At sikre sufficient og relevant diagnosticering, observation og behandling af patienter med forgiftning.
Akut tilstand med psykiske og somatiske symptomer udløst af alkohol, benzodiazepiner eller andre psykoaktive stoffer.
Tilbage til top
Ved tegn på forgiftning tilkaldes læge. Lægen vurderer patientens psykiske og somatiske tilstand, og vurderer hvilke stoffer, der eventuelt kan være indtaget, blandt andet ved brug af urinscreening og/eller alkoholmeter. Lægen iværksætter relevant behandling. I tvivlstilfælde, og hvis der er tegn på alvorlig forgiftning, konfererer forvagt med bagvagt. I den videre observation og behandling anvendes: "Observationsskema ved intoxikation af alkohol eller andre psykoaktive stoffer".
Vær opmærksom på, at nogle af tilstandene indebærer øget risiko for selvmord, respirationsstop og/eller hjertestop.
Lægen skal vurdere, om patientens kan observeres, plejes og behandles i tilstrækkelig grad i forhold til sine akutte behov i det aktuelle afsnit, eller skal overflyttes til andet afsnit eller til somatisk hospital.
Lægen tager stilling til ordination af fast vagt og grad af observation. Plejepersonalet kan øge graden af observation, men ikke mindske den uden aftale med læge.
I hver vagt revurderes observationsniveauet af læge og ansvarshavende sygeplejerske, indtil tilstanden er stabiliseret.
Fast vagt ordineres lægeligt ud fra det kliniske billede. Ved meget høj promille, 2 eller derover, samt skal altid ordineres fast vagt. Patienten skal overvåges kontinuerligt med vurdering af puls, blodtryk, respirationsfrekvens, bevidsthedsklarhed og pupiller. Lægen afgør i det enkelte tilfælde, hvor hyppigt patienten skal vurderes for ovennævnte parametre. Ved tegn på kredsløbs/respirationsinsufficens eller nedsættelse af bevidsthedsniveau, skal læge straks tilkaldes. Lægen skal journalføre observationsplanen.
Tilbage til top
VIP: Akut somatisk sygdom
VIP: Akut psykiatrisk tilstand
VIP: Akuttaske, indhold og opbevaring af
VIP: Observationsniveauer i psykiatrien
VIP: Selvmordsrisiko - vurdering af, hos voksne samt børn/unge over 10 år i psykiatrien
VIP: Abstinenstilstand - opioider samt nedtrapningsguide
VIP: Akutte abstinenstilstande og forgiftninger hos stofafhængige, herunder GHB, behandling af
Klik på ikonet for at åbne skema om forgiftning:
Klik på ikonet for at åbne skema: Observationsskema ved intoxikation af alkohol eller andre psykoaktive stoffer
Observationsskema_intoxikation_alkohol mv.doc
Tilbage til top