Læger og plejepersonale.
Forberedelse til ECT-behandling og forhold omkring ECT-behandling.
ECT-behandlingen foregår på Psykiatrisk Center Glostrup mandag, onsdag og fredag.
Behandlingerne samt præanæstesiologisk tilsyn bestilles telefonisk ved kontakt til afsnit 172, Psykiatrisk Center Glostrup på telefon ###TELEFON###.
Ved behov for akut ECT-behandling (herunder en bloc-behandling) skal psykiatrisk bagvagt, Psykiatrisk Center Glostrup kontaktes (###TELEFON###).
Transport
Transporten bestilles af Psykiatrisk Center Sct. Hans ved kontakt til Servicecentret/portørvagten på telefon ###TELEFON###.
Når der foretages ECT-behandling af Psykiatrisk Center Sct. Hans' patienter på Psykiatrisk Center Glostrup, skal patienterne køres til afsnit 168/172 PC Glostrup, således at patienten er modtaget senest kl. 08.00 på behandlingsdagen, hvor patienten indlægges kortvarigt og kort journal optages ved forvagten, som ved ambulant ECT.
Patienten afhentes af kørslen ved PC Sct. Hans sammesteds kl. 12.00 med mindre andet er aftalt. Kopi af ECT-journal medtages.
I særlige tilfælde, hvor gentagen transport skønnes at udgøre en risiko for patienten, overflyttes denne efter aftale med bagvagten til Psykiatrisk Center Glostrup.
Psykiatrisk Center Sct. Hans har ansvaret for patienten under transporten og tager stilling til behovet for ledsagelse.
Patienten skal medgives:
Ved hver behandling medgives patienten:
Såfremt, der forinden er tvivl om omfanget af medsendte materiale eller, om hvorvidt patientens tilstand aktuelt tillader anæstesi og ECT, SKAL der rettes kontakt til psykiatrisk bagvagt, Psykiatrisk Center Glostrup (telefon ###TELEFON###).
Ved ankomsten
Efter indlæggelsen varetages al videre forberedelse til ECT, behandling og observation med videre af personale ansat på Psykiatrisk Center Glostrup.
Forberedelse af behandlingen på Psykiatrisk Center Sct. Hans:
Før første behandling skal foreligge:
1) Ordination af ECT-behandling ved speciallæge i psykiatri (rp. ECT og stillingtagen til antal behandlinger inden fornyet ordination)
2) Almindelig somatisk anamnese og objektiv undersøgelse inklusiv neurologisk undersøgelse og tandstatus. Der skal foreligge: EKG, se-kreatinin, hæmoglobin, p-natrium, p-kalium, leucocyttal og diffentialtælling samt urin-ABS. Der skal foreligge blodtryk, puls og temperatur fra samme morgen. Prøver skal være vurderet af læge. Herudover skal eventuelle andre prøver og tilsyn, der er fundet nødvendige være foretaget og vurderet. Der skal være indhentet og dokumenteret informeret samtykke til ECT-behandling (se ECT-behandling, indhentelse af informeret samtykke), ECT-notat i SP udfyldes og skal i udskrevet form medfølge patienten.
I god tid før behandlingen skal der tages stilling til eventuel ændring af medicin, der kan påvirke behandlingen, eksempelvis seponering af benzodiazepiner eller tillæg af behandling, som intenderet sænker krampetærsklen.
Plejepersonalets opgaver