Suturfjernelse, Externa / tårevejs team,

 

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde

Et operationssår heler under normale omstændigheder uden komplikationer. Suturerne kan fjernes uden desinfektion, og umiddelbart efter suturfjernelse er suturkanalerne helt lukket og ikke indgangsport for bakterier. Patienten behøver derfor ikke plaster, hvis cicatricen er tør.

Tidspunkt for suturfjernelse afhænger af sårets lokalisation.

Operationsdagen tæller som 1.dag:

I ansigtet: 5-7 dage.
I hud: 7-10 dage.
Transplantat: 7-12 dage.
Pentagon: 10-14 dage.

 Generelt forlænges den tid suturerne sidder med 2 dage, hvis patienten

 Har diabetes mellitus.
 Er opereret i samme cicatrice inden for 5 år.
 Har fået binyrebarkhormon i mere end 3 uger.

Generelt kan suturforlængelsen forlænges op til en uge af logistiske årsager. Men suturer kan ikke fjernes tidligere.

Suturfjernelse

Remedier:

Alm.suturfjernelsessæt (steril anatomisk pincet)
Rene medicinske engangshandsker
Evt. plaster

Udførelse:

  1. Håndhygiejne udføres inden proceduren. Se regional vejledning: Håndhygiejne for sundhedspersonale
  2. Patient informeres om procedure og tilbydes pause under proceduren, hvis det vurderes nødvendigt.
  3. Patienten lejres hensigtsmæssigt. Afdækning ikke mere end nødvendigt.
    Suturfjernelse betragtes som en ren procedure.
  4. Emballage omkring pincet/vanna saks fjernes, så den er let tilgængelig.
  5. Handsker tages på - forbinding fjernes - handsker tages af og håndhygiejne gentages, inden rene handsker tages på.
  6. Suturene fjernes ved , at man med pincetten griber fat i suturens knude og forsigtig løfter op i suturen, så man med saksen kan klippe den over tættest ved huden. Det skal undgås, at den del af suturen, der ligger over huden, trækkes igennem vævet. Herved nedsættes risikoen for infektion.
  7. Suturen trækkes ud og proceduren gentages indtil alle sutur er fjernet . Fortløbende suturer fjernes sting for sting , under hensynstagen til at mindst muligt af suturen som har ligget på overfladen trækkes ned under huden.
  8. Cicatricen kontrolleres for evt.defekter i ophelingen - det sikres at alle tråde er fjernet.
  9. Operationssåret dækkes af absorberende plaster ved behov.
  10. Patienten informeres om ikke at vaske området de næste 24 timer eller hvis der er sivning.

Ansvar og organisering


Afdelingsledelsen i Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet, er ansvarlig for at instruksen foreligger.
Afsnitsledende overlæger, afdelingssygeplejersker og ledende lægesekretærer, er ansvarlige for at instruksen udarbejdes, revideres og implementeres.
Den enkelte medarbejder i Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet, er ansvarlig for at kende og følge instruksen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Håndhygiejne for sundhedspersonale, vejledning fra Komitéen for infektionsforebyggelse og hygiejne, Region Hovedstaden

Tilbage til top

Bilag