Psykisk førstehjælp og defusing af medarbejdere efter belastende episoder

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At forebygge belastninger i forbindelse med psykisk belastende episoder.

  • At skabe et mere sammenhængende og nuanceret/realistisk billede af episoden.
  • At give de berørte mulighed for at udtykke de umiddelbare reaktioner på episoden.
  • At opnå normailisering.
  • At vurdere behovet for fortsatte tiltag, f.eks. kontakt til somatisk skadestue, kontakt til afsnitsledelsen, som overtager ansvaret for det videre forløb, planlægning af debriefing samt kontakt til Falck Healthcare.

Psykisk belastende episoder kan f.eks. være alvorlige voldsepisoder, selvmordsforsøg, alvorlig selvskade eller uventet død.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri.

Tilbage til top

Definitioner

Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp er den kollegiale omsorg, der ydes indenfor de første timer efter en akut psykisk belastende hændelse. Psykisk førstehjælp kan ikke stå alene og følges op af defusing, debriefing og evetuelt hjælp gennem Falck Healthcare.

Defusing

Defusing er en gruppebaseret samtale af kortere varighed. Defusing gennemføres samme dag den belastende episode har fundet sted. I modsætning til debriefing, som gennemføres af trænet gruppeleder, psykolog, få dage efter hændelsen.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Psykisk førstehjælp

Det er vigtigt, at dem, der yder psykisk førstehjælp, selv er opsøgende i forhold til de(n) berørte medarbejder. Giv tid, ro og rum til, at de(n) berørte kan udtrykke sine følelser og oplevelser uden afbrydelser. Se actioncard her.

Defusing

  • Efter en belastende episode samles de involverede medarbejdere og taler om, hvad der skete, så den enkelte får lejlighed til at sætte ord på sin oplevelse af episoden. Det gælder både direkte berørte medarbejdere og vidner. Se actioncard her.
  • Vær opmærksom på, at alle de berørte er til stede og får mulighed for kort at fortælle om deres oplevelser og observationer, såfremt den enkelte ønsker det.
  • Respekter hvis man ikke har kommentarer, men følg eventuelt op på dette senere på dagen.
  • Vurder behovet for yderligere tiltag, f.eks. opfølgende debriefing og/eller kontakt til Falck Healthcare.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Psykisk førstehjælp

Afsnitsledelsen står som udgangspunkt for den psykiske førstehjælp, men kan videregive opgaven til andre medarbejdere ex. den ansvarshavende sygeplejerske i aften- og nattimerne samt i weekenderne.

Defusing

Lederen i akutsituationen skal sikre, at defusing gennemføres, med mindre vedkommende selv er involveret i situationen. Det er både et fælles og personligt ansvar at videreformidle behovet for yderligere støtte/hjælp til den enkelte eller gruppen til oversygeplejersken

Med afsæt i episodens beskaffenhed videreformidler lederen i akutsituationen behov for debriefing til oversygeplejersken. Oversygeplejersken kontakter chefpsykologen, som iværksætter debriefing ved psykologerne.

Det er ledelsens ansvar at sikre, at medarbejderne er orienteret om procedure og indholdet af psykisk førstehjælp og defusing.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Psykologisk rådgivning til ansatte i Region Hovedstaden

Psykologisk rådgivning - Link til Psykintra 

Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler, 2015

Relevant faglig litteratur:

Arbejdstilsynet: Psykisk arbejdsmiljø 1998.

Dyregrov A: Katastrofepsykologi. Dansk psykologisk forlag 1994.

Dyregrov A: Psykologisk Debriefing Gruppeprocesser efter traumatiske hændelser. Dansk psykologisk forlag 2002.

Elklit A: Bloff, samaritanertjeneste eller evidensbaseret professionalisme? I Psykolog Nyt 2002 nr. 11.

HK Kommunal: Pas på dig. Håndbog om psykisk arbejdsmiljø 1999.

Isdal, P. (2018): Medfølelsens pris - Når professionelle hjælpre har brug for hjælp. Akademisk Forlag.

Tilbage til top

Bilag