Exenteration af øjenhule, skiftning efter. Afsnit 7066

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Angiver retningslinjer for skiftning efter exenteration af øjenhule (fjernelse af øjet)

Gældende for læger og sygeplejersker i Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet-Blegdamsvej. 

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

Fremgangsmåde og hyppighed

  • Skiftning ved hjælp af steril teknik.
  • Der skiftes x 2 ugentligt til der er synlig heling og mindre sivning, sædvanligvis ca. 1 måned.
  • Første gang 4-5 dage efter operationen, hvor øjenhulen er blevet udfyldt med jelonet, gaze og kloramphenikol.
  • Første skiftning er ofte smertefuld. Derfor skal patienten ligge ned.
  • Udfyldningen (jelonet og gaze) drejes forsigtig ud - kan evt. opblødes med sterilt saltvand.
  • Øjenhulen renses forsigtigt med saltvand og gaze og gazepinde.
  • Der lægges ny jelonetmeche, fyldt med kloramphenicolsalve i kaviteten, så såret er dækket, men ikke udtamponeret.
  • Der afsluttes med tør forbinding.
  • I den første måned er der sivning fra såret. Patienten medgives forbindinger og tape til selv at skifte den yderste forbinding ved gennemsivning. Ved behov bestilles hjemmesygepleje til dette.
  • 1 uge efter operation fjernes suturerne.
  • Efter ca. en måned er der kommet gang i helingen og der skiftes x 1 ugentlig. Skiftning med ren teknik, når helingsprocessen er i gang.
  • Efter ca. 2 måneder foretages skiftning ca. hver 14. dag

Samtaler med patienten undervejs i forløbet

  • Samtale med lægen, når mikroskopisvaret foreligger, derefter sygeplejerskesamtale/bistand afhængig af behov og svar.
  • Samtalen med sygeplejersken kan omhandle rehabilitering fx mobilisering og reaktion på situationen, reaktion fra pårørende, spørgsmål vedrørende protese, special-briller, næste kontakt og forløbet fremover.
  • Der kan desuden henvises til kommunen, Kræftens bekæmpelse eller andre relevante instanser.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen i Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet, er ansvarlig for at instruksen foreligger.
Afsnitsledelsen er ansvarlig for at instruksen udarbejdes, revideres og implementeres.
Den enkelte medarbejder i Afdeling for Øjensygdomme, er ansvarlig for at kende og følge instruksen

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag