Prioritering af metodik og arbejdsopgaver for plejepersonale

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Psykiatrisk Center Ballerup har for at lette den enkelte medarbejders beslutning/ prioritering af opgaveløsningen i det enkelte afsnit udarbejdet denne instruks. Instruksen referer til hvilke opgaver der kan/ skal udføres og hvilken metodik der bruges når fremmødet i afsnittet er 100 %, 90 %, 80 %, 70 % og 50 %.

Principper som synlighed og tilgængelighed er væsentlige i forhold til plejen af den indlagte psykiatriske patient.

Den mest senior sygeplejerske foretager en konkret vurdering af det fremmødte plejepersonales kvalifikationer og kompetencer i forhold til opgaveløsningen i afsnittet. Sygeplejersken sammenholder vurderingen, med en konkret og aktiv stillingtagen i forhold til den enkelte patients behov for pleje og behandling.

Tilbage til top


Definitioner

 

Fremgangsmåde

Opgaver og metodik:

Ved 100 % fremmøde i afsnittet i forhold til tjenestetidsplanen.
Der arbejdes med at sikre den bedst mulige planlagte, individuelle, målrettede og fremadrettede sygepleje til den enkelte patient.
Herunder:

  • Afsnittets rutiner og praktiske gøremål udføres.
  • Afsnittets døgnrytme anvendes til at sikre patientens tilstedeværelse og velbefindende
  • Der arbejdes bevidst og målrettet med udnyttelse af behandlingsmiljøet
  • Der arbejdes med sammenhængende patientforløb, hvor principperne handler om kontinuitet og koordineret indsats
  • Plejeopgaverne dokumenteres. Dokumentation af sygeplejen skal sikre en kontinuerlig dataindsamling vedrørende den enkelte patient og danne grundlag for kvalitetsudvikling og faglige diskussioner
  • Der arbejdes med udviklende, vejledende og undervisende opgaver overfor såvel det uddannede personale som overfor elever og studerende

Ved 80% fremmøde i afsnittet i forhold til tjenestetidsplanen.

Her kan opgaver udsættes eksemplevis:

  • Undervisende, vejledende og udviklende opgaver
  • Løsning af administrative opgaver
  • Diverse mødefora
  • Særlige individuelle patientrelaterede aktiviteter, kan erstattes af gruppeaktiviteter

 

Ved 70 % fremmøde i afsnittet i forhold til tjenestetidsplanen.


Her kan opgaver udsættes eksempelvis

  • Undervisende, vejledende og udviklende opgaver
  • Løsning af administrative opgaver
  • Diverse mødefora
  • Særlige individuelle patientrelaterede aktiviteter, kan erstattes af gruppeaktiviteter

 

Ved 50 % fremmøde i afsnittet i forhold til tjenestetidsplanen.
Her skal opgaver udsættes, eksempelvis

  • Undervisende, vejledende og udviklende opgaver
  • Løsning af administrative opgaver
  • Diverse mødefora
  • Særlige individuelle patientrelaterede aktiviteter, skal erstattes af gruppeaktiviteter
  • Deltagelse i stuegang og konference

Tilbage til top

 

 

Ansvar og organisering

Afsnitsledelsen er ansvarlig for implementering således at medarbejderne kender og anvender denne instruks.

Tilbage til top

 

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Akkrediteringsstandarder

 

Bilag