.
Patienterne kan tit være nervøse og bange, derfor bør de beroliges og informeres om det videre forløb.
Der tages dagligt stilling til, hvorvidt der er behov for supplerende blodprøver og evt. blodtransfusion.
Patienten bør efter opnået hæmostase observeres et døgn under indlæggelse.

Udskrivelse:

Før udskrivelse eller hjemsendelse bør patienten have været oppegående minimum 2 timer.
Ved fjernelse af koagel skal patienten kontrolleres ½ -1 time inden hjemsendelse.
Der skal altid sørges for relevant smertebehandling til patienten

Information til patienten ved udskrivelse:

Patienten informeres altid inden udskrivelse / hjemsendelse i følge pjecen : "Information om fjernelse af mandler"

Ambulant kontrol:

Lægens skøn.

Epikrise:

Efter udskrivelse udfærdiges epikrise efter gældende retningslinier.

SKS-kode: T81.0 Haemorrhagia post tonsillectomiam

Operation: EWD00 Operatio pro haemostasis

Tilbage til top