Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
Målgrupper og anvendelsesområde
Formål
Korrekt diagnostik og behandling af spædbørn med ammeproblemer som skyldes stramt tungebånd (ankyloglossi).
Definition
Definitionen af ankyloglossi er omdiskuteret. Ved klassisk anatomisk ankyloglossi hæfter det linguale frenulum fortil på apex lingua (kaldes nu anterior ankyloglossi af nogle). Der kan være tunge mobilitets problemer relateret til ankyloglossi, selvom frenulum ikke hæfter på apex lingua. Hvis frenulum hæfter midt på tungens underside eller bagud mod mundbunden kaldes det posterior ankyloglossi af nogle. Det er god praksis at anvende en systematisk vurderingsmetode til at vurdere tungebåndets udseende og mobilitet hos de børn, der har ammeproblemer, og hvor der er mistanke om ankyloglossi. Det anbefales, at anvende Tongue-tie and Breastfed Babies Assessment Tool (TABBY). Der henvises endvidere til dette link for mere information og instruktionsvideoer vejledningsfilm i vurdering af barnets tunge. Der er lavet en national klinisk retningslinje for behandling af kort tungebånd, se bilag.
- Ætiologi: Ankyloglossi er en medfødt anomali, der kan begrænse mobiliteten af tungen. Ankyloglossier oftest asymptomatisk. Ankyloglossikan dog medføre ammeproblemer hvor spædbarnet ikke få godt fat om brystet og svøbe brystvorten og det kan give moderen ømme brystvorter. Der er ikke påvist en sikker sammenhæng mellem ankyloglossiog dårlig trivsel (manglende vægtøgning), gastrooesophageal refluks eller udvikling af udtaleproblemer senere i livet. Kirurgisk behandling af ankyloglossikan bedrer ammeproblemer på kort sigt. Derimod er effekten af indgrebet på længere sigt ukendt. Det er derfor uvist, om ammeproblemerne spontant ville svinde uden behandling som følge af ammetræning, spontant træk på tungebåndet mm.
- Forekomst: Prævalensen af ankyloglossier opgivet fra 0,1-12% af spædbørn. Den store forskel tilskrives forskelle i definition af ankyloglossi. Figur 1 Coryllos klassifikation, Walsh et al, JAMA Otolar, 2017
- Visitation: Vurdering og behandling af spædbørn med ammeproblemer på grund af ankyloglossi gøres hos privatpraktiserende øre-næse-hals specialister. Tvivlstilfælde eller behandlingsrefraktære tilfælde kan vurderes på hospital. Vi tilråder at nedenstående punkter er opfyldt inden henvisning:
-
- Familien har modtaget grundig ammevejledning
- Begrundet mistanke om at ammeproblemet kan relateres til ankyloglossi
- Forældre ønsker kirurgisk behandling af ankyloglossi
Fremgangsmåde
Anamnese: Ammeproblem består trods relevant vejledning og henvisende sundhedsfaglige (jordemoder, sundhedsplejerske, egen læge, pædiater) har mistanke om ankyloglossi som årsagsforklaring.
Objektiv undersøgelse: Cavum oris inspiceres bedst når spædbarnet ligger på mors skød, med hovedet vendt mod undersøgeren og benene mod mor, en hjerteformet tungeretraktor kan anvendes. Anatomi og mobilitet af tungen vurderes. Med finger palperes fortil i mundhulen for eventuel stramning, hvor et summukøst fibrøst stræg også vil kunne erkendes.
Kontraindikationer: Komorbiditet (ASA ³3), kraniofacial misdannelse, neurologisk sygdom eller blødningsforstyrrelse.
Kirurgisk behandling: Frenektomi af ankyloglossi hos spædbørn kan gøres ambulant. Frenulum lingua fremstilles og gennemklippes midt mellem tungespids og mundgulv. Der kan anvendes saks eller monopolær brændespids. Der klippes indtil stramning er gennemklippet, hos nogle også mubmukøst igennem til muskulaturen.
Smertebehandling: Der kan gives sukker-vand (2ml per gang af 24% sukkeropløsning) som smertebehandling. Der kan evt. suppleres med lokal overfladeanalgesi (lidokain/adenalin på meche).
Postoperativ plan: Amming kan straks genoptages, og virker smertelindrende. Betydningen af tungemobilitets øvelser efter frenektomi er ukendt, men anbefales i nogle centre. Der er ikke behov for ambulant opfølgning.
Komplikationer: Blødning, infektion og arvævsdannelse kan sjældent forekomme.
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
1. Diagnosis and Treatment of Ankyloglossia in Newborns and Infants: A Review; Jonathan Walsh, MD; David Tunkel, MD; JAMA Otolaryngology–Head & Neck Surgery; October 2017 Volume 143, Number 10; 1032-1039
2. Frenotomy for tongue-tie in newborn infants (Review); O’Shea JE, Foster JP, O’Donnell CPF, Breathnach D, Jacobs SE, Todd DA, Davis PG; Cochrane Database of Systematic Reviews 2017, Issue
3. Art. No.: CD011065 3. Division of ankyloglossia (tongue-tie) for breastfeeding, National Institute for Health and Care Excellence, 14 December 2005. nice.org.uk/guidance/ipg149
4. Frenectomy for the Correction of Ankyloglossia: A Review of Clinical Effectiveness and Guidelines; Canadian Agency for Drugs and Technologies in Health, 15 June 2016.
5. Treatment of Ankyloglossia and Breastfeeding Outcomes: A Systematic Review; David O. Francis et al; Pediatrics; 2015:135,