Nikotinamid

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Angiver retningslinjer for anvendelse af Nikotinamid.

Tilbage til top

Definitioner

Nikotinamid = niacinamid

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Tilskud af nikotinamid (niacinamid) – der indgår i coenzymerne NAD+, og NADH – har i mindre studier vist sig at kunne fungere som et supplement til behandling for glaukom. Nikotinamid formodes at være neuroprotektivt og studier har vist at patienter med glaukom har lavere niveau af nikotinamid i blodet end raske kontroller. Flere større randomiserede studier er derfor ved at undersøge effekt og bivirkninger til behandling med nikotinamid ved glaukom, men i glaukom-teamet foreslås off label behandling i nogle tilfælde til behandlingsrefraktære patienter med progression af glaukom trods vedvarende lavt tryk.

 

Resultaterne fra de større randomiserede studier afventes stadig.

 

Anbefalet daglig tilførsel er 15-20 mg. Kød, fisk og kornprodukter er rige på nicotinamid, som i øvrigt findes i de fleste levnedsmidler.

 

Dosis:

De doser der afprøves i randomiserede forsøg, og som derfor er dem vi anbefaler:

  • Første 6 uger: 500 mg (1 tablet) morgen, middag og aften
  • Derefter: 1000 mg (2 tabletter) morgen, middag og aften

 

Bivirkninger

De mest rapporterede bivirkninger milde: maveonde eller udslæt. Oplever patienten problemer anbefales det at seponere behandlingen helt. Nicotinamid er – modsat Niacin – vidtgående atoksisk, men kan i meget høje doser (> 1.000 mg dgl.) give reversibelt påvirkede leverenzymer. 

 

Anskaffelse

I Danmark forhandles nikotinamid ofte under navnet niacinamid og kan købes i udvalgte helsekostbutikker. På udenlandske hjemmesider kan man finde mange formuleringer, herunder tabletter på 1000 mg, men vi anbefaler at indkøbe fra danske forretninger/hjemmesider.

 

Niacin (Vitamin B3)

Præparatet må ikke forveksles med Niacin, der bla. kan give flushing! De to præparater forveksles ofte, men nikotinamid er et amid (-CoNH2 gruppe) derivat af niacin (=nikotinsyre) (-COOH). På nogle hjemmesider anføres fejlagtigt, at Niacin er en samlebetegnelse for nikotinamid og nikotinsyre.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen i Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet, er ansvarlig for at instruksen foreligger.
Afsnitsledelsen er ansvarlige for at instruksen udarbejdes, revideres og implementeres.
Den enkelte medarbejder i Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet, er ansvarlig for at kende og følge instruksen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag