At informere hospitalsafdelinger i Region Hovedstaden om retningslinjer for øjenlægetilsyn til ikke akutte patienter.
I henhold til Region Hovedstadens Hospitals – og Psykiatriplan 2020 er regionens tilsynsfunktion på øjenområdet henlagt til Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet-Glostrup.
På regionens hospitaler gælder følgende retningslinjer for ikke akutte øjenlægetilsyn og planlægges så vidt det er muligt, at blive set på en hverdag.
Tilsynene prioriteres efter nedenstående
Isolerede patienter:
Ved tilsyn på patienter der ikke kan flyttes grundet isolation følges de retningslinjer der er gældende på den besøgte afdeling og som personalet på den pågældende afdeling i øvrigt følger.
Tilsyn på patienter med høj-risiko mikroorganismer skal udføres med skærpet hensyn til rengøring af udstyr og iført værnemidler. Da øjenundersøgelse kræver tæt kontakt med patienten skal følgende foranstaltninger følges i nævnte rækkefølge:
Værnemidler tages af på stuen eller i slusen. Kun nødvendigt udstyr tages med ind på stuen og efter brug desinficeres udstyr på stuen eller i slusen.
Besøgte afdelinger med isolationspatienter med høj-risiko mikroorganismer har en tydelig information på isolationsskiltet for tværgående personale, der kommer på tilsyn hos isolationspatienten. Ligeledes har de alle relevante værnemidler og desinfektion til rådighed for tilsynsgående læge.Værnemidler og desinfektionsmiddel vil være i henholdsvis sluse og på stuen. Men spørg personalet inden I går ind til patienten så I altid følger aktuelle retningslinje på den pågældende afdeling.
Hospitaler med egen øjenfunktion
Rigshospitalet-Glostrup, Rigshospitalet-Blegdamsvej og Nordsjællands Hospital (Hillerød)
Her tilses indlagte og ambulante patienter fra andre afdelinger på hospitalet i dagtiden af øjenlæger fra øjenfunktionen på det pågældende hospital.
Hvis patienten har en problemstilling, som kun kan afklares på Rigshospitalet-Glostrup, henvises til videre vurdering i Glostrup.
Bagvagten, tlf. ###TELEFON###
Sekretariatet, tlf. ###TELEFON###
Vagthavende øjenlæge, tlf. ###TELEFON###
Vagthavende øjenlæge, tlf. ###TELEFON###
Hospitaler uden øjenfunktion
Hvidovre Hospital
Ambulante patienter og indlagte patienter, der kan flyttes, henvises til Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet-Glostrup.
Indlagte patienter, der ikke kan flyttes og hvor øjenundersøgelsen er af væsentlig betydning for indlæggelsesforløbet, tilses af øjenlæger fra Afdeling for Øjensygdomme Rigshospitalet-Glostrup eller Rigshospitalet-Blegdamsvej. Der er tilsyn én gang om ugen - om onsdagen - samme dag, som øjenlægen også foretager neonatalscreening på hospitalet.
Herlev Hospital
Ambulante patienter og indlagte patienter, der kan flyttes, henvises til Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet-Glostrup.
Indlagte patienter, der ikke kan flyttes, og hvor øjenundersøgelsen er af væsentlig betydning for indlæggelsesforløbet, tilses af øjenlæger fra Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet-Glostrup eller Blegdamsvej på Herlev Hospital. Der er tilsyn én gang om ugen – som regel om onsdagen.
Amager, Bispebjerg, Frederiksberg og Gentofte Hospital
Ambulante patienter og indlagte patienter, der kan flyttes, henvises til Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet-Glostrup.
Patienter, der ikke kan flyttes, ses af øjenlæge fra Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet-Glostrup.
Af hensyn til visitationsprioritering anmodes om, at tilsynet bestilles i Sundhedsplatformen (best ord på øjentilsyn) og at Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet-Glostrup, forudgået anmodning i SP, kontaktes på følgende telefonnumre:
Bagvagten, tlf. ###TELEFON###
Sekretariatet, tlf. ###TELEFON###
Nordsjællands Hospital (Frederikssund)
Ambulante og indlagte patienter, der kan flyttes, tilses i dagtiden af øjenlæger på øjenfunktionen i Nordsjællands Hospital (Hillerød) efter aftale med vagthavende øjenlæge i Hillerød.
Patienter, der ikke kan flyttes, ses af øjenlæger fra øjenfunktionen i Hillerød.
Vagthavende øjenlæge i Hillerød, tlf. ###TELEFON###
Bornholms Hospital
Der er tilsyn (konsulenttjeneste) ved øjenlægerne på Bornholm, hvis det er nødvendigt. I øvrigt tilses patienter fra Bornholm på Afdeling for Øjensygdomme Rigshospitalet-Glostrup.
Afdelingsledelsen i Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet, er ansvarlig for at instruksen foreligger.
Afsnitsledende overlæger, afdelingssygeplejersker og ledende lægesekretærer, er ansvarlige for at instruksen udarbejdes, revideres og implementeres.
Den enkelte medarbejder i Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet, er ansvarlig for at kende og følge instruksen.