Samarbejde med pårørende i Psykiatrisk Center Glostrup

Formålet er at beskrive samarbejdet med pårørende, som anses for centralt og vigtig for patientens recovery samt som en naturlig del af kulturen. Samarbejdet er præget af gensidig respekt og tillid og med patienten i centrum.  De formelle krav til samarbejdet kan variere i forhold til det enkelte subspeciale eller afsnit, da der er forskel på udfordringerne og kompleksiteten afhængig af om det er akut, akut intensivt, alment sengeafsnit, retspsykiatri, rehabilitering, ældrepsykiatri eller ambulant psykiatri.

Tilbage til top

Ved pårørende forstås en person, som kender patienten godt, og som han/hun har tillid til. Det er patienten der definerer, hvilke personer, der skal involveres som pårørende. Det kan være patientens nærmeste familie eller personer, som patienten har en sådan tilknytning til, at han/hun ønsker, at de aktivt skal informeres om og inddrages i behandlingsforløbet.

Tilbage til top

Det er afsnitsledelsens ansvar at samarbejdet med de pårørende foregår systematisk. Derfor skal der i hvert afsnit laves en opfølgning på. Brug evt. en tjekliste:

• Er der blevet talt med patienten om inddragelse af deres pårørende?
• Er de pårørende informeret om at patienten er indlagt?
• Er de pårørende inviteret til samtale, behandlingsplansmøde?
• Er der udleveret en pjece om at være pårørende i psykiatrien?
• I tilfælde af manglende samtykke, er patienten blevet motiveret til at tage kontakt (særligt der, hvor vi ved, at de pårørende almindeligvis er dem, der støtter op i hverdagen)
• Ved vi om de pårørende har behov for støtte?

Det er de ansattes ansvar, at: 

• At give information, vejledning og støtte til de pårørende
• At invitere de pårørende til og ind i et samarbejde. Det kan være patienten, der inviterer, men som udgangspunkt påhviler ansvaret de sundhedsprofessionelle
• At give de pårørende besked ved indlæggelse – særligt i akutenhederne
• At dokumentere, når de pårørende er informeret. Skal gøres indenfor 24 timer. At overholde tidsfristerne for at invitere til en pårørende-samtale som er:

Ved indlæggelse:

• Kontaktes de pårørende inden for det første døgn. Der informeres om, at patienten er indlagt og der spørges til de pårørendes viden og erfaringer
• Ved første lægesamtale skal det afklares, hvem er de pårørende og er der børn?
• De pårørende tilbydes en samtale indenfor de første 7 døgn patienten er indlagt
• Samtalen kan være aftalt indenfor 7 dage i afsnittet, men ikke nødvendigvis afholdt, hvis det ikke har været muligt

Ambulant:

• Patienten opfordres til at have påørende med til første samtale (skal stå i indkaldelsesbrevet)
• De pårørende skal inviteres til samtale indenfor 4 uger

Samtaler om patientens behandling, støtte og rehabilitering skal som hovedregel foregå sammen med patienten, med mindre patient og pårørende er enige om at den kan holdes adskilt.

1. Værktøjer i forbindelse med manglende samtykke til samarbejdet:

• Man kan imødekomme de pårørende med at lytte til hvad de har på hjertet
• Man kan tale generelt om sygdommen og hvad man almindeligvis kan forvente af den aktuelle situation
• Man kan henvise til pårørendeforeninger, hvor man kan få støtte til at være pårørende
• Man kan spørge de pårørende hvordan de har det
• Man kan spørge om de pårørende ved hvorfor patienten ikke vil give samtykke

2. Tavshedspligt

Det kan være vanskeligt for de pårørende at forstå det manglende samtykke, særligt hvis det er dem, der har stået for støtte og hjælp op til indlæggelsen. Derfor er det et af de områder i samarbejdet, der opleves mest komplekst og vanskeligt at håndtere, da de sundhedsprofessionelle i disse spørgsmål skal navigere mellem jura, etik og sund fornuft. Samtidig skal der navigeres mellem hensynet til patientens ønsker og den opnåede alliance på den en side og på den anden side er der hensynet til pårørende, der muligvis er primære støtter i den hjemlige dagligdag og derfor har behov for at tages med i et samarbejde.  

• Samtykke gives som hovedregel skriftligt, men i enkeltstående akutte tilfælde kan det gives mundtligt og hvis, skal det dokumenteres i journalen jvf paragraf 40-44. Denne mulighed er er ikke en generel tilladelse. Den kan kun bruges i en enkelt situation

• Det anbefales at de sundhedsprofessionelle agerer nysgerrigt overfor, hvorfor der ikke gives samtykke og jævnligt følge op på dette.

3. Pårørendes bekymring for selvmordsrisiko

• Der skal tages særligt hensyn til pårørendes bekymring for selvmord  
• Når de pårørende udtrykker bekymring for om patienten vil begå selvmord, skal det vægtes højt i den samlede selvmordsrisikovurdering
• De pårørende skal mødes med omsorg for deres bekymring og evt. henvises til relevante organisationer hvor de kan få støtte, som f.eks. livslinjen, som har rådgivning til pårørende både via telefon, chat og net rådgivning:https://www.livslinien.dk/paaroerende-og-efterladte

4. Dokumentation

Samtaler med pårørende skal dokumenteres i SP:   

• Resumé af samtaler, som har betydning for patientens forløb
• Hvad man er blevet enige om i forhold til samarbejdet  
• Hvad de pårørende er blevet informeret om

• Dokumenteres under vurderingsskema psyk vurdering/pleje under netværks -/pårørende dokumentation.

• Pårørendesamarbejde kan samlet ses i SP under psykiatri navigatoren under netværks/pårørende dokumentation.

5. Børn som pårørende

• Der skal være opmærksomhed på at inddrage og samtidig skærme børn
• Børnesamtaler varetages af særligt uddannede nøglepersoner, og kan tilbydes løbende både i den akutte og ambulante fase
• Sundhedspersonale har skærpet pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis det formodes at et barn eller ung af psykisk syg forælder har behov for særlig støtte. Se vejledning: Børn som pårørende til patienter med psykisk sygdom 

Tilbage til top

Chefsygeplejerskerne er overordnet ansvarlige.

Afdelingsledelsen er ansvarlig for, at instruksen er implementeret. Instruksen er udarbejdet i samarbejde med de kliniske sygeplejerspecialister.

Tilbage til top

Børn som pårørende til patienter med psykisk sygdom

Pårørendesamarbejde og inddragelse i voksenpsykiatrien

Tilbage til top