Alarmtilkald - "løbe til alarm" på PCA

At sikre, at medarbejderne:

• Har kendskab til, hvorledes der tilkaldes hjælp.

• Ved, hvordan de skal forholde sig ved alarmering/løbe til alarm situationer.

• Kan vurdere situationen, så rollefordeling og handling bliver så præcis som mulig.

• Er opmærksomme på mindstemiddelprincippet.

Tilbage til to

 

Tilbage til top

Med alarmtilkald / ’løbe til alarm’ menes de personbårne alarmer, som aktiveres, når en medarbejder har brug for akut hjælp til at håndtere en patient – oftest pga., at patienten er til fare for sig selv eller andre.

Klinisk personale er alt personale, der arbejder i direkte kontakt med patienterne.

Leder/ ansvarshavende sygeplejerske: Medarbejder, der har et entydigt ansvar for den akutte situation.

Mindstemiddelsprincippet: Tvang må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten have en passende betænkningstid.

• Anvendelsen af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
• Tvang skal udøves så skånsomt som muligt og med størst mulig hensynstagen til patienten, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.
• Tvang må ikke anvendes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.
• Efter ophør af enhver tvangsforanstaltning skal patienten tilbydes en eller flere samtaler.

Tilbage til top

Klinisk personale samt elever og studerende skal bære overfaldsalarm, når de opholder sig i afsnittene eller færdes på hospitalsarealet i tjenstlig sammenhæng. Det er den enkeltes ansvar at kontrollere at sin alarm fra vagtens start virker, som den skal. PC Amagers instruks om alarmer findes her.

Alarmen udløses ved akut og umiddelbar fare for personale eller patienter. Dette indbefatter akutte situationer som udadreagerende aggressiv adfærd, brand, hjertestop, selvmordsforsøg og andre situationer, hvor der er behov for hurtig hjælp.

Hvis man står alene i en situation, som tilspidses, er det vigtigt at hæve stemmeføringen. Dette for at tydeliggøre overfor kollegaer, at en situation er under opsejling.

Ved mere forudsigelig uro – så som: modtagelse af ny urolig patient, svære samtaler, tilbagekomst af urolig patient, gentagende indbyrdes patientkontroverser m.v. kontaktes naboafsnittet, så de kan stille med personale til genoprettelse af ro og orden i afsnittet.

Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, trykkes alarmen.

Koordinering af hjælpen i afsnittet.

Overordnet skal akutte situationer forsøges løst med mindst mulig gene for patient og medpatienter.

Afsnit, som tilkalder alarm:

• Vurderer patientens tilstand for at kunne præcisere, hvilken hjælp, der er brug.
• Tilkalder vagthavende læge og briefer vedkommende om situationen/problemstillingen.
• Tilkalder den ansvarshavende sygeplejerske.

• Udpeger straks en leder af situationen*
• En medarbejder befinder sig så vidt muligt ved hoveddøren til afsnittet for at tage imod de tilløbende kollegaer, der kommer til for at assistere afsnittet i håndtering af alarmsituationen, og viser vej.
• Lederen af situationen informerer medarbejdere om den forestående situation - herunder:
  • Hvis situationen tillader det, samles medarbejderne på kontoret, hvor de informeres. Alternativt må der foregå meget kort information på alarmstedet.
  • Informationen består i en kort præsentation af situationen og problemstillingen.
  • Lederen af situationen fordeler roller og opgaver – herunder også hvem, der tager sig af de øvrige patienter.
  • Vurderer medarbejdernes faglige kompetencer. Skønnes disse ikke tilstrækkelige, tilkaldes flere medarbejdere og evt. politi.
  • Udpeger hvem, der tager kontakt til patienten – som udgangspunkt én, som har kendskab til patienten.

*Har afsnittet i situationen ikke en, som kan varetage lederopgaven, beder afsnittet en medarbejder fra et andet afsnit om at overtage lederopgaven, eller en erfaren medarbejder tilbyder selv at varetage lederopgaven. Det skal altid være klart for gruppen, der samles omkring alarmsituationen, hvem der har lederopgaven.

Elever og studerende må ikke dække sikkerhed, og skal tage ophold andet sted, indtil alarmsituationen er overstået

Medarbejdere, der løber til alarm

Når medarbejderne møder på vagt, aftales hvem, der har kompetencen til at varetage opgaven ved alarmkald og dermed løbe til alarm. Med kompetence til opgaven menes, at medarbejderen har viden og erfaring med forebyggelse og håndtering af vold og trusler og har kendskab til, hvor de enkelte afsnit er placeret på centeret.

Der skal altid, uanset hvad, minimum løbe 1 medarbejder fra hvert afsnit (afsnit E1 er undtaget om natten).

Forvagten løber også til alarm aften og nat alle dage.

Nedenstående matrix illustrerer, hvor mange der løber til alarm fra hvert afsnit ved 1. og 2. alarm.

Oversigten er med udgangspunkt i natbemanding, hvorfor det er udtryk for et minimum.

