Epistaxis, Behandling og pleje af patienter med

Epistaxis, Behandling og pleje af patienter med

Målgrupper og anvendelsesområde

Klinisk personale i Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi

 Tilbage til top

Fremgangsmåde

Baggrund

Næseblødning (epistaxis) opstår ved bristning af et blodkar i næseslimhinden. Der skelnes mellem 2 former: Forreste og bagerste næseblødning

Forreste næseblødning/epistaxis anterior

Det blødende kar lokaliseres fortil på septum nasi. Dette er den hyppigste form, som kan fremkaldes ved mindre skadelige påvirkninger (traumer), næsepilleri, anstrengelser eller ved forkølelse.

Den standser ofte spontant og ses sjældent i hospitalsregi.

Bagerste næseblødning/epistaxis posterior

 

Opstår ved bristning af et blodkar opad og bagtil i næsekaviteten. Den kan forårsages af blødningstendens (hæmorrhagisk diatese), forhøjet blodtryk, åreforkalkning, blodsygdomme eller svulster.

Opstår hyppigst hos ældre mennesker og er vanskeligere at behandle end den første form.

Ved bagerste blødning hos børn skal medicinsk blødning mistænkes (koagulationsforstyrrelse).

Modtagelse af patient i ambulatoriet

Patienten modtages af sygeplejersken.

• Fuld EWS måles og kontrolleres herefter efter algoritme.
• Vagthavende læge informeres umiddelbart, hvis patienten er påvirket respiratorisk eller cirkulatorisk.
• Patienten sættes til rette i stol eller på leje med eleveret hovedgærde.
• Patienten får ispiller/knust is som holdes i mundhulen

Patienter som bløder er ofte nervøse og bange. Derfor må sygeplejersken berolige patienten og informere om det videre forløb.

Procedure / behandling

Ætsning

Lægen lægger lokalanæstesi på vat, da det letter inspektionen af næsen.

Hvis et overfladisk anteriort kar kan lokaliseres uden blødning, kan man forsøge behandling med ætsning eller elkoagulation. Behandling er aldrig dobbeltsidig grundet risiko for septumnekrose. 

Tamponader

Rhino Rapid (geltamponer er den foretrukne behandling ved pågående større blødning)

Det er en oppustelig geletampon, der virker hæmostatisk, komprimerende og antiseptisk. Ved iblødsætning med sterilt vand dannes en blød gele på overfladen af tampon, der mindsker ubehag ved anlæggelse og fjernelse.

• Rhino Rapid findes i 5,5 cm, 7,5 cm og 9 cm størrelse.

 

• Rhino Rapid på 9 cm har dobbeltballon og kan anvendes til vanskelige bagerste næseblødninger.

 

• Rhino Rapid er forbundet med en lille cuff, der efter placering af tamponen blæses op med luft. Cuffen fikseres på kinden med plaster og kan ligge op til 24 timer.

 

• Luften fjernes inden seponering.

Bagerste nasal tamponade

• Foley-kateter føres ned i rhinopharynx, hvor ballonen fyldes med vand, ca. 5 – 10 ml. og trækkes op som en prop i choana.
• Næsecaviteten fyldes nu med meche i baner under fortsat blidt træk i kateteret, som til sidst fikseres med klemskrue.

 

• Da der hele tiden skal være træk på kateteret, er det meget vigtigt, at der polstres med skumgummi (f.eks. vaskeklude) foran klemskruen for at undgå ala-nekrose.

 

• Meche anlæggelse: 2 cm meche, blødgjort med HT-salve lagt i baner langs bunden af næsen og op langs septum. Enden fikseres med plaster på kinden.

Anden behandling

• Behandling med Cyklocapron 1g 4-6 gange daglig i max 5 døgn kan være gavnlig ved sivblødning og smårecidiver. 
• Blokade af a.sphenopalatina (adstringerende injektion, fx ½% lidokain/noradrenalin lagt i canalis palatinus major, 1 cm medialt for 7´eren , med 1 cm af spidsen af en grå nål bøjet 130º)

 

Øvrige behandlingsmuligheder:

Såfremt ovenstående behandlingsmuligheder er utilstrækkelige, kan undersøgelse i UA med invasiv hæmostase (f.x clipsning af a. sphenopalatina) anvendes.

Indlæggelse

• Ved indlæggelse i sengeafsnittet vurderer lægen, om der skal tages blodprøver. Der tages ligeledes stilling til ordination af smertestillende, beroligende (diazepam), laksantia samt hyppigheden for måling af vitale værdier.
• Ved hæmostase kan patienten mobiliseres ved roligt regime.
• Kost: Gerne kølig fuldkost.
• Der tages dagligt stilling til, hvorvidt der er behov for supplerende blodprøver og evt. blodtransfusion.

Udskrivelse

Patienten bør have været oppegående minimum 2 timer inden udskrivelse eller hjemsendelse uden tamponade.

Patienten informeres om forsigtighed, når der pudses næse. Informeres om saltvandsskylninger ved gener fra skorper.

Ambulant kontrol

Ved udskrivelse efter indlæggelse, hjemsendes patienten uden tamponade og der vil derfor ikke være behov for kontrol.

Hjemsendes patienten fra ambulatoriet med tamponade, gives ny tid til kontrol eller fjernelse af denne.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

 Afdelingsledelsen i Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Referencer:

Regional Vejledning: Epistaxis/næseblod

Dansk selskab for Otolaryngologi (DSOHH) korte nationale retningslinjer ’epistaxis’

Langkilde P og Bloch Jensen T: Sygepleje til patienter med øre-næse-halslidelser i Sygeplejebogen 4.4, Gads Forlag 2014)

Therese Ovesen, og Christian von Buchwald, redaktører: Lærebog i Øre-næse-halssygdomme og hoved-hals kirurgi. 1. udgave. Munksgaard Danmark, 2011