At personale på Psykiatrisk Center Amager kan udføre deres arbejde på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.
At personale kan tilkalde hjælp i akutte situationer, også ved opgaver udenfor matriklerne.
Personale på Psykiatrisk Center Amager, det vil sige både personale i døgnafsnit og ambulatorier.
Vejledningen gælder både fast personale, studerende og vikarer.
Alenearbejde er medarbejdere, der er alene i et lokale eller afsnit med en eller flere patienter eller pårørende. Det omfatter alenearbejde på PC Amagers matrikler, ved hjemmebesøg eller ved andre opgaver med patienter uden for PC Amagers matrikler.
Der henvises til RHP vejledninger.
Risikovurdering i forhold til den enkelte patient
Der henvises også til bilagene for de enkelte ambulante teams, se under bilag.
Generelle regler
I det følgende gennemgås:
Alarmer
Der er to typer alarmer. En overfaldsalarm med display og en uden display. Alt personale skal bære alarm.
Det er personalets ansvar, at samarbejdspartnere også bærer alarm på døgnafsnit, og instrueres i hvordan denne anvendes.
Alle døgnafsnit udpeger én til to personer (uddannet og så vidt muligt fastansat personale) i hver vagt, som skal gå til alarm på både eget og andre afsnit, hvis der meldes alarm. Andre med overfaldsalarmer bliver på eget afsnit.
Forvagten skal altid bære alarm med display.
Alarmerne og opgaver i forbindelse hermed fordeles ved vagtens start. Alarmen skal altid testes efter instruks ved vagtens begyndelse, og hvis den tabes. Ved vagtens afslutning skal alarmerne placeres i opladningsstation.
Ved alarmkald udenfor døgnafsnit (personkald eller brand), hvor man ikke ved, hvem der har aktiveret alarmen, må man aldrig forlade stedet før alle rum i alarmzonen er undersøgt, og der er meldt fejlalarm.
Fejlalarmer eller fejl på alarmer meldes til teknisk afdeling. Defekte alarmer afleveres i teknisk afdelings kasse i informationen med en seddel om defektens art.
Sikkerhedsrunder på sengeafsnit
Der udpeges minimum én medarbejder i hver vagt, der er ansvarlig for at gå sikkerhedsrunder. Det skal så vidt det er muligt være en uddannet og fastansat medarbejder. Den sikkerhedsansvarlige er ansvarlig for den generelle sikkerhed i vagten, og har til opgave at gennemgå afsnittet i forhold til VIP´en Risikovurdering i forhold til den enkelte patient (Risikovurdering i forhold til den enkelte patient).
Alenearbejde / Nattevagter
Hvis der i afsnittet er patienter, der vurderes til 2 eller derover på BVC, skal arbejdet foregå med mulighed for visuel eller auditiv kontakt.
Der SKAL altid være minimum to personaler i de intensive afsnit. Hvis den ene er fast vagt, skal den faste vagt og det andet personale have visuel eller auditiv kontakt.
Følgende gælder ved alarmsituationer om natten:
Hvis der er to alarmsituationer samtidig, så er det som udgangspunkt de åbne afsnit, der går til den anden alarm.
Personalet må gerne forlade et åbent afsnit. Hvis alle forlader et åbent afsnit, skal hoveddøren låses op, så patienterne har mulighed for at evakuere sig. Hvis der kun er et personale tilbage i et åbent afsnit, må vedkommende gerne opholde sig på kontoret og forblive på kontoret til det andet personale er retur.
Hvis alt personale har forladt åbent afsnit, så skal der gennemføres en tilsynsrunde ved returnering.
På åbne afsnit tilstræbes det at gå to sammen ved runder om natten. Hos patienter i afsnittet, der har en BVC score på 2 eller derover, er det påkrævet.
Risikovurderinger foretages løbende - fx ved hjælp af BVC - og i overensstemmelse med de relevante vejledninger. Jf. vejledningerne Risikovurdering for vold og aggressioner (BVC) og Risikovurdering i forhold til den enkelte patient minimum en gang i hver vagt.
Hvis der er optræk til en krise- og voldsepisode eller forventes uro i et afsnit kan DAVI-vagten kontaktes med henblik på at deeskalere situationen. Hjælpende afsnit kan adviseres telefonisk.
Synligt og tilgængeligt personale i afsnittet
Personalet skal altid bære synligt ID-kort, og der skal være synligt og tilgængeligt personale i afsnittet.
Kontoret skal være oplyst i alle vagtlag, så det signalerer, at patienten kan henvende sig, hvis der er behov.
Hjemmebesøg og anden udgang med personale
Hvis den første kontakt til patienten er på et hjemmebesøg, så er man to tilstede under besøget.
Her gælder altid, at det er teamets / gruppens ansvar at træffe beslutninger om forholdsregler. Feks ved at være to til stede, at der er en kollega i nærheden, en der holder øje eller lignende.
Tager man ud af huset med en patient eller ud til en patient, så skal der være helt klare regler for, hvordan man sikrer, at kolleger ved hvor man er, hvornår man kommer retur, et telefon nummer man kan ringe til, og hvis det er i forbindelse med arbejdstids ophør, skal man ringe til afsnittet eller en kollega og melde, når man er færdig.
På et døgnafsnit: man aftaler altid hjemmebesøg og lignende med den sikkerhedsansvarlige. Man oplyser med hvem, hvor, forventet tilbagekomst eller andre sikkerhedsforanstaltninger. Hvis der ændres i aftalerne, så ringer man og oplyser det. Man melder, når man er tilbage, og hvis det er i forbindelse med arbejdstidsophør, så ringer man til afsnittet, når besøget er overstået.
For ambulant personale gælder grundlæggende det samme: Kolleger oplyses om hjemmebesøg og lignende, forventet tilbagekomst, mulighed for at ringe i forløbet, besked når man er tilbage og kontakt til en kollega, hvis besøget er i forbindelse med arbejdstidsophør.
Flere ambulante enheder har yderligere sikkerhedsregler. Se bilag
Centerledelse er ansvarlig for implementering. Afsnitsledelser er ansvarlige for implementering og evt. opfølgning i eget afsnit. Teknisk afdeling er ansvarlig for drift af alarmer.