Omfatter alt klinisk personale ansat i Region Hovedstadens Psykiatri.
Fælles for alle tuberkolose patienter er, at de kræver isolation hvis de indlægges på hospital, indtil rette behandling er eller har været iværksat . Afisolering skal altid ske i et samarbejde med mikrobiolog eller infektionsmedicinsk bagvagt.
Tuberkulose (TB) er en infektionssygdom, som fortrinsvis slår sig ned i lungerne. TB er den kliniske manifestation af infektion med bakteriet Mycobacterium tuberculosis (MTB), som er en syrefast stav. Tuberkulose bakterien smitter fra en person, der allerede har tuberkulose i lungerne, ved nys, host eller tale. Lunge TB smitter derved via små dråber og benævnes dråbeinfektion.
Definitioner for Tuberkulose og hvad de dækker over:
Åben lunge TB: Tuberkulose med kavernedannelse i lungerne. Ekspektoratprøver er ofte positive ved direkte mikroskopi, hvorfor patienten er smitsom.
MDR TB: Multiresistent tuberkulose – defineres som resistent overfor begge de to centrale førstelinje stoffer isoniazid og rifampicin.
XDR-TB: (extensively drug-resistant TB) er MDR-TB plus resistens for et flouroquinolon og et second-line injicer bart stof (amikacin, kanamycin eller capreomycin).
Ekstrapulmonal TB: TB udenfor lungerne. Tuberkulose bakterien, sidder foreksempel i sårsekret og smitter derved som kontaktsmitte. (Bilag 1 Isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme)
Vomitus: betyder Opkast.
Ekspektorat: betyder Slim fra lungerne.
Sundhedsfagligråd for Lungesygdomme i Region Hovedstaden og Region Sjælland henviser til, at udredning og behandling af patienter med tuberkulose, forgår iht. de nationale behandlingsvejledninger, der er udarbejdet af Dansk Lungemedicinsk Selskab:
Der henvises dermed også til Tværregional VIP Tuberkulose - diagnostik og behandling af patienter med (NBV)
Ved modtagelse af patienter i akutmodtagelsen eller direkte på døgnafsnittet anbefales en risikovurdering af patienten ud fra nedenstående punkter, idet patienten med mistænkt MDR-TB skal forblive på enestue. Bekræftes mistanken om MDR-TB skal patienten flyttes til behandling på specialafdeling såfremt en overflytning er mulig (jf. Sundhedsstyrelsens specialeplan).
Forhold der giver mistanke om MDR-TB:
###TABEL_1###
Smitteopsporing er embedslægernes ansvar, men er i Region Hovedstaden uddelegeret til Lungemedicinsk Afsnit, Gentofteafdeling, Medicinsk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.
Hvis en udiagnosticeret smittefarlig tuberkulosepatient har været til undersøgelse, behandling eller indlagt på en sengeafdeling, som ikke behandler tuberkulose, er der behov for en særlig indsats. Personale og evt. medpatienter skal tilbydes undersøgelse og forløbet koordineres af Lungemedicinsk Afsnit, der tager kontakt til en ledende medarbejder på den berørte afdeling. Der udarbejdes en liste på de relevante medarbejdere og patienter og graden af smitteudsættelse vurderes i hvert enkelt tilfælde.
Undersøgelsen følger princippet for smitteopsporing på en arbejdsplads, og personale og medpatienter skal tilbydes Quantiferontest 2-3 måneder efter smitteudsættelse.
Afsnitsledelsen er ansvarlig for at personalet kender vejledningen, og at vejledningen efterleves.
Det kliniske personale har ansvar for at kende og anvende vejledningen i praksis.
Tuberkulose - diagnostik og behandling af patienter med (NBV) - Tværregional VIP-vejledning
Tuberkulose – diagnostik, National behandlingsvejledning fra Dansk Lungemedicinsk Selskab, 2020
Tuberkulose – behandling, National behandlingsvejledning fra Dansk Lungemedicinsk Selskab, 2020
Tuberkulose - opgørelse over sygdomsforekomst
NIR: om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren 2019, SSI/CEI