SYGDOM

TUBERKULOSE - LUNGE

SMITSTOFFETS
FOREKOMST/SMITTEMÅDE

Næse-/svælgsekret/ekspektorat/vomitus. Er kun smittefarlig, hvis der påvises syrefaste stave ved direkte mikroskopi.

Afhængig af fund isoleres i dråbe eller luftbåren.

Ekstrapulmonal TB isoleres kun i kontaktsmitte hvis patienten har åbne infektioner med pus.
Her gælder iøvrig de generelle hygiejniske forholdsregler.

ISOLATIONSFORM

 

 

Enestue i dråbesmitte regime.

Åndedrætsværn: FFP3 masker anvendes ved procedurer, der involverer hosteprovokerende procedurer, for eksempel bronchoskopi, trakealsugning eller ventrikelskylning.

Patienter med multiresistente Tuberkulose (MDR TB) overføres til specialafdeling efter konference med infektionsmedicinsk afdeling.

Eventuel smitteopsporing foretages af Lungemedicinsk afdeling, Herlev/Gentofte hospital.

OPHÆVELSE AF ISOLATION

14 dage efter aktiv behandling, ved udskrivelse eller 3 på hinanden følgende negative mikroskopisvar.

INSTRUKTION AF PATIENT OG BESØGENDE

  • Patienten instrueres i hosteetikette og brug af éngangslommetørklæde
  • Besøgende informeres om smitte risiko
  • Besøgende, der deltager i plejeopgaver, skal anvende værnemidler
  • Patient og besøgende instrueres i håndhygiejne og tilbydes brug af maske.

HÅNDHYGIEJNE

Hånddesinfektion eller håndvask, efterfulgt af hånddesinfektion før stuen forlades.

PERSONLIGE VÆRNEMIDLER

Handsker: Anvendes ved behandlings- og plejeopgaver.              

Engangsovertræks kittel: Anvendes ved behandlings- og plejeopgaver.

Maske: Anvendes ved luftvejsinfektion af alle, der befinder sig indenfor en meter fra patienten.

Åndedrætsværn: FFP3 masker anvendes ved procedurer, der involverer hosteprovokerende procedurer, for eksempel bronchoskopi, trakealsugning eller ventrikelskylning.

UTENSILIER OG PATIENTNÆRT    UDSTYR

  • Utensilier, pleje og undersøgelsesudstyr, skal blive på stuen
  • Udstyr, der har været anvendt på stuen, skal desinficeres inden anvendelse hos andre patienter
  • Udstyret varmedesinficeres i bækkenkoger eller med egnet desinfektionsmiddel for eksempel klorholdige engangsklude
  • Udstyr eller inventar, der ikke kan rengøres/desinficeres, bør kasseres.

SPILD

Op tørres med engangsmateriale. Der foretages pletdesinfektion med klorholdige engangsklude.