Rengøring, hotelfunktion og måltidsservice på Psykiatrisk Center Ballerup

Målgrupper og anvendelsesområde

Servicemedarbejdere, der gør rent og/eller udfører måltidsservice på sengeafsnit samt andre patientrelaterede områder på Psykiatrisk Center Ballerup.

 

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

Retningslinjer for sikkerhed, omgangstone og adfærd på sengeafsnit og andre patientrelaterede områder

Servicemedarbejdere, der færdes på sengeafsnit samt andre patientrelaterede områder skal følge nedenstående retningslinjer:

  • Knive og andre skarpe eller spidse genstande må ikke benyttes til rengøring, og må ikke forefindes hverken i rengøringsrummet eller på rengøringsvognen.

  • Knive i forbindelse med køkkenarbejde skal være låst nede i skuffen, når de ikke er i brug.

  • Nøgler skal altid tages med, de må aldrig blive siddende i en dør eller i en skabslås.

  • Alle døre der låses op, skal altid låses igen. Låsen må aldrig slås fra.

  • Når et afsnit forlades, skal det altid sikres, at ingen patienter forlader afsnittet samtidig. Det er kun plejepersonalet, der må lukke patienter ud.

  • Rengøringsvognen må aldrig lades ude af syne, og vognen må ikke sættes i klemme i døren ind til et rum fx en sengestue. Når der holdes pause, skal rengøringsvognen opbevares i rengøringsrummet eller et andet sted, som er aftalt med afsnittet.

  • Det er vigtigt at have opmærksomhed på, hvad der sker omkring en, når man opholder sig i afsnittet.

  • Når der er behov for at skulle ind på patientstue, bankes der altid på døren, også selvom denne er åben.

  • Hvis en patient sover på sin stue, informeres personalet, og det aftales, hvornår det er muligt at gå derind.

  • Det er vigtigt, at udvise situatitionsfornemmelse og dæmpe sig, når situationen kræver det.

  • Der må ikke høres musik eller lignende i høretelefoner, mens der arbejdes

  • Der må ikke tales i mobiltelefon i miljøet.

  • Det er vigtigt at være omærksom på sin påklædning, se Påklædning, brug af mobiltelefoner og rygning i arbejdstiden

  • Det forventes at patienterne tiltales venligt, det bør undgås at indgå i direkte samtaler med patienterne, gå ærinder for og blive private venner med patienterne. I stedet henvises patienten venligt til plejepersonalet.

  • Det er vigtigt ikke at indgå i det sociale liv sammen med patienterne, fx spise sammen med dem eller sætte sig i opholdsstuen og tale med patienterne, det er udelukkende plejepersonalet, der gør dette. 

  • Hvis man er utryg ved at gå ind på en patientstue, så kontakt personalet, der vil være behjælpelig med at gøre rengøring af sengestuen mulig. Man er også altid velkommen til at spørge, om der er særlige hensyn, der skal tages, fx til urolige eller dårlige patienter.

  • Generelt er det plejepersonalets opgave, at informere om særlige forhold vedrørende patienterne, hvor det er nødvendigt at tage særlige hensyn, under udførelsen af arbejdet.

 

Procedure når sengestuer er utilgængelige for rengøring

Hvis det ikke er muligt for servicemedarbejderen at komme til at gøre rent på en sengestue, så skal servicemedarbejderen følge nedenstående retningslinje:

  • Servicemedarbejderen skal med det samme rette henvendelse til ansvarshavende sygeplejerske på afdelingen (eller en anden kontaktperson på kontoret) og oplyse årsagen til, at det ikke er muligt at gøre rent på den pågældende sengestue.
  • Det aftales med patientens kontaktperson hvilken handling, der skal iværksættes for at løse problemet. Eks oprydning af stuen, herefter aftales et andet tidspunkt for rengøring. Alternativt aftales det, at afdelingen henvender sig til servicemedarbejderen, når det er muligt at gøre rent på den pågældende sengestue.

 

Procedure for rengøring af senge, når patienter er langtidsindlagte

Hvis en patient er indlagt gennem længere tid, skal sengen skiftes ud eller bundrengøres minimum en gang om måneden. Det er afdelingen, der iværksætter rengøring ved kontakt til den daglige servicemedarbejder. Servicemedarbejderen varslet i god tid, så evt. ekstra rengøringshjælp kan planlægges. Afvaskning af hospitalsseng.docx

 

Plejepersonalets forpligtigelser i forbindelse med spild

Det er plejepersonalet, der fjerner spild af biologisk materiale, fx blod, urin afføring, opkast, spyt mv) Optørring af spild sker med engangsmateriale. Eventuelle benyttede rengøringsremedier rengøres og desinficeres.

 

Rengøring af medicinrum

Medicinrum skal rengøres dagligt. Rengøringen skal foregå under overvågning af plejepersonalet. Af hensyn til en effektiv arbejdsgang for både servicemedarbejder og plejepersonalet anbefales, at der aftales et dagligt fast tidspunkt for opgavens udførelse. 

De objektgrupper, der skal rengøres i et medicinrum af henholdsvis servicemedarbejderen og plejepersonalet, er nærmere beskrevet i

Rengøring af medicinrum_20.11.19.docx

Når den daglige rengøring er udført, kvitterer servicemedarbejderen herfor på ’Log for daglig rengøring af medicinrum’. Logbladet er placeret i en mappe i rengøringslokalet. Periodevis arkiveres udfyldte logblade på kontoret i Serviceafdelingen.

 

Hotelfunktion

Hotelfunktion.docx

Tilbage til top

 


Ansvar og organisering

lederen af serviceafdelingen har ansvaret for, at relevante servicemedarbejdere får implementeret instruksen. Udviklingscheferne har ansvar for, at afdelingsseygeplejerskerne er bekendt med instruksen.

Tilbage til top

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag