Endoftalmit efter øjenoperation, Kirurgisk retinateam

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Endoftalmit er en infektiøs reaktion inde i øjet forårsaget af bakterier eller svampe.
Diagnosen stilles på det kliniske billede og sygehistorien.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Ved mistanke om endoftalmitis opstået efter øjenoperation (herunder intravitreal injektion) kontaktes VR-supervisor mhp. vurdering; i vagten kontaktes kirurgisk bagvagt.
Hvis der genfindes mistanke om endoftalmitis indlægges pt på sengeafdelingen mhp. akut prøvetagning og behandling. Prøvetagning og behandling foregår på VB3 og kan gennemføres i lokal eller generel anæstesi.
Prøvetagning foretages med vitrektor; behandling består i intravitreal injektion med Vancomycin (1 mg) og Fortum (2 mg) samt subconjunctivalt depot med Vancomycin (25 mg), Fortum (100 mg) og Dexametason (4 mg).

Pt kan som hovedregel udskrives samme dag alene med topikal Dexametason med henblik på senere ambulant kontrol. Der er som hovedregel ikke behov for intravenøs antibiotika og evt. mikroskopisvar i vagten vil som hovedregel heller ikke medføre behov for justering eller tillæg af behandling.


Opfølgning i ambulatoriet
Patienter med endoftalmit følges i ambulatoriet indtil tilstanden er i ro under samtidig reduktion af topikal Dexametason, og man kan begynde at se nethinden. Typisk vil der være tale om et eller flere besøg med 2-3 ugers interval, hvorefter patienten kan udskrives til kontrol hos egen øjenlæge.
Dyrkningssvaret fra klinisk mikrobiologisk afdeling noteres i journalen.
Trykket monitoreres og nethinden undersøges så godt som muligt.
Undersøg specielt at øjet ikke er på vej i phtise, og at patienten ikke har en postoperativ amotio, som op til 10 % af patienterne efterfølgende får.

Tilbage til top

SmartPhrase

ØKVAGTENDOFTALMITISPOSTOPERATIV

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag