Repetetiv Transkraniel Magnetisk Stimulation (r-TMS) - organisering, henvisning og behandling

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At beskrive organisering af, henvisning til og behandling med repetetive Transkraniel Magnetisk Stimulation i RHP (rTMS).

OBS: Denne vejledning vil blive fulgt tæt og blive løbende evalueret mens behandlingen implementeres. Det gælder også bilag, i takt med at der udvikles SP-understøttelse.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen henvender sig til læger og sygeplejersker, der behandler med TMS og til henvisende læger.

Målgruppen for behandling med TMS er patienter med forløb i RHP og vanskeligt behandlelig depression, der opfylder kriterierne:

  • Enkeltstående eller tilbagevendende moderat til svær depression med manglende eller utilstrækkelig effekt af behandlingsforsøg med mindst to forskellige klasser af antidepressiva (SSRI, SNRI, tricyclisk antidepressivum eller MAO-hæmmer) samt augmentering med antipsykotikum og lithium. 
  • Patienterne må ikke have alkoholoverforbrug eller stofmisbrug

Tilbage til top

Definitioner

Repetetiv Transkraniel Magnetisk Stimulation (rTMS).  Behandlingsform, hvor man ved at påvirke hjernen med et magnetfelt fremkalder en ganske svag strøm i hjernevævet. Behandlingen har antidepressiv effekt. Til forskel fra behandling med ECT udløser behandlingen ikke et krampeanfald, og foregår ikke i anæstesi.

Vanskeligt behandlelig depression (behandlingsresistent depression): Litteraturen bruger forskellige definitioner, i NKR for vanskeligt behandlelig depression: patienter med fortsat sygdom på trods af behandling med to forskellige klasser af antidepressiv medicin givet i tilstrækkelig dosering og i mindst fire uger, eller patienter, som har haft depression i to eller flere år uanset behandling.

Regionsfunktion (RF) for affektiv lidelse: Specialfunktioner i henhold til specialevejledning for psykiatri, der er tilknyttet Psykiatrisk Center Nordsjælland og Psykiatrisk Center København. Beskrivelse af målgruppen for RF for affektiv lidelse fremgår af funktionsbeskrivelse for RF for affektiv lidelse.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Henvisning

Patienter med forløb i RHP kan henvises til en af de to regionsfunktioner for affektiv lidelse mhp vurdering af, om behandling med TMS skal tilbydes, hvis de opfylder følgende kriterier:

  • Enkeltstående eller tilbagevendende moderat til svær depression med manglende eller utilstrækkelig effekt af behandlingsforsøg med mindst to forskellige klasser af antidepressiva (SSRI, SNRI, tricyclisk antidepressivum eller MAO-hæmmer) samt augmentering med antipsykotikum og lithium. 
  • Patienterne må ikke have alkoholoverforbrug eller stofmisbrug

Henvisning skal indeholde:

  • Kort anamnese
  • Grundigt medicinresumé med beskrivelse af tidligere anvendte præparater, doseringer, effekt og bivirkninger
  • Udfyldt Maudsley Staging depression (findes som vurderingsskema i SP)
  • Udfyldt tjekliste-henvisende læge​​​​​​

Visitationssamtale ved læge i regionsfunktion for affektiv lidelse

I RF vurderes patienten af speciallæge mhp på:

Kontraindikationer for behandling

At patienten har ledende ferromagnetiske eller andre magnetfølsomme metaller implanteret i hovedet eller inden for 30 cm af behandlingsspolen:

  • Aneurismeklips eller -spoler
  • Stents
  • Fragmenter fra projektiler
  • Pacemakere
  • Cerebrale shunts​​​​​​
  • Cochleare implantater

Forsigtighed ved

  • Graviditet
  • Epilepsi
  • Nylige hovedtraumer
  • Hjernekræft
  • Hjerneskade
  • Migræne
  • Diabetes
  • Alkohol og stofmisbrug
  • Medicinindtag der sænker krampetærsklen

 

Forløb

Der planlægges 30 behandlinger, der gives dagligt på hverdage. Der afsættes 1 time til første behandling og ½ time til øvrige behandlinger.

Procedurekode for TMS: BRXA5.

Behandlingen varetages af sygeplejeske uddannet i TMS.​​​​​​

I slutning af forløbet vurderes patienten af læge i RF mhp:

  • Effekt vurderet ved samtale og HDRS
  • Eventuel TMS udtrapningsplan (se nedenfor)
  • Farmakologisk behandling

Ved afslutning af forløb i RF kan patienten ved behov genhenvises til fortsat kontrol i henvisende hovedfunktion. Alternativt kan patienten afsluttes til egen læge eller anden relevant ambulant funktion.

 

Behandling

Behandlingen foregår dagligt på hverdage til patienten har modtaget 30 behandlinger. 

Under behandling sidder patienten i særlig stol. Der anvendes behandlingsprotokol højtfrekvent 10 Hz standard depressionsprotokol med 11 s pause mellem tog.

1. behandling

(se bilag: trin i behandling for flere detaljer)

  • Identificer patient
  • Vælg behandlingshat efter hovedmål, s,m,l,xl
  • Find motorthreshhold (MT)(ved første behandling og derefter ugentligt/14 dag)
  • Lokaliser behandlingssted
  • Tilbyd ørepropper
  • Giv behandling
  • Tilbyd patienten noget at drikke
  • Dokumenter behandling i SP

Efterfølgende behandlinger

(se bilag: trin i behandling for flere detaljer)

  • Identificer patient
  • Spørg til virkning og bivirkninger
  • Tilbyd ørepropper
  • Klargør patient, monter hat og gennemfør behandling
  • Tilbyd patienten noget at drikke
  • Dokumenter behandling i SP
  • Hver 14. dag sikres at patienten udfylder MDI og der laves UKU-generel (vurderingsskema i SP)
  • Hver 14. dag: find MT

 

TMS udtrapningsplan

Hvis patienten har haft effekt af behandlingen, kan behandlingen udtrappes efter nedenstående plan:

1 behandling 2 dage om ugen i 2 uger (i alt 4 behandlinger i 2 uger)

1 behandling om ugen i 4 uger (i alt 4 behandlinger i 4 uger)

1 behandling hver 2. uge i 6 uger (i alt 3 behandlinger i 6 uger)

###TABEL_1###

 

Bivirkninger

Almindelig bivirkninger

• Hovedpine ~ 5-23%

• Ubehag på stimuleringsstedet  (pga muskelsammentrækninger) 20%–40%

• Trækninger i ansigtsmusklerne

• Svimmelhed

 

Ikke almindelige bivirkninger

• Epileptiske anfald <0.1%

• Mani ~ 0.34%

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Behandling med TMS påbegyndes i RHP i efterår 2022. Indledningsvis vil behandlingen forankres i de to regionsfunktioner for affektive lidelser på henholdsvis PCN og PCK. Når behandlingen er implementeret og i drift kan der blive tale om at udvide indikationsområdet og antallet af behandlingssteder.

Centerledelsen på PCN og PCK er ansvarlige for organisering af behandlingen samt for, at behandlende personale har modtaget relevant praktisk oplæring. Nærværende VIP erstatter ikke praktisk oplæring.

Det faglige ansvar er forankret hos de faglige ledere af de affektive regionsfunktioner.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag