Sikre hensigtsmæssig og rettidig udfærdigelse af læge- og psykologerklæringer.
Vedrørende patienter, der er eller har været i behandling i psykiatrisk afdeling, må en anmodning om en erklæring ses som en henvendelse til afdelingen.
Der modtages typisk anmodning om erklæringer fra sociale myndigheder, politi, retsvæsen, forsikringsselskaber etc.
Man har som læge pligt til at udfylde anmodninger (både LÆ105 og LÆ125), hvis kommunen beder om det og holder fast.
Autorisationsloven: Erklæringer
§ 20. En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed.
Stk. 2. En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til på begæring fra en offentlig myndighed i det efter formålet fornødne omfang at afgive erklæring til offentlig brug om de sundhedsfaglige iagttagelser, som den pågældende er i stand til at give oplysning om, vedrørende en af vedkommende undersøgt, behandlet eller plejet person, der søger eller får offentlige økonomiske ydelser eller anden offentlig hjælp. Samme pligt påhviler sygehuse og lignende institutioner.
Erklæringer kan udelukkende udfyldes af læger og kan ikke uddelegeres til andre faggrupper eller stud.med jf. bekendtgørelsen om lægelig medhjælp, hvor erklæringer til offentlig brug er omfattet af dette.
§ 2. Følgende former for forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed kan ikke delegeres til en medhjælp:
1) Udfærdigelse af erklæringer til offentligt brug, jf. autorisationslovens § 20, stk. 2.
2) Udfærdigelse af recepter, jf. bekendtgørelse nr. 155 af 20. februar 2007 om recepter § 1.
3) Udfærdigelse af dødsattester, jf. sundhedsloven § 182.
4) Ligsyn til afgørelse af, om dødsfald er indtrådt, jf. sundhedslovens § 178.
5) Klinisk undersøgelse af hjernefunktionen for at stille diagnosen hjernedød, jf. § 4 i bekendtgørelse 1249 af 6. december 2006 om dødens konstatering ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion.
6) Beslutninger om iværksættelse, efterprøvelse mv. af tvangsforanstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006 om anvendelse af tvang i psykiatrien.
7) Kosmetisk behandling med mindre dette er hjemlet i bekendtgørelse nr. 1245 af 24. oktober 2007 om kosmetisk behandling.
Anmodning om erklæring modtages såvel i døgnafsnit som i ambulatorier.
Sekretæren som håndterer indkommen post til PC Amager, det værende sig fysisk som elektronisk post, gør følgende:
Man kan herefter se anmodning om statusattest under ”Vis journal ” navigator – medie fanen.
Såfremt pt har et ambulant forløb på PCA er overlægen i afsnit primært ansvarlig for udfyldelsen. Har pt ikke et ambulant forløb, har døgnafsnits overlæge ansvar. Er pt. afsluttet, er det det afsnit, hvor pt. sidst havde ambulant forløb på centeret, der besvarer henvendelsen. Her må tages stilling til, om besvarelsen er aktuel eller man må henvise til nuværende behandlere eller egen læge.
Man kan se, at der er udarbejdet/afsendt en statusattest to steder, afhængig af hvilken type anmodning det drejer sig om:
LÆ 121/125 fremgår i Udgående korrespondance
LÆ 101/105 fremgår i EPIC – VÆRKTØJER – JOURNALADMINISTRATION – UDLEVERINGER
Sekretæren udarbejder et notat om, at attesten er modtaget eller afsendt –det ses i SP. Såfremt der er behov for, at andre faggrupper, fx socialrådgivere, får information om LÆ 105, kan der laves en lokal aftale herom.
Når en læge udfærdiger en erklæring, er der vide rammer for at anvende medhjælp. Reglerne er nærmere beskrevet i afsnit 4 i vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129064
Det fremgår bl.a. at:
"En autoriseret sundhedsperson kan således ikke delegere udfærdigelse af erklæringer til offentligt brug, herunder til politisager, til andre. Erklæringer til offentlig brug skal underskrives af en autoriseret sundhedsperson, for at erklæringen kan have retsgyldighed, jf. autorisationsloven § 20, stk. 2. Det betyder imidlertid ikke, at en autoriseret sundhedsperson ikke kan delegere til en anden at udføre de undersøgelser mv., der ligger til grund for erklæringen. Dette vil dog skulle fremgå af erklæringen i det omfang, det er relevant, jf. bekendtgørelse nr. 212 af 20. juni 1935 om almindelige regler for afgivelse af lægeerklæringer § 4. Den autoriserede sundhedsperson kan også gøre brug af andre personer, f.eks. en sekretær, til skrivningen af erklæringen, jf. vejledningens punkt 7 om brug af teknisk bistand."
