Introduktion af nye medarbejdere på PCA

 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Alle nye medarbejdere der ansættes på PC Amager skal introduceres til RHP, PCA og lokalt på afsnit

Alle nye medarbejdere skal have relevant obligatoriske undervisning.

Vejledningen gælder ikke for elever/ studerende / Fadl vagter / timelønnede vikarer.

Tilbage til top

Definitioner

Obligatorisk undervisning, der er en del af den samlede introduktion er: praktisk brandkursus (én gang), hjerte-lungeredning, HLR (gentages hvert 2. år), og selvmordsforebyggelse – for klinisk personale, årligt.

Desuden er deeskalering / vedligeholdelsestræning obligatorisk for alle. Hvor ofte det skal gentages, er afhængig af faggruppe og afsnitstype.

Vejledningen indeholder:

· Introduktion

· Arbejdsgange/ansvarsområder for ansættende leder og tilrettelæggere

· Dokumentation

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Alle nyansatte i PCA skal gennemføre obligatorisk introduktion.

Har den nye medarbejder gennemgået RHP's fællesintroduktion indenfor de sidste 2 år, skal det ikke gentages.

 

Introduktion

1. hverdag i måneden skal nyansatte deltage i Central fælles introduktion

Nærmeste leder tilmelder nyansatte til den centrale fællesintroduktion i kursusportalen. Dokumentation tilgår automatisk personalesagen.

Det er nærmeste leders ansvar at medarbejderen deltager i den centrale fællesintroduktion. Hvis der er forfald tilmeldes medarbejderen til den følgende måned.

Hvis den nye medarbejder ikke skal på fællesintroduktion, møder medarbejderen i afsnittet.

 

Introduktionen  til PCA gennemføres hver måned. 

2. og 3. hverdag i måneden er der introduktion på PCA.

For læger er der desuden et specialprogram den 6. og 7. hverdag i måneden. Læger der gennemgår 5 dages introduktionskursus , deltager i PCA's introduktion den følgende måned.

Den obligatoriske undervisning: praktisk brandkursus og hjerte-lungeredning (HLR) og vedligeholdelsestræning planlægges løbende over året. Selvmordsscreening er indeholdt i introduktionen.

Der skal tages hensyn til introduktionen i vagtplanlægningen, og nyansatte må ikke sættes i AN-vagt de dage, hvor der er introduktion og obligatorisk undervisning.

 

Arbejdsgange/ansvarsområder for ansættende leder og tilrettelæggere

Nærmeste leder har ansvar for at tilmelde den nyansatte medarbejder til  PCA’s introduktion på kursusportalen.

Medarbejder har i samarbejde med nærmeste leder ansvar for at tilmelde sig obligatorisk undervisning så hurtigt efter ansættelsen som muligt, undtagen hvis gyldig dokumentation forefindes.

Det er nærmeste leder der er ansvarlig for at medarbejderen får introduktionsprogrammet, hvis medarbejderen ikke selv kan hente det i kursusportalen og at medarbejderen deltager i den planlagte introduktion.

Har medarbejderen udokumenteret fravær (ikke aftalt fravær) i forbindelse med introduktion og undervisning, får nærmeste leder besked om dette.

Den der planlægger introduktionen er ansvarlig for at underviserne får programmet i god tid. Underviserne er ansvarlige for at have en afløser ved forfald. Underviserne er selv ansvarlige for at registrere mødedeltagelse

Lokal individuel introduktion

Nærmeste leder er ansvarlig for at medarbejderen introduceres til afsnit og arbejdsopgaver

Dokumentation

Der skal signeres for modtagelsen af skriftligt materiale der udleveres til den lokale fælles introduktion. Afleveres til nærmeste leder med henblik på arkivering i P-sag.

Medarbejdere der er tilmeldt introduktionen via kursusportalen, får automatisk kursusbevis, sendt til P-sag.

Dokumentation for deltagelse i både central- og lokal fællesintroduktion, individuel introduktion og obligatorisk undervisning skal foreligge i den ansattes personalesag, senest 3 måneder efter ansættelsen.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Centerledelsen har ansvaret for at instruksen implementeres og at ansættende ledere følger den.

Den nærmeste leder har ansvaret for at instruksen følges lokalt.

Centerledelsens administration har ansvaret for at planlægge den fælles introduktion og obligatoriske undervisning.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Akkrediteringsstandarder

Bilag