FESS, Behandling og pleje af

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

Angive retningslinjer for behandling og pleje af patienter der indlægges til FESS operation

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og plejepersonale ansat i Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet og Gentofte Hospital

 

Tilbage til top


Definitioner

FESS: Functional Endoscopic Sinus Surgery

CAS: Computer Aided Surgery

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Indikation:

Akut og kronisk sinuitis, nasal polypose, papillomer og andre benigne neoplasier samt udvalgte maligne lidelser.

Visitering:

Dagkirurgisk regi eller indlæggelse.

Hvis patienten er henvist fra andre afdelinger / afsnit skal journal og CT-fusion rekvireres af sekretæren.

Ambulatoriet, 1. besøg:

Der optages anamnese og udføres objektiv undersøgelse incl. skopi af næse / bihuler (rigid eller fleksibel).

Ved ukendt histologi tages biopsi.

Forundersøgelser:

Hvis sufficient CT ikke foreligger, skal der bestilles ny CT-fusion af næse og bihuler.

Alle patienter som skal have foretaget FESS skal have lavet en CT af bihuler før evt. operation. Man tager ved forundersøgelsen stilling til om der skal laves en ny CT-fusion i det tilfælde at man planlægger CAS-FESS (oftest)

Behandlingsplan

Stillingtagen til dagkirurgisk regi eller indlæggelse.

I ukomplicerede tilfælde blot med åbning til kæbehule og forreste etmoid henvises til dagkirurgisk regi efter gældende regler.

De resterende planlægges til indlæggelse.

Der tages endvidere stilling til præoperativ steroidinjektion  eller peroral prednison , som planlægges til 7 - 14 dage inden operationen. Injektionen kan gives af sygeplejersken i ambulatoriet, alternativt af egen læge. Skal forudgående ordineres i journal og EPM.

Ved behov ordineres antibiotika.

Patienten informeres om behandlings- og plejeforløb, mulige per- og postoperative komplikationer samt forholdsregler efter udskrivelsen. Endvidere kan udleveres pjecen FESS operatiion til patienten.

Indlæggelse:

Der skal foreligge relevant journal, incl. CT- fusion og MR-fusion (foretages af sekretær).

Ambulatoriet, 2. besøg

Der optages indlæggelsesjournal med vægt på ændringer siden sidst. Dog optages fuld journal, hvis patienten ikke tidligere er set i afdelingen.

Præoperative prøver

Hgb og type skal foreligge (OBS der skal indhentes samtykke til dette!).

Der skal tages stilling til rtg. af thorax, EKG, samt evt. andre undersøgelser afhængigt af patientens almentilstand.

Operation, fremgangsmåde

Operationen udføres i generel anæstesi, suppleret med lokalbedøvelse i næsen.

Operationen kan evt. i udvalgte ikke-komplicerede situationer udføres i lokalanæstesi.

Der lægges vatstave eller gazemeche fugtet med kokain-adrenalin 2% eller 4% i begge næsekaviteter (meatus-medius). Obs! Ved anvendelse af meche bør enden af denne være synlig (se vedhæftede instruks for fixering af meche i cavum nasi postoperativt)

Der kan suppleres med injektion af lidokain-adrenalin 0.5%, svarende til forreste pol af concha media, samt svarende til forkanten proc. uncinatus.

Incision langs forkanten af proc. uncinatus, som fjernes.

Forreste etmoid ryddes og evt. åbnes der til kæbehule via det naturlige ostie. Bageste etmoid, recessus frontalis og sinus sphenoidalis åbnes, såfremt der er patologi her. 

Operationen afsluttes. Der kan ved blødning anlægges tamponade, evt. ved brug af gaze med Hydrokortison-Terramycinsalve eller Nasopore.

Tamponaden skal fikseres til ydre næse (se vedhæftede instruks for fixering af meche i cavum nasi postoperativt) 

Der kan ofte være nogen siveblødning umiddelbart efter operationen, men denne standser som regel spontant.

Operation, komplikationer peroperativt

  1. Penetration til fossa anterior med rhinoliquorré til følge.
  2. Penetration til orbita med skade på strukturerne i orbita til følge / hæmatomer i orbita med synsnedsættelse til følge
  3. Blødninger, således at indgrebet ikke kan gennemføres. 

Såfremt der opstår komplikationer, som kirurgen ikke behersker, skal overlæge straks tilkaldes.

Efterbehandling

Tamponaden i meatus medius fjernes dagen efter operationen, hvorefter patienten bør begynde med saltvandsopsnusninger/skylninger.

Patienten må ikke pudse næse de første 3 døgn efter operationen på grund af risiko for subkutant emphysem. 

Patienten skal undgå varme spiser eller drikke det første døgn. 

Større fysisk aktivitet bør undgås de første 10 - 14 dage. 

Patienten medgives ved udskrivelse en ambulant tid hos operatøren efter 10 - 14 dage postoperativt, hvor der oprenses og fjernes skorper i meatus medius.

Hos børn kan oprensningerne evt. foregå i general anæstesi.

Oprensningen kan gentages efter behov med en uges mellemrum, indtil der er pænt og rent. Herefter kan patienten afsluttes ved 3 - måneders kontrol.

Yderligere ambulante kontroller kan aftales efter behov.

Ved svær nasal polyposis skal patienten følges indtil tilstanden er stabiliseret. Herefter kan patienten overgå til kontrol hos egen otolog.

Intranasal steroidbehandling kan genoptages 4 - 5 dage efter operationen (saltvandsopsnusninger / -skylninger foretages før steroidapplikation). 

Ved papillomer og andre neoplasier med tendens til recidiv skal patienten følges minimum hvert ½ år op til 5 år uden recidiv. 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen i Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 Steroidbehandling: Injektion af Diprospan im i sygeplejeambulatoriet - gældende for Rigshospitalet

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 INSTRUKS FOR FIXERING AF MECHE I CAVUM NASI POSTOPERATIVT PÅ 2073.doc

Tilbage til top