Sygeplejersker ansat i team for somatisk sygdomsopsporing.
Vejledningen omfatter voksne patienter i psykiatriske ambulatoriers FACT-teams, OPUS-teams, ældreteams og botilbudsteams, primært med diagnoserne F20-39. Tilbuddet gives alle patienter i denne målgruppe, som starter i nyt forløb, har været i ambulatoriet i 3 år, er tilknyttet botilbudteams eller tilhører andre af grupper særligt udvalgt af team for somatisk sygdomsopsporing. Der er ingen aldersgrænse og patienterne må gerne have komorbiditet i form af misbrug F10-19. Dertil vil patienter med forløb i ambulatorierne uagtet diagnose eller hvor længe de har været i forløb kunne vurderes på henvisning fra ambulatoriets psykiatrifaglige læge eller kontaktperson.
Funktionen udrulles trinvis i alle regionens psykiatriske ambulatorier. Vejledningen gælder de ambulatorier, der har igangsat funktionen.
Tilbage til top
Funktionen for somatisk sygdomsopsporing er en særskilt, men integreret funktion i ambulatoriet og består af to integrerede ydelser - en sygeplejerskescreening og en lægelig somatisk undersøgelse. Funktionen er nærmere beskrevet i VIP for systematisk sygdomsopsporing.
Systematisk Afgrænset Somatisk Screening af Psykiatriske Patienter (SASSPP). Er en klinisk screeningsindsats særligt udviklet til funktionen og designet til at en sygeplejerske foretager en afgrænset screening for KOL og iskæmisk risiko.
Systematiske Somatiske Undersøgelser af Psykiatriske Patienter (SSUPP). Er er en dybtgående somatisk undersøgelse, hvor en speciallæge i almen medicin via en længerevarende konsultation bruger sine eksisterende kompetencer for sygdomsopsporing i kombination med den yderligere oplæring i konceptet som tager hensyn til udfordringer forbundet med somatisk sygdomsopsporing blandt psykiatriske patienter.
I funktionen for somatisk sygdomsopsporing er Systematisk Afgrænset Somatisk Screening af Psykiatriske Patienter (SASSPP) det spor, som varetages af en sygeplejerske.
Sygeplejersken oplæres af den overordnede ansvarlige læge i team for somatisk sygdomsopsporing.
SASSPP er et klinisk screeningsværktøj designet til afgrænset at screene for KOL og iskæmisk risiko. Ved positive fund indenfor disse områder sendes notat og bestilles tid til egen læge. Det vurderes desuden, om der er akut indlæggelseskrævende sygdom. Fund som skal medføre akut indlæggelse på somatisk akutmodtagelse fremgår i action cards i bilag. Her fremgår ligeledes om indlæggelses skal ske ved alarmcentralen eller CVI.
Der opspores ikke systematisk risiko for anden sygdom, men hvis der er symptomer på iskæmisk sygdom, symptomer fra lungerne, som er sværere end langsomt udviklet åndenød eller som på anden måde ikke kan associeres med KOL eller astma og anden sygdom mistænkes, sendes patienten til SSUPP-lægen. Sygeplejersken oplæres til at reagere på anamnestiske oplysninger og/eller observationen, som kunne tyde på sygdom uden for SASSPP, men er ikke oplært i at spørge ind eller til at afdække sådanne symptomer eller fund. Deraf følger, at optræder der sygdom hos en given patient som er udenfor konceptets fokus, er det sandsynligt, at sådan sygdomsforekomst ikke afdækkes, selvom SASSPP er gennemgået korrekt og fyldestgørende på patienten.
Fund som skal medføre visitation til SSUPP-lægen fremgår i action cards i bilag. Dette er ikke en liste, der skal spørges systematisk til, men er et støtteværktøj i tilfælde af at sådanne symptomer afdækkes under konsultationen.
Det Systematiske somatisk screeningsspor omfatter som hovedregel alle patienter med diagnoserne F20-39 ved opstart af forløb i ambulatoriet, hvis de har været i forløb i tre år eller er i botilbud. Der kan desuden være særligt udvalgte grupper som systematisk tilbydes screening.
Vurderingssporet betyder at for alle patienter med forløb i ambulatoriet uanset diagnose kan den psykiatrifaglige læge eller patientens kontaktperson igennem hele patientens forløb henvise til somatisk screening ved SASSPP, hvis de mistænker begyndende udvikling af KOL eller øget risiko for iskæmisk sygdom.
Ambulatoriets sekretærer booker tid til SASSPP-sygeplejersken (mulighed for lokal tilpasning). For uddybning se VIP for systematisk sygdomsopsporing.
Uddybning af forberedelse og vurdering af KOL og iskæmisk risiko fremgår i action cards i bilag.
Orientering i patienthistorik
Velkommen
• Introducer patienten til undersøgelsens formål og videre forløb, hvis aktuelt.
Anamnese
Objektiv undersøgelse
Ved manglende blodprøver
Vurderingen heraf afhænger af den kliniske kontekst:
For patienter med forældede eller manglende blodprøver:
Vurdering og konklusion
Opgaveafgrænsning
SASSPP-sygeplejerskens hovedopgave i den somatiske sygdomsopsporing er screeningskonsultationerne. Derfor afgrænses SASSPP-sygeplejerskens opgave til udelukkende at være behjælpelig med den første konsultation hos egen læge efter undersøgelse hos SASSPP-sygeplejerske eller SSUPP-læge. Skulle patienten udeblive, ændre tiden eller på anden måde være forhindret i at møde til den bestilte tid, overgår opgaven med at understøtte tidsbestilling til patientens psykiatriske kontaktperson. Desuden afdækkes ofte flere helbredsproblemer under SSUPP eller SASSPP, som vil medføre opfølgning ved egen læge. SASSPP-sygeplejerskens opgave med tidsbestillingen omfatter ikke tidsbestillingen til alle de under SSUPP eller SASSPP fundne problemstillinger, skulle det være nødvendigt med flere konsultationer hos egen læge.
SASSPP-sygeplejersken opgaver er:
Den lægelige teamleder for Team for somatisk sygdomsopsporing i Region Hovedstadens Psykiatri, er ansvarlig for funktionens somatiske indhold samt for at uddanne og supervisere SSUPP-læger og SASSPP-sygeplejersker til at varetage opgaverne i funktionen. Den lægelige teamleder har personaleansvar for SASSPP-sygeplejerskerne, og refererer til chefen for Økonomi- og Organisationsafdelingen. Den lægelige teamleder vil på længere sigt også indgå som SSUPP-læge.
Afdelingsledelserne på ambulatorierne har ansvar for at sikre de opgaver der ligger hos ambulatoriets personale – sekretærer, kontaktpersoner og psykiatere – implementeres og efterleves.
Figur over somatisk sygdomsopsporing, version 2.pdf
Figur over opfølgning, version 2.pdf
Action card for forberedelse inden SASSPP-konsultationen, version 1.pdf
Action cards for KOL og iskæmisk risiko, version 1.pdf
Action card for henvisning til SSUPP-lægen, version 1.pdf
Action card for akut indlæggelse, version 1.pdf
Delegation af blodprøveordination for SASSPP sygeplejersker, version 1.pdf