Følgende er gældende (hele døgnet):

• "Anden alarm" er defineret ved, at noget personale er løbet til første alarm, men er endnu ikke nået tilbage til afsnittet, når alarmen går
• På åbne afsnit (A1, A2 og D2) må al personale gerne forlade afsnittet
• På intensive afsnit (B1, B2, C3, D1 og E1) SKAL der som minimum være 2 personaler til stede. Hvis den ene er fast vagt, SKAL de 2 have visuel kontakt

Forventninger til medarbejdere, der løber til alarm:

• Orienterer sig hurtigst muligt om hvad, man skal hjælpe med.
• Følger de instrukser, der bliver givet af det afsnit, der har tilkaldt hjælp.
• Mindsker udadreagerende adfærd ved tilstedeværelse af mange medarbejdere.
• Er opmærksom på sit ansvar og medansvar for patientens og kollegaernes sikkerhed.
• Taler som udgangspunkt ikke direkte til patienten, som situationen omhandler, da det som udgangspunkt udelukkende er medarbejdere, der har en aftalt rolle ift. patienten, der taler.
• Taler ikke privat, eller om andre emner, der ikke har relevans for situationen, mens den akutte situation udspiller sig.
• Såfremt de tilkaldte medarbejdere ikke har en direkte funktion ift. akutsituationen, trækker de medarbejdere sig lidt væk fra situationen for at vise respekt og hensyn overfor den berørte patient.
• Afsætter tilstrækkelig tid, såfremt der gøres brug af fastholdelse og deltager, frem til fastholdelsen er afsluttet.
• Deltager i defusing, når situationen er overstået
  • Såfremt man ikke deltager i defusingen pga., at man ikke har haft en rolle i alarmsituationen, afklarer man, om man skal blive i afsnittet for at hjælpe til fx ved at være i miljøet med afsnittets patienter, mens det faste personale holder defusing.

I tilfælde af tvangsforanstaltninger:

• Leder af alarmsituationen eller ansvarshavende sygeplejerske har ansvar for hvem, der administrerer og dispenserer medicin.
• Vagthavende læge overtager ansvaret for ledelse af patientbehandlingen.
• Frihedsberøvelse skal altid konfereres med bagvagt, så snart det er muligt, og efterfølgende vurderes af overlægen, som under alle omstændigheder tager endelig stilling i sagen.

 

Ved behov for yderligere ressourcer og kompetencer

Ved dobbeltalarmering er det det/de alarmerende afsnit, der er ansvarlige for at tilkalde yderligere assistance. Udover afsnittene på centret kan der kaldes hjælp fra:

• Brandvæsen
• Hjertestop
• Politi

 

Efter situationen:

Leder af akutsituationen eller den ansvarshavende sygeplejerske har ansvar for:

• At vurdere, hvorvidt afsnittet efterfølgende har brug for hjælp. F.eks. til gangvagt, fast vagt.
• At vurdere om evt. skadelidt medarbejder konsulterer somatisk skadestue og udfylder arbejdsskadeanmeldelser.
• At der følges op på de øvrige patienter – fx ved at iværksætte defusing i miljøet for patienterne jf. Safewards interventionen ”Genskabe tryghed” . For patienterne der ikke kan deltage i fælles defusing, følges der op individuelt.
• At sørge for afholdelse af defusing for de involverede medarbejdere og tage stilling til behov for krisehjælp.

 

Defusing efter alarmtilkald og akut opståede situationer  

Der skal holdes en kort afrunding og evaluering ”defusing” efter hvert alarmtilkald og ved behov efter andre akut opståede situationer, hvor alle involverede medarbejdere deltager.

 

Hvis der er brug for yderligere evaluering, debriefing eller krisehjælp, er det afdelingssygeplejerskens ansvar fra det alarmerende afsnit at iværksætte dette. Det er lederen af alarmsituationens ansvar at orientere afdelingssygeplejersken, om der er behov herfor.

Vejledning vedr. psykisk førstehjælp og debriefing findes her: Debriefing, psykologisk

Det er afsnitsledelsens ansvar at følge op på episoderne efterfølgende.

Tilbage til top

Centerledelsen har det overordnede ansvar for arbejdsmiljø og patientsikkerhed.

Afsnitsledelsen er ansvarlig for implementeringen af denne instruks.

Afsnitsledelsen er ansvarlig for, at medarbejderne har deltaget i vedligeholdelsestræningen og i grundlæggende kursus i forebyggelse og håndtering af vold og trusler.

Afsnitsledelsen er ansvarlig for, at der er udpeget en koordinator i eget afsnit, der skal sikre implementeringen af instruksen og den opfølgende vedligeholdelsestræning.

Det er den enkelte medarbejders ansvar at tilkalde hjælp i akutte situationer ved brug af overfaldsalarm.

Ved vagtens opstart aftales hvem, der har kompetence til at varetage opgaven ved alarmtilkald og dermed løbe til alarm.

Ved alarmsituation er det som udgangspunkt det alarmerende afsnit, der har ansvaret for at tage imod de tilløbende medarbejdere og lede den akutte alarm situation.

Det påhviler afsnitsledelsen på det alarmerende afsnit at følge op på tilstanden hos alle de berørte medarbejdere de følgende dage og vurdere behovet for debriefing – i tillæg til defusing.

Tilbage til top

 

Tilbage til top

 

Tilbage til top