At informere aktørerne i Region Hovedstadens øjenvagtordning, så patienter med akut opstået øjensygdom tilbydes den rigtige sundhedsfaglige ydelse.
I henhold til Region Hovedstadens Hospitals – og Psykiatriplan 2020 er regionens vagtberedskab for patienter med akut øjensygdom henlagt til Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet-Glostrup.
For den regionale vagtordning gælder følgende retningslinjer.
Patienter med akut opstået øjensygdom kan fra skadestuelæge, ambulatorielæge, praktiserende øjenlæge, praktiserende læge, vagtlæge eller læge på afdelinger, hvor patienten er indlagt, henvises til/konfereres med Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet-Glostrup, vagthavende øjenlæge, telefon ###TELEFON###.
Region Hovedstadens Centrale Visitationer (CVI) er ikke involveret i de akutte henvisninger.
Eventuel transport af patienten rekvireres af Afdeling for Øjensygdomme.
Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet-Glostrup kan kontaktes på følgende telefonnumre:
Regionshospitaler uden egen øjenfunktion
Herlev og Gentofte Hospital; Bispebjerg og Frederiksberg Hospital; Hvidovre og Amager Hospital; Bornholms Hospital
Patienter, som har behov for akut øjentilsyn og som ikke kan flyttes til Rigshospitalet-Glostrup, serviceres af vagtholdet fra Rigshospitalet-Glostrup. Afgørelse om flytbarhed træffes af stamafdelingen og vagthavende læger i Afdeling for Øjensygdomme.
Regionshospitaler med egen øjenfunktion
Nordsjællands Hospital (Hillerød) og Rigshospitalet-Blegdamsvej
Nordsjællands Hospital (Hillerød)
Patienter fra skadestuen og indlagte patienter på hospitalet ses akut i tidsrummet mandag – torsdag kl. 8–14 og fredag kl. 8 -12. Vagthavende øjenlæge tlf. ###TELEFON### eller akutnummer tlf. ###TELEFON###. Udenfor førnævnte tidsrum henvises alle andre akutte patienter til Rigshospitalet-Glostrup.
Rigshospitalet-Blegdamsvej
Afdeling for Øjensygdomme modtager akutte patienter fra andre afdelinger på hospitalet i dagtiden mandag – torsdag kl. 8-14 og fredag kl. 8-12. Vagthavende øjenlæge tlf. ###TELEFON###.
Uden for dagtiden henvises patienter fra Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet-Blegdamsvej til Rigshospitalet-Glostrup.
Akut operation af øjenpatienter på Rigshospitalet-Blegdamsvej
Ved operation af patienter, som har brug for akut kirurgi uden for dagtiden og som ikke kan flyttes til Rigshospitalet-Glostrup, gælder, at afgørelse om flytbarhed træffes af stamafdelingen (klinikken), Afdeling for Øjensygdommes overlægebagvagt og HOC anæstesi- og operationsklinikkens bagvagt tlf. ###TELEFON###.
Ved operation stiles der efter, at operationen foregår på øjenoperationsgangen 6013, der åbnes af og anæstesimæssigt bemandes af HOC-personale. HOC stiller ligeledes med en ikke-steril gulvsygeplejerske. Rigshospitalet-Glostrups øjenvagthold (læge og operationssygeplejerske) udfører det operative indgreb.
En akut operationskasse med instrumenter til små-kirurgi samt rød rygsæk og håndspaltelampe til brug ved tilsyn findes på afsnit 7066, klinik 666 og vedligeholdes af Afdeling for Øjensygdommes ambulatorium, Rigshospitalet-Blegdamsvej. Øjenkirurgiske instrumenter og tekniske hjælpemidler, som f. eks operationsmikroskop, findes på operationsafsnit 6013 og kendes af vagtholdet fra Rigshospitalet-Glostrup.
Rigshospitalets Traumecenter
Kontaktinformation ved tvivlsspørgsmål
Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet-Glostrup,
Afdelingsledelsen i Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet, har ansvar for, at der foreligger en vejledning om retningslinier for den regionale øjenvagtordning i Region Hovedstaden.
Aktørerne nævnt i vejledningen er ansvarlige for at kende og følge vejledningens retningslinier.