Akut retinal nekrose, behandling

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Behandling af akut retinal nekrose.

Gældende for læger, sygeplejersker og øvrigt personale i Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet

Tilbage til top

Definitioner

ARN: akut retinal nekrose

PORN: progressive outer retinal necrosis

HSV: herpes simplex virus

VZV: varicella zoster virus

CMV: cytomegalovirus

EBV: Epstein Barr virus

 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

 

Ved klinisk mistanke om akut retinal nekrose indledes straks:

 

Behandling:

1. Peroral antiviral behandling 

Tablet valaciclovir 2 gram x 3 i 10 dage
Herefter
Tablet valaciclovir 1 gram x 3 i 6-8 uger
Herefter evt.
Tablet valaciclovir 500 mg x 2 i op til 1 år efter debut

NB: Dosisjustering ved nedsat nyrefunktion.
 

2. Lokal behandling af anterior uveitis iværksættes straks

Maxidex efter vanlige retningslinier for anterior uveitis
Cyclogyl efter vanlige retningslinier for anterior uveitis

 

3. Systemisk immundæmpende behandling

Iværksættes 24-48 timer efter påbegyndt antiviral behandling, hvis der er betydende vitritis og/eller opticusneuritis
Tablet prednison 1mg/kg legemsvægt x 1
Tablet unikalk silver x 2
 

4. Intravitrial antiviral behandling eventuelt

Intravitrial injektion af foscarnet  2,4 mg = 0,1 ml,  kan gentages hver 5.-7.  døgn.
Muligvis mindre risiko for udvikling af amotio retina ved kombineret terapi, men ikke sikker evidens for dette.


Hos ældre og/eller immunsuprimerende patienter bør toxoplasmose, CMV eller svampeinfektion overvejes som differentialdiagnose, og evt. opstartes kombineret behandling efter konference med bagvagt/medicinsk retinaspecialist.

 

Diagnostik

Vidvinkel retinafotos (OPTOS, Clarus) tages ved behandlingsstart,  selvom oftalmoskopisk indblik evt er ringe. For vagtpatienter samme eller næste dag.

Ætiologisk diagnose skal tilstræbes hos alle patienter, og især hvis der er tvivl om diagnose eller ætiologi (VZV/HSV, CMV eller toxoplasmose) foretages:

Diagnostisk kammerpunktur 
eller
Diagnostisk vitrektomi. HUSK ufortyndet prøve 

 

1.  Kammerpunktur, se Diagnostisk kammerpunktur og prøve fra corpus vitreum, instruks fra Afdeling for Øjensygdomme

kan oftest gennemføres samme eller næste dag efter aftale med vagthavende bagvagt/KR supervisionslæge eller kataraktsupervisionslæge

 

2. Vitrektomi

Efter aftale med vagthavende bagvagt/KR supervisionslæge.
Foretages initialt kun i diagnostisk øjemed. Ved udtalt corpusreaktion kan vitrektomi komme på tale efter aftale med KR for at forebygge amotio.

Der er dog ikke evidens for, at tidlig vitrektomi bedrer det visusmæssige udkomme hos disse patienter på sigt. Heller ikke profylaktisk laserbehandling 

I SP-journalnotatet skal de diagnostiske prøver prioriteres ved hjælp af smartphrase: .ØKMRDIAGNOSTIKPRØVETAGNING

.ØKMRDIAGNOSTIKPRØVETAGNING:
Prioritet 2013: "Goldman-Wittmer (HSV,VZV,CMV,Toxo), incl PCR for DNA/RNA + blodprøve (EDTA-glas, tages af anæstesien eller øjenlægen) 

Hvis der ikke kan udhentes UFORTYNDET prøve ved vitrektomi, kan der ikke foretages Goldman-Wittmer-test. Bestil istedet: .ØKMRDIAGNOSTIKPRØVETAGNING: Prioritet: 238 (HSV, VZV), 700 (CMV), 083 (toxo), 701 (EBV). PCR-undersøgelser, husk at prioritere rækkefølge.

Prøver sendes til SSI.
 

3. Blodprøver

Ved behandlingsstart:
Rødt og hvidt blodbillede, levertal, nyretal, HbA1c. Evt. virustitre og toxo-titer.

Blodprøvekontrol hver måned de første tre måneder.
Obs nyrefunktionspåvirkning, obs. leukopeni, obs diabetes (hvis prednisonbeh.)

 

Kontrol og follow-up

Behandling kan foregå ambulant (Dog vanlige retningslinier efter vitrektomi).

Opfølgende kontrol i vagt/medicinsk retina efter 3 dage
mhp  mhp opfølgning af initiale blodprøver, kammerpunktur/vitrektomi-svar og klinisk vurdering af begge øjne.

Begge øjne skal dilateres og undersøges med vidvinkel retinafotos (Optos, Clarus) og oct.

Behandlingsrespons vurderes efter 3 døgns antiviral behandling,
men der kan gå op til 7 døgn efter behandlingsstart før retinal opheling kan erkendes med sikkerhed.

Hvis mangelfuldt respons (ingen tegn til begyndende opheling af nekroser/forværring), må (gentagen) intravitrial foscarnet eller parenteral aciclovir  overvejes i samråd med bagvagt/supervisionslæge i medicinsk retina.

Parenteral behandling:     

Inf Aciclovir 10mg/kg legemsvægt x 3 pr døgn i.v.  i 7-10 dage

Blodprøvekontrol hver måned de første tre måneder.
Obs nyrefunktionspåvirkning, obs. leukopeni, obs diabetes (hvis prednisonbeh.)

 Akut retinal nekrose hos HIV-inficerede kan have mere fulminant forløb (PORN), og infektionsmedicinsk afdeling skal medinddrages i behandling.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen i Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet, er ansvarlig for at instruksen foreligger.
Afsnitsledende overlæger, afdelingssygeplejersker og ledende lægesekretærer, er ansvarlige for at instruksen udarbejdes, revideres og implementeres.
Den enkelte medarbejder i Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet, er ansvarlig for at kende og følge instruksen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Wong et al.Ophthalmology 2010;117:556–560

Baltinas J et al. Am J Ophthalmol 2018;188:173–180

Rigshospitalet, Afdeling for Øjensygdomme

Opr. afsnit, diagnostisk kammerpunktur - prøve fra corpus vitreum, instruks

 

Tilbage til top

Bilag