Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Målgrupper og anvendelsesområde
Angiver retningslinjer for refraktions bestemmelse i Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet.
Instruksen er gældende for læger og optikere ansat i Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet.
Der er særlige retningslinjer hvis der indgår forskningsprotokoller.
Definitioner
Øjets brydning (refraktion) kan betragtes på 2 måder:
- ved at følge hvor parallelt indfaldne lysstråler samles (fig 1a)
- ved at følge hvor reflekterede lysstråler fra nethinden samles når de forlader øjet (fig 1b)
Ved hypermetropi (langsynethed), emmetropi (normalt syn) og myopi (nærsynethed) dannes billedet henholdsvis bagved, på og foran nethinden (fig 1a). Ved astigmatisme (bygningsfejl) er brydningen uens i forskellige retninger og billeddannelsen ligger skråt foran, på eller bagved nethinden. Ved at anvende et cylinderglas som kun bryder i en retning (vinkelret på sin akse) kan billedet rettes op til at ligge i et plan.
Ved myopi på f.eks. -3D dannes et uklart billede på nethinden og visus (se instruksen om Visus bestemmelse, Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet) måles til ca 6/46=0,13. I det i øvrigt normale øje kan visus med et brilleglas på -3D måles til 6/6=1,0. Ved hypermetropi på f.eks. +3D dannes også et uklart billede på nethinden, men den yngre patient kan med sin akkommodationsevne tildele øjet de manglende +3D så den målte synsstyrke er 6/6=1,0. Den ældre patient har ingen akkommodationsevne tilbage og man vil måle en nedsat synsstyrke på f.eks. 6/46 =0,13, som dog kan forbedres til 6/6=1,0 med et brilleglas på +3D, hvis øjet i øvrigt er normalt.
De lysstråler der reflekteres fra nethinden vil forlade øjet henholdsvis divergerende, parallelt og konvergerende (fig 1b) De divergerende stråler ved hypermetropi kan forlænges til et punkt i afstanden (r) bagved øjet, de parallelle stråler ved emmetropi kan forlænges til et punkt beliggende uendeligt langt foran øjet og de konvergerende stråler ved myopi kan forlænges til et punkt i afstanden (–r) foran øjet.
Punkterne i afstanden (–r) og r kaldes øjets fjernpunkt (FP) og 1/ r (målt i m) angiver den diopriske beliggenhed af øjets fjernpunkt og udtrykker øjets refraktion. Ligger fjernpunktet 0,5m bagved eller 0,5m foran øjet er dette henholdsvis +2 diopri hypermetropt eller -2 dioptri myopi.
Øjets refraktion angives ved en sfærisk værdi (sf), en cylinder værdi (cyl) og dennes akse i i grader (0 til 180 gr).
Det optiske princip ved korrektion af refraktionsanomalier er at bestemme den sfærocylindriske linse der i en brille eller kontaktlinse har fokalpunkter sammenfaldende med øjets fjernpunkter. (Et fokalpunkt (brændpunkt) er der hvor parallelt indfaldne lysstråler samles efter at have passeret en linse. Den reciprokke værdi af afstanden i m til focalpunktet angiver linsens dioptriske værdi). Jo længere en linse anbringes fra øjets fjernpunkt jo svagere skal den være. Dette forklarer hvorfor en kontaktlinse ved henholdsvis myopi og hypermetropi er svagere eller stærkere end brilleglaset.
For at stimulere accomodationen mindst mulig anvendes ved myopi svageste minusglas og ved hypermetropi stærkeste plusglas der giver bedste synskomfort.
Fremgangsmåde
Objektiv bestemmelse af øjet refraktion
Autorefraktor
- Bygger på forskellige optiske principper, som hele tiden udvikles.
Retino-/scia- skopi
- Undersøgeren anbringer sit øje 0,5m (-2 D) foran patienten
- Ved at skyde linser ind foran patientens øje flyttes øjets fjerpunkt til undersøgerens øje, hvorved hele patientens pupil ses fyldt med lys.
- Har undersøgeren anbragt f.eks +4D linse foran øjet er øjets refraktion (+4D -2D)= +2D.
Subjektiv bestemmelse af øjets refraktion
Der kan anvendes elektronisk phoropter, manuel phoropter eller prøvebrille med glas fra brillekasse.
Som start anvendes patientens brille værdier eller autorefraktor/retinoskopi værdier. Ved astigmatisme anvendes sædvanligvis minus cylinder. Udmål hvert øje for sig.
- Sfærisk værdi. Tjek med 0, +0,25 og -0,25hvad der er bedst (ved nedsat visus anvendes evt +0,5 og -0,5)
- Akse værdi. Brug krydscylinder (+- 0,25 eller +- 0,5) 45 grader fra cylinderaksen og drej aksen ved bedste indstilling mod krydscylinderens minus.
- Cylinder værdi. Brug krydscylinder i cylinderaksen og øg eller svæk cylinderen afhængig af om – eller + på krydscylinderen foretrækkes.
- Gennemgå de 3 punkter igen indtil der ikke er ændringer
Udmål andet øje på samme måde
- Binokulær afbalancering.
- Begge øjne ser på tavlen
- Adder +1,5 til den overfor udmålte refraktion (tavlen skal ses sløret)
- Tildæk derefter skiftevis højre og venstre øje og øg evt. + på et øje til de ser lige sløret.
- Derefter øges minus til bedste visus.
- Til slut kan der finjusteres med rød/grøn tavle med -0,25 (rød klarest) og +0,25 (grøn klarest).
Læsetillæg
Som tommelfingerregel er læsetillæget til afstandskorrektionen
- + 1D mellem 40 og 50 år
- + 1,5D mellem 50 og 55 år
- + 2 D mellem 55 og 60 år
- + 2,5D over 60 år
Juster ovennævnte ved at give patienten en læsetekst i hænderne i den afstand der foretrækkes.
Nedsat visus
Ved subjektiv refraktionering kan forskellige sfærocylindre give samme resultat, som derfor er mere usikkert. Læsetillægget kan øges så patienten får læseteksten tættere på og dermed en forstørrende effekt.
Ansvar og organisering
Afdelingsledelsen i Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet, er ansvarlig for at instruksen foreligger.
Afsnitsledende overlæger, afdelingssygeplejersker og ledende lægesekretærer, er ansvarlige for at instruksen udarbejdes, revideres og implementeres.
Den enkelte medarbejder i Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet, er ansvarlig for at kende og følge instruksen.
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Visus bestemmelse, Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet - instruks fra HovedOrtoCentret-Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet