Akut psykiatrisk tilstand

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Overblik over centrets kliniske retningslinier ved akut psykiatrisk tilstand.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og klinisk personale. 

Tilbage til top

Definitioner

Psykiatrisk tilstand, der kræver akut indsats med pleje og behandling af hensyn til patienten samt medpatienters og andres sikkerhed.

Akut psykiatrisk tilstand kan være:

  1. Suicidalfare
  2. Personfarlig adfærd, herunder risiko for selvmutilering
  3. Akut psykotisk tilstand
    § eksempelvis stofudløst, reaktiv, medicinsvigt, akut progression af psykose
  4. Akut organisk psykosyndrom herunder truende / fulminant delirium
    § eksempelvis forgiftning, abstinenser, infektion, alvorlig somatisk sygdom
  5. Svært psykiatrisk forpint
    § herunder udtalt angst, tankemylder, ambivalens
  6. Akut bivirkning til psykofarmakologisk behandling
    § eksempelvis antipsykotisk malign-syndrom (tidligere kaldet malignt neuroleptikasyndrom), akut dystoni, agranulocytose, intoksikation med antipsykotika og serotoninsyndrom.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Generelt:
Ved tegn på akut psykiatrisk tilstand kontaktes vagthavende læge. Lægen orienterer sig kort telefonisk om patientens tilstand og vurderer farlighed og akutte behov. Lægen opsøger umiddelbart patienten kun prioriteret i forhold til andre patienter med akutte tilstande.

Patienten søges motiveret for behandlingen – om nødvendigt vurderes tilstanden i forhold til lov om tvang i psykiatrien.

Lægen vurderer, om patienten skal have fast vagt. Plejepersonalet kan efter skøn øge graden af observation, men ikke udføre fast vagt funktionen i mindre grad end ordineret. Lægen skal tilse patienten afhængigt af observationsniveau.

Reservelæger og vikar for reservelæge skal personligt orientere læge eller dennes stedfortræder i dagtiden på hverdage eller bagvagten på andre tidspunkter.

Specifikke tiltag:

