Anafylaktisk chok

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Klinisk personale.

Tilbage til top

Definitioner

Det anafylaktiske chok er en akut kredsløbsinsufficiens, der skyldes allergisk reaktion. Det viser sig inden for sekunder til minutter, i sjældne tilfælde op til 1 time efter indgivelse af det lægemiddel, patienten er allergisk overfor. 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Forebyggelse af allergiske reaktioner

Udspørg patienten før medicingivning om eventuelle tidligere allergiske reaktioner. Spørg især om det stof, du tænker på at give, tidligere er tålt. Hvis patienten er allergiker, bør det fremgå af patientens journals forside, sygeplejejournal og medicinkort.

Symptomer

Den anafylaktiske reaktion viser sig ved akut indsættelse af et eller flere af de følgende symptomer:

  • almen utilpashed
  • varmefølelse
  • blodstryksfald
  • pulsstigning
  • kløe
  • nysen
  • trykken i brystet
  • uproduktiv hoste
  • åndedrætsbesvær
  • kvalme
  • opkastning
  • smerter i maven
  • afføringstrang
  • ufrivillig afføring
  • vandladningstrang
  • ufrivillig vandladning.

I fremskredne tilfælde bliver huden bleg eller blå, men er varm, og der optræder blodtryksfald, bevidstløshed, kramper og død.

Alarmering

  • Tilkald hjælp eller tryk alarm.
  • Bliv hos patient. Ring 0-112 og sig:  "Anafylaktisk chok" 
  • Ring Servicecentret 42001, der kontakter forvagt, sygeplejerske/trisse samt afsnit, der skal komme med ilt og sug.
    (Det er afsnit M21 Vest, tlf. ###TELEFON### eller R2 tlf. ###TELEFON###, der opbevarer ilt og sug. 
  • Send personale efter akuttaske, engangsventilationspose og –maske. (Findes i alle afsnit).

Behandling og observation

På mindste mistanke om anafylaktisk chok iværksættes behandling omgående:

  1. Inj. Adrenalin (1 miligram/mililiter) voksne 0,3-0,5 ml gives dybt intramuskulært. Dosis kan om nødvendigt gentages efter 10-15 min ved manglende eller utilstrækkelig effekt.
  2. I.v. adgang: drop med isotonisk NaCl.
  3. Trendelenburg stilling
  4. Ilt 5-10 l/min.
  5. Kontrol af BT og puls
  6. Berodual Fenoterol/Ipratropium inhalation 8 ml indgivet gennem nebullisator.
  7. Antihistamin inj. Tavegyl (clemastin) 1mg/ml,
    2 ml (2 mg) kan gives s.c., i.m. eller i.v. langsomt. (Dette bør aldrig være første eller eneste behandling)
  8. Methylprednisolon (Solu-Medrol) 80mg gives dybt intramuskulært.
  9. Eventuelt hjertestop og/eller respirationsstop behandles efter gældende retningslinjer.
  10. Indlæggelse på somatisk afdeling er obligatorisk på grund af risiko for protraheret chok.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelingsledelserne. 

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Reference til instruks fra inf med. Amager-Hvidovre revideret af ###NAVN### 05-05-2019 godkendt af Thomas Benfield, samt ’Anafylaktisk shock’ fra Promedicin revideret 23-07-2019 v. Anders Perner.

Tilbage til top

Bilag