En læge kan således godt vælge at delegere delundersøgelser til en medhjælp, men det er i sidste ende lægen, der underskriver attesten og står inde for indholdet, herunder delundersøgelser foretaget af en medhjælp.
Det er den afsnitsledende læges ansvar at sikre en hensigtsmæssig arbejdsgang i afsnittet ved fx fravær af læger.
Erklæringen udfyldes ved at åbne anmodningen i In Basket. Lægen/psykologen åbner patientens journal via knappen Patientjournal i meddelelsens værktøjslinje. Lægen udfylder attesten i aktiviteten Kommunikation. Herefter gemmes en kopi automatisk i SP og sekretæren sender denne med Post Nord til EG kommuneinformation A/S.
I de tilfælde, hvor erklæringen bliver skrevet i andre medier end SP, er det vigtigt at lægen/psykologen sender den besvaret erklæring til afsnittes Fællespostkasse – så erklæringen til en hver tid kan blive viderebehandlet – her tænkes på korrekt afsendelse og afregning.
Ved erklæringsudfærdigelse skal man være opmærksom på, om der er det fornødne samtykke fra patienten, se Udveksling af helbredsoplysninger - med og uden samtykke
Særligt om LÆ 105 – anmodning om journaloplysninger (intet honorar)
Sygehusets besvarelse kan ske i form af kopi af udskrivningsbrev eller som kort resumé af journalens indhold af relevant information om indlæggelse, undersøgelse og behandling samt diagnoser. Såfremt der i det kopierede materiale er oplysninger, der ikke skønnes relevante for kommunens sagsbehandling, foretages overstregning eller anden handling, der gør ikke-relevante oplysninger ulæselige.
Ved udarbejdelse af journaludskrifter foretager lægen ikke konkrete vurderinger i forhold til kommunens sagsbehandling. Uanset svarets form skal lægen underskrive og fremsende attesten.
På baggrund af ovenstående har Region Hovedstadens Psykiatri besluttet, at besvarelse af kommunernes anmodning om journaloplysninger fremover enten besvares ved fremsendelse af kopi af udskrivningsbrev eller kort resumé af journalens oplysninger. Der vil ikke blive fremsendt kopi af hele journalen.
Der er lagt op til, at man kan skriver et kort resume, hvis ikke der findes en epikrise, alternativt en opdateret behandlingsplan. Det vil hurtigt nærme sig omfanget af en statusattest. Kommunen er forpligtet til at oplyse på anmodningen LÆ101, hvilke oplysninger de ønsker. Herefter må man vurdere, hvilke informationer der skal sendes.
Tidsfrister
Attesten skal leveres senest 2 uger (plus et par dage) efter lægen har modtaget anmodningen fra kommunen. Kommunen er bekendt med at der kan gå et par dage fra hospitalet modtager anmodningen til anmodningen videregives til den læge, som skal besvare den.
Ved årsstatus til Statsadvokaten fastsættes en deadline på anmodningen, som skal følges. Hvis det ikke er muligt at overholde tidsfristen, orienteres forespørgende myndighed herom, og erklæringen skal i så fald være udfærdiget senest indenfor 2 måneder efter modtagelsen.
Ved udfærdigelse af mentalobservationserklæring forventes et svar indenfor 4-6 uger – men der kan blive tale om op til 3 måneder før afsendelse.
Fakturering af attester
Læger honoreres ikke for udfærdigelse af lægeattester og - erklringer, da arbejdet skal tilrettelægges i arbejdstiden. Sekretær fakturerer for attesten. Der benyttes en fælles konto for PCA, hvor overskuddet går til kompetenceudvikling.
Indtægter fra lægeattester og - erklæringer skal gå til regionen. Læs evt. mere her https://intranet.regionh.dk/regi/organisation/økonomi/forretningsgange-oekonomi/Sider/Indtægter-fra-lægeattester-og--erklæringer-skal-gå-til-regionen.aspx
Attestnøglen (honorarstørrelse og blanketter): http://www.laeger.dk/public/plsql/attest.soeg
Honorar for psykologer
Hvad angår psykologiske undersøgelser på konsulentbasis henvises til vedlagte aftale om dette arbejdsområde.