  1. Ved tegn på suicidalfare observeres patienten tæt i henhold til vejledning om selvmordsrisiko. Lægen tilkaldes for at vurdere patienten med henblik på behov for behandling, niveau for observation og overvågning samt rammer (herunder døraflåsning, fjernelse af potentielle redskaber til foretagelse af selvmord)
  2. Ved truende aggressiv adfærd det vil sige trusler om vold og non-verbal adfærd, der tolkes som udtryk for risiko for vold, skal farligheden altid vurderes med henblik på alarmering – se vejledningen: Psykiatrilov på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Derefter søges patienten beroliget og tilbydes eventuelt relevant medicin. Om nødvendigt vurderes patienten i forhold til lov om tvang i psykiatrien
  3. Ved akut psykose søges årsagen hertil klarlagt. Pludselig opstået psykose vil typisk være stofudløst, reaktiv eller på baggrund af medicinsvigt
    § Ved stofudløst psykose vurderes bevidsthedsgrad/forgiftningsgrad. Det søges afklaret hvilke stoffer, patienten har taget eventuelt ved urinscreening. Lægen tager stilling til antidot og behov for observation og overvågningsgrader under afgiftning. Endelig vurderes behov for beroligende medicin og overflytning til andet regi
    § Ved reaktiv psykose søges sammenhængen afklaret med aktuelle udløsende årsag. Patienten tilbydes beroligende medicin
    § Ved medicinsvigt søges patienten motiveret for at genoptage behandlingen. Hvis patienten kan overtales til behandling, skal det altid vurderes, om patienten skal fortsætte den ordinerede behandling i den seneste dosering - eller skal begynde med en lavere dosis. I alle tilfælde vurderes det om patienten har behov for beroligende medicin. Tilstanden vurderes med henblik på lov om tvang i psykiatrien.
    § I tilfælde af akut progression af psykose (eksempelvis pludselig udviklet mani/depression af psykotisk dybde/katatoni ved skizofreni) vurderes patienten med henblik på psykiatrisk anamnese og diagnose. Patienten tilbydes beroligende medicin samt behov for specifik behandling (eksempelvis antipsykotisk behandling, litium eller anden stemningsstabiliserende behandling overvejes
  4. Akut organisk psykosyndrom er opstået af somatisk årsag. Lægen tilkaldes for at undersøge og afklare den tilgrundliggende årsag og ordinere observation og behandling. Det kan eksempelvis dreje sig om:
    § Den somatisk svækkede patient med nedsat væskeindtagelse og infektion
    § Underernæring
    § Ikke erkendt misbrug af eksempelvis benzodiazepiner, acetylsalicylsyre, lægemiddelinteraktion
    § Svære abstinenser efter alkohol
    Der skal altid foretages akutte parakliniske undersøgelser, såfremt patienten ikke overflyttes til somatisk regi.
    Eventuelt kan tvangsoverflytning til somatisk tvangsbehandling blive nødvendig
  5. Patient, der er så svært psykisk forpint, at pågældende er forhindret i basale vanlige gøremål. Eksempelvis forhindrer det patienten i at spise, drikke eller sove. Patienten søges beroliget, og lægen tilkaldes med henblik på beroligende medicin. Risiko for suicidalfare eller personfarlig adfærd skal altid vurderes
  6. Vedrørende akut bivirkning til antipsykotisk behandling:
    § Antipsykotisk malign-syndrom består af variende kombinationer af parkinsonisme, dystone træk, forhøjet temperatur og puls, labilt blodtryk, sved, bevidsthedsændringer samt leucocytose samt kreatinfosfokinase. Behandlingen er seponering af den antipsykotiske behandling og eventuelt overflytning til somatisk sygehus
    § Akut dystoni er en sjælden bivirkning, som hyppigst opstår ved for stor begyndelsesdosis og består af ukoordinerede længerevarende muskelkontraktioner ofte med bulbusdrejning og hoveddrejning opad, krampagtig mundåbning, stridor og opistotonus. Behandlingen er antikolinergt virkende antiparkinsonmidler givet parenteral
    § Agranulocytose er en sjældent forekommende bloddyskrasi, som særligt ses i forbindelse med Leponex behandling. Patienter i Leponex behandling, som udvikler feber, skal altid vurderes med henblik på denne tilstand. Hvis tilstanden konstateres, skal patienten overflyttes akut til medicinsk afdeling til intensiv observation og behandling
    § Intoksikation med antipsykotika viser sig ved bevidsthedssvækkelse stigende til koma, epileptiforme krampeanfald og hjerte-karsymptomer samt ændret kropstemperatur. Behandlingen er symptomatisk samt seponering af antipsykotisk medicin. Patientens øvrige farmakologiske behandling skal vurderes med henblik på lægemiddelinteraktioner
    § Ved serotoninsyndrom ses hypertherma og muskespasmer ledsaget af eksempelvis konfusion, agitation, hyper-eller hypotension, tachycardi, diarre, tremor. Behandlingen er seponering af antidepressiva. Interaktion med andre lægemidler, naturlægemidler samt kost skal altid undersøges. Ved fulminant udviklet serotoninsyndrom overflyttes patienten altid til medicinsk afdeling.

Dokumentation:
Observationer, undersøgelser, ordinationer og behandling samt handlinger i forbindelse med lov om nødværge dokumenteres i EPJ.

Eventuelle handlinger i forbindelse med lov om tvang i psykiatrien, dokumenteres såvel i EPJ som på tilhørende tvangsskemaer.

I tilfælde af overflytning:

Mundtlig information til modtagende afsnit:

Lægen informerer om:

Kriterie for overflytning (beskrevet ovenfor under Fremgangsmåde).

Patientens tilstand ved overflytningen.

Væsentlige psykiatriske fund op til overflytningen.

Observationsgrad – hvis dette er besluttet.

Medicin.

Plejepersonalet informerer om:

Helhedsvurdering af patientens aktuelle behov, problemer or resurser.

Vurdering af patientens konkrete behov for pleje i den aktuelle tilstand.

Skriftlig information:

Lægens dokumentation i SP:

Lægen skriver et overflytningsnotat i SP.

Plejepersonalets dokumentation i SP:

Sygeplejersken revidere status i SP.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelingsledelserne. 

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag

Ingen. 

Tilbage til top