Psykolog, debriefing til alle PC Ballerup

Formål

 

  • Forebygge og reducere unødige eftervirkninger
  • Stimulerer gruppesammenhold og kollegastøtte
  • Normalisere reaktioner
  • Sætte ord på følelser
  • Styrke det psykiske arbejdsmiljø, så alle de involverede har en samlet viden om hændelsesforløbet
  • Undgå mytedannelse
  • Erfaringsopsamling og læringsperspektiver

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

 Alt personale.

Omhandler i særlige tilfælde også:

###TABEL_1###

Tilbage til top

Definitioner

Ved debriefing forstås en organiseret gruppesamtale med de personaler som har været involveret. Mødet varer ca. 1 time med en klar ledelse. Mødet indebærer en kronologisk og systematisk gennemgang, som skaber kontrol i forhold til hændelsen. Mødet har til hensigt at aflaste emotionelt de indtryk, følelser og oplevelser personalet sammen har været igennem under den voldelige episode. 

Debriefing er relevant når situationen har været voldsom (selvmord, vold mod personalet), dramatisk, uhåndterlig og truslen i situationen er oplevet som reel. Det er tilstrækkeligt, at få blandt de personaler som har været involveret, har haft denne oplevelse.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Når voldsomme hændelser finder sted, er det den ansvarshavende sygeplejerskes opgave, at sikre sig at de personaler der var med, får information om afholdelse af debriefing.

Ved selve debriefingen gennemgås:

  • Detaljeret  og kronologisk gennemgang af fakta.
    • Hvad skete der?
    • Hvem var tilstede?
    • Hvad var din funktion??
  • Gennemgang af tanke, indtryk og reaktioner
  • Forberede deltagerne på de faser som følger, krise reaktioner individuelt og i gruppen – og håndtering af disse. Desuden vægt på at mennesker reagerer forskelligt. Fokus på at normalisere situationen.
  • Fokus på gruppe sammenhold og kollega støtte.
  • Fokus pål normalisering af arbejdssituation.
  • Fokus på hvad der gik godt og hvad der kan forbedres.
  • Må kunne foregår uden afbrydelser og under tavshedspligt.
  • Til sidst runde, hvor hver enkelt deltager nævner et læringspunkt, pointe.

 

Afdelingssygeplejersken henvender sig pr mail  til de vagthavende specialpsykologer (SP) eller specialpsykologer under uddannelse (SPU), som herefter pr. mail tilbyder to tider, tirsdag, onsdag eller torsdag kl. 14-15, hvoraf afdelingssygeplejersken vælger den ene tid. Det fremgår af "Debriefing vagtplan"- se intranet under "Personale". Det fremgår af denne hvem der har vagten, samt email på de pågældende.

Tilbage til top

 

Ansvar og organisering

Afdelingssygeplejersken/ansvarshavende sygeplejerske sørger for lokale og indkaldelse.

Den aftalte tid skal respekteres og prioriteres af de deltagene personaler.

Debriefingen skal tilstræbes at ligge så tæt på hændelsen som muligt.

Afdelingssygeplejersken informerer de personaler, der er relevante og oplyser tid og sted for debriefingen.

Psykologen, som påtager sig at udføre debriefingen, må have uddannelse og erfaring med debriefing, gruppeprocesser, stress- og krisereaktioner.

Psykologen dokumenterer debriefingen på P-drevet/lukkede mapper/debriefing- at debriefingen er afholdt, og udfylder relevante kategorier, der fremgår af arket.

Ved behov for individuel krisesamtale:

Nærmeste leder eller sikkerhedsrepræsentanten kontakter Falck Healtcare ved at ringe på telefon: ###TELEFON###. Sørg for at have personalets adresse og telefonnummer klar. Herfra guides man videre alt efter, hvilken krisesituation der er tale om. Udgifterne dækkes af Region Hovedstadens Psykiatri, der ligeledes holder status med brug af aftalen.

Afsnitsledelse orienterer kontaktchefen om, hvem der henvises til Falck Healthcare.

 

Tilbage til top

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi for forskning og udvikling. Arbejdsmiljø 2014-2015.

Dyregrov A: Psykologisk Debriefing Gruppeprocesser efter traumatiske hændelser.        

Dansk psykologisk forlag 2002

Dyregrov A: Katastrofepsykologi. Dansk psykologisk forlag 2004

Arbejdstilsynet: Psykisk arbejdsmiljø 2009

 

HK Kommunal: Pas på dig. Håndbog om psykisk arbejdsmiljø 2010

Tilbage til top

 

Bilag