Psykologisk Debriefing

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Denne instruks er gældende for alt klinisk og ikke-klinisk personale, som har været til stede ved en situation, der har været voldsom, dramatisk, uhåndterlig, og hvor truslen i situationen er oplevet som reel af en eller flere af de tilstedeværende.

Formålet med en psykologisk debriefing er:

  • At normalisere situationen
  • At forebygge, at personalet påvirkes unødigt af oplevelserne
  • At skabe en sammenhængende fælles historie af oplevelsen
  • At forebygge og reducere unødige eftervirkninger
  • At styrke det psykiske arbejdsmiljø, så alle de involverede har en samlet viden om hændelsesforløbet
  • At undgå mytedannelse
  • At opnå erfaring og læring af situationen.

 

Tilbage til top

Definitioner

Debriefing er en kriseinterventionsindsats i forbindelse med en akut opstået voldsom episode. Debriefing er en organiseret gruppesamtale med de personaler, som har været involveret. Mødet, som varer ca. 1-2 timer med en klar ledelse af psykologen, indebærer en systematisk gennemgang af hændelsen.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Fremgangsmåden ved psykologisk debriefing efter voldelig eller kritisk/belastende episode.

Hvem
Debriefing varetages af psykologfunktionen med det faglige ansvar placeret hos chefpsykologen.

Psykologen, der debriefer, har det faglige ansvar for at vurdere, hvorvidt der er personaler, der bør opfordres eller henvises til yderligere ekstern hjælp, ligesom psykologen har til rolle at støtte vedkommende personale i at informere sin nærmeste leder omkring behov og tiltag.

Debriefing foregår både i gruppe og individuelt, og det ene udelukker ikke det andet.

Individuelle samtaler kan tilbydes efter aftale med egen leder, arbejdsmiljørepræsentant, udviklingschefen eller arbejdsmiljøkonsulenten via Falck Healthcare.

Hvornår

  • Debriefing er relevant, når situationen har været voldsom, dramatisk, uhåndterlig og truslen i situationen er oplevet som reel. Det er tilstrækkeligt, at enkelte blandt de personaler, som har været involveret, har haft denne oplevelse for at igangsætte debriefing
  • Debriefing er forskelligt fra defusing, der indbefatter den akutte opsamling, som personalet selv laver efter hver voldsom episode
  • Debriefing forudsætter, at der har været iværksat og gennemført defusing på afsnittet forinden (se specifikt omkring dette under: Defusing efter voldelig episode)
  • Debriefing bør finde sted hurtigst muligt efter episoden, dog tidligst dagen efter og som udgangspunkt senest 72 timer herefter.

Ansvar og opgavefordeling
Afdelingssygeplejerske/ansvarshavende sygeplejerske sender en kort redegørelse om episoden til udviklingschefen/ledelsen og chefpsykolog (eller i dennes fravær en erfaren seniorpsykolog/specialist).

Chefpsykologen er ansvarlig for, at debriefing gennemføres.

Debriefingen gennemføres af en klinisk psykolog fra psykologfunktionen, der har uddannelse og erfaring med debriefing, gruppeprocesser, stress- og krisereaktioner.

Afdelingssygeplejerske/ansvarshavende sygeplejerske sørger for at indkalde personale på det, med psykologen af debriefingssessionen, aftalte tidspunkt.

Tilbage til top​​​​​

Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Dyregrov A: Katastrofepsykologi. Dansk psykologisk forlag 1994
Arbejdstilsynet: Psykisk arbejdsmiljø 1998
HK Kommunal: Pas på dig. Håndbog om psykisk arbejdsmiljø 1999
Arendt, M., Elklit, A. 2001, "Effectiveness of Psychological Debriefing", Acta Psychiatrica Scandinavica, vol. 104 nr. 6, s. 423-437.
Dyregrov A: Psykologisk Debriefing: Gruppeprocesser efter traumatiske hændelser. Dansk psykologisk forlag 2002
Lovell-Hawker, D. 2004 Does Debriefing Help or Harm?, Oxford University
Lovell-Hawker, D. 2004, Debriefing Aid Workers: A Comprehensive Manual., Oxford University
Elklit A: Bluff, samaritanertjeneste eller evidensbaseret professionalisme? I Psykolog Nyt 2005 nr. 11

Tilbage til top

Bilag