Angiver retningslinjer for behandling af patienter med symptomgivende og tilfældigt opdagede foramen retinae.
Gældende for behandlende læger og sygeplejersker i Øjenklinikken, Rigshospitalet.
Symptomgivende foramen retinae
Perifere retinale rifter og huller kan optræde som led i symptomgivende glaslegemesammenfald. Patienten vil ofte kunne berette om bevægelige uklarheder og/eller synssløring og/eller lysglimt i synsfeltet på det afficerede øje. Ved konstatering af symptomgivende rifter eller huller bør patienten altid tilbydes behandling, da risikoen for progression til nethindeløsning er betydelig større end hvis behandling undlades. Dette skal sammenholdes med en meget lille risiko for synspåvirkning ved laser eller kryobehandling af en perifer læsion.
Tilfældigt opdagede foramen retinae
Retinale rifter og huller kan også optræde som et tilfældigt fund i forbindelse med en øjenundersøgelse. Generelt er der ikke indikation for behandling af disse huller, men det er op til en individuel vurdering om der skal tilbydes behandling. Forhold der taler for behandling er bl.a: Planlagt katarakt kirurgi, tidligere nethindeløsning på det andet øje, myopi mere end 5D og glaslegeme træk på hullets rand.
Undersøgelsen:
Når patienter henvises med påvist eller mistanke om retinal ruptur bør patientjournalen som minimum indeholde følgende oplysninger:
• Tidligere øjenoperationer og eller laserbehandlinger
• Refraktion (hvis katarakt- eller refraktivt-opereret da ca. præoperativ refraktion)
• Visus
• Undersøgelse af begge nethinder i mydriasis med kontaktglas
Patientinformation:
Lægen informerer patienten om sygdommens natur og det mulige ugunstige spontanforløb med stor risiko for udvikling af nethindeløsning. Der informeres om mulighed for laserbehandling samt om mulige risici og bivirkninger ved denne behandling. Rationalet for behandlingen er alene at forebygge nethindeløsning; trods behandling vil symptomer således fortsætte uændret omend de oftest vil aftage med tiden.
Behandling:
Som udgangspunkt behandles med retinal laser i spaltelampe. Helt op ad riften appliceres tætstillede laserkoagulationer (optimal afstand mellem applikationer på ca 0,5 applikation) i ca. 3-4 rækker med en effekt, der giver tydelige (men ikke for hvide) koagulationer. Det er vigtigt at sikre afgrænsningen til alle sider, særligt anteriort for riften.
Hvis det vurderes, at der ikke er givet sufficient behandling, skal pt have tid hos bagvagt den følgende dag. Dette gælder også selvom bagvagt har forsøgt behandling primært, idet evt corpushæm eller en uklar cornea fra gentagen kontaktglasundersøgelse kan besværliggøre behandling. Hvis bagvagt den følgende dag fortsat vurderer, at det ikke er muligt at behandle sufficient konfereres med VR-supervicor mhp kryo eller indirekte laser på operationsgangen i lokalbedøvelse. I tilfælde af kryo eller indirekte laser, vil laserspor omkring riften lette behandlingen væsentligt, idet rupturen nemmere kan identificeres. Det skal derfor tilstræbes, at man forsøger laserafgrænsning af rift i videst muligt omfang.
Post behandlingsforløb:
Hvis det vurderes, at der er givet sufficient behandling, skal pt afsluttes mhp kontrol hos egen øjenlæge. Der anbefales kontrol ca. 1 og 3 uger efter behandlingen.
Efterforløbet har 2 formål:
Vedrørende progression til nethindeløsning er det vigtigt at patienten er nøje informeret om de symptomer, der kan være på nye rifter eller nethindeløsning og at det skal føre til umiddelbar øjenlægekontakt.
Afdelingsledelsen, Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet, er ansvarlig for at instruksen foreligger.
Afsnitsledende overlæge, afdelingssygeplejersker og ledende lægesekretærer, er ansvarlig for at instruksen udarbejdes, revideres og implementeres.
Den enkelte medarbejder i Afdeling for Øjensygdomme, er ansvarlig for at kende og følge instruksen