Vilkår for psykiatriske sygeplejersker på specialuddannelsen

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Formål

At fastlægge de overordnede rammer for specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje samt børne- og ungdomspsykiatrisk sygepleje (specialuddannelsen) i RHP.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

  • Ledere af sygeplejersker på specialuddannelsen. 
  • Sygeplejersker på specialuddannelsen.

Specialuddannelsen er en videregående uddannelse, der strækker sig over halvandet år, svarende til 60 ECTS-point. Uddannelsen er et fuldtidsstudie på 37 timer ugentlig, som indeholder 20 ugers teori og 25 ugers klinik i eget afsnit. De overskydende uger placeres i forlængelse af uddannelsens 3. uddannelsesperiode, og er ikke en del af den ordinære uddannelse. Deltagerne er under hele forløbet ansat i eget afsnit, og efter en periode med træning og implementering af nyerhvervede kompetencer, genoptages uddannelsen i 4. uddannelsesperiode, som afsluttes med en eksamen.

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

- Ansøgningsproces

Centrene tilrettelægger en åben og gennemsigtig proces i forbindelse med, at de udvælger de syge-plejersker, der skal deltage på specialuddannelsen. Elementer i en god proces er, at centret annoncerer, at interesserede kan søge om optagelse på uddannelsen inden for en fastsat frist. Når ansøgningsfristen er udløbet, behandler et bedømmelsesudvalg alle ansøgningerne og giver efterfølgende ansøgerne en tilbagemelding. Bedømmelsesudvalget bør som minimum bestå af udviklingschefer, afdelingssygeplejersker og eventuelt kliniske sygeplejespecialister.  

Vi opfordrer til, at interesserede deltager i et informationsmøde om uddannelsen, inden ansøgningen sendes. Informationsmøderne annonceres på intra og uddannelsens hjemmeside og holdes i november og december hvert år.

Nærmeste leder og/eller udviklingschef holder en forventningssamtale med ansøger inden uddannelsen påbegyndes. 
 

- Aflønning

Lønnen fastsættes som gennemsnittet af den faste løn inkl. ulempetillæg i marts, april og maj. Hvis sygeplejersken hidtil har arbejdet mindre end 37 timer om ugen, justeres lønnen i forhold til den nye ansættelsesbrøk og er gældende i de 45 uger uddannelsen varer. I forlængelsesperioden (der ikke er en del af uddannelsen) aflønnes sygeplejerskerne på samme vilkår som før uddannelsens start.

- Kliniktid

I klinikperioderne deltager sygeplejersken i behandlingen og plejen af patienterne. Målet er, at vedkommende omsætter teori til praksis og dermed opnår kompetencer på videregående niveau. Sygeplejersken indgår således i afsnittets normale drift, herunder aften- og weekendvagter, dog med hensyntagen til de mål og læringsudbytte, der er opstillet i uddannelsesperioden. Det gælder eks.:

  • Obligatoriske kompetenceudviklíngsmetoder, som er i hver af de tre klinikperioder
  • Forberedelse til og afholdelse af klinisk gruppevejledning
  • 2-3 studiebesøg fordelt over uddannelsesåret, der er relevante i forhold til problematikker, som sygeplejersken arbejder med. Disse aftales med afdelingssygeplejersken.

Der er krav om tilstedeværelse i klinikken svarende til 37 timer ugentligt. Det er afgørende for at udvikle nye færdigheder og kompetencer på videregående niveau, at den uddannelsestagende deltager aktivt i patientplejen og behandlingen samt tager ledelsesskabet af den kliniske sygepleje i komplekse forløb. Forberedelse til skriftlige refleksioner, prøver, opgaver og litteratursøgning ligger uden for kliniktiden og forventes at foregå i fritiden.

- Transport

Der ydes ikke transportgodtgørelse under uddannelsen.

- Litteratur

Der ydes ikke tilskud til litteratur. 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Nærmeste leder og/eller udviklingschef er ansvarlig for:

  • At ovennævnte vilkår er drøftet og accepteret af den uddannelsestagende sygeplejerske inden godkendelse af ansøgning til specialuddannelsen.
  • At udvise interesse for sygeplejersker under uddannelsesforløbet og holde løbende samtaler med den uddannelsestagende sygeplejerske i de kliniske uddannelsesperioder.
  • At sikre der skabes rum og tid til at den uddannelestagende sygeplejerske kan afholde obligatoriske formidlingsseancer i hver klinisk uddannelsesperiode.
  • At gennemføre en forventningssamtale efter uddannelsen er gennemført.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag