1. Generelle retningslinjer for p.n. medicinering
- P.n. ordinationer må tilstræbes at være på det samme præparat, som patienten er i fast behandling med.
- Der må højst forekomme én p.n. ordination inden for hver stofgruppe (antipsykotika, benzodiazepiner eller analgetika)
- Lægen skal have set patienten, med mindre patienten nyligt har været i behandling med samme p.n. præperat med beskrevet god effekt
- P.n. ordinationer skal begrundes i journalen
- P.n. medicinering må ikke iværksættes som telefonordination
- Parenteral behandling skal ikke ordineres som p.n. ordination
- P.n. ordinationer skal revurderes af en læge dagligt i de første tre dage af indlæggelsen og ved ændringer i den psykofarmakologiske behandling, fx gennemgange, behandlingsplaner
OBS: Ved samtidig behandling med metadon eller andre sederende præparater skal der udvises særlig agtpågivenhed ved akutbehandling med benzodiazepiner eller antipsykotika. Der skal derfor altid tages stilling til observationsniveau. Dette gælder også ved mistanke om illegalt brug af metadon, benzodiazepiner eller brug af andre misbrugsstoffer.
2. Antipsykotika
2.1. Akutbehandling - de første tre dage af indlæggelsen
- P.n. ordination kan anvendes i forbindelse med titrering af det pågældende præparat.
- P.n. ordinationer må maksimalt udgøre 50 % af den samlede ordinerede døgndosis af præparatet
- P.n. ordinationer må ikke træde i stedet for en fast ordination
- P.n. ordinationer på antipsykotika bør som hovedregel undgås hos patienter med debuterende psykoser
- Forbrug af p.n. antipsykotika skal opgøres dagligt ved stuegang
- Sygeplejersken skal dokumentere virkningen af den administrerede p.n. medicin i hver vagt
- Patienter, der viser sig at have behov for p.n. ud over 50 % af den faste dosering skal betragtes som værende i kritisk tilstand dvs. skal tilses min. en gang i døgnet af en læge på bagvagtsniveau (se vejledninger: Observation og opfølgning på kritiske observationsfund, herunder akut lægeligt tilsyn og Observationsniveauer i psykiatrien)
2.2. Længerevarende behandling – behandling ud over tre dage
- P.n. ordinationer med antipsykotika bør som hovedregel ikke anvendes i den længerevarende behandling
- Ved helt særlige behov for længerevarende p.n. ordination, skal denne vurderes ved ændringer i den psykofarmakologiske behandling, ved revurdering af behandlingsplanen, ved alle behandlingsovergange (indlæggelse, intern og ekstern overflytning, udskrivelse) eller hvis situationen i øvrigt tilsiger dette
- P.n. ordinationer til ambulante patienter bør kun forekomme i særlige tilfælde og forudsætter høj compliance hos patienten. Behov for fortsat p.n ordination skal vurderes ved hver lægekontakt – herunder i hvilket omfang patienten benytter p.n. medicinen.
- Ved ambulante p.n. ordinationer skal lægen aftale med patienten i hvilke situationer p.n. medicinen kan anvendes. Aftalen skal journalføres og følges op regelmæssigt. Hvis patienten er tilknyttet et botilbud, hvor personalet administrerer medicinen, skal lægen sikre, at botilbuddets personale er orienteret om p.n. aftalen.
3. Benzodiazepiner
3.1. Akutbehandling – de tre første dage af indlæggelsen
- P.n. anvendes ved tilstande præget af uro og forpinthed - se vejledning: Akut agitation - medicinsk behandling af voksne
- Benzodiazepiner bør foretrækkes frem for antipsykotika hos patienter med debuterende psykoser
- Forbrug af p.n. benzodiazepiner skal opgøres dagligt ved stuegang
- Sygeplejersken skal dokumentere virkningen af den administrerede p.n. medicin hver vagt
3.2. Længerevarende behandling - behandling ud over tre dage
- Længerevarende ordination af benzodiazepiner – som beroligende eller sovemedicin – bør som hovedregel ikke forekomme grundet deres afhængighedsskabende effekter. Længerevarende behandling kræver grundig overvejelse og begrundelse (Se vejledninger: Anvendelse, ordination og aftrapning af benzodiazepiner og benzodiazepinlignende lægemidler i psykiatrien og Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler)
- Ved helt særlige behov for længerevarende p.n. ordination, skal denne vurderes ved ændringer i den psykofarmakologiske behandling, ved revurdering af behandlingsplanen, ved alle behandlingsovergange (indlæggelse, intern og ekstern overflytning, udskrivelse) eller hvis situationen i øvrigt tilsiger dette
- P.n. ordinationer til ambulante patienter bør kun forekomme i særlige tilfælde og forudsætter høj compliance hos patienten. Behov for fortsat p.n ordination skal vurderes ved hver lægekontakt – herunder i hvilket omfang patienten benytter p.n. medicinen.
- Ved ambulante p.n. ordinationer skal lægen aftale med patienten i hvilke situationer p.n. medicinen kan anvendes. Aftalen skal journalføres og følges op regelmæssigt. Hvis patienten er tilknyttet et botilbud, hvor personalet administrerer medicinen, skal lægen sikre, at botilbuddets personale er orienteret om p.n. aftalen.
4. Analgetika
4.1. Behandling af akutte smerter
- Region Hovedstadens Psykiatri varetager behandling af enkeltstående anfald af smerter, der behandles med håndkøbsmedicin (Se vejledning: Smertevurdering og smertedokumentation, generelle principper for)
- Sygeplejersken skal dokumentere virkningen af den administrerede p.n. medicin hver vagt. Der er ikke krav om anvendelse af redskab til vurdering af smerteintensitet (VAS) hos patienter med enkeltstående anfald af smerter, der behandles med håndkøbsmedicin.
- P.n. medicin skal seponeres så snart at patienten er smertefri
4.2. Behandling af længerevarende smerter
- Region Hovedstadens Psykiatri er ikke primær behandler i forhold til længerevarende fysiologisk smerte. Såfremt en patient har smerter, henvises til relevant samarbejdspartner mhp. udredning og behandling.
- Region Hovedstadens Psykiatri administrerer fast smertestillende medicin ordineret af andre enheder fx praktiserende læge, somatisk afdeling, smerteklinik, m.v. (jf. vejledning: smertevurdering og smertedokumentation, generelle principper for)
Tilbage til top