Opbevaring / håndtering af rent linned og tekstiler til flergangsbrug

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At undgå forurening af rent linned modtaget fra Centralvaskeriet, fra det modtages på hospitalet til det tages i anvendelse i de enkelte afdelinger. 

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Sundhedsprofessionelle og servicepersonale i Region Hovedstadens Psykiatri som håndterer rent linned og tekstiler.

Tilbage til top

Definitioner

Rent linned – linned som er synligt rent og hvor der højst kan findes 5 colony forming unit (<5cfu) Bacillus cereus på en blodagarplade ved kontrol.

Bacillus Cereus - er en sporedannende aerobe Gram-positiv bakterie. Pga. deres store varmeresistens anvendes disse bakterier som testbakterier.  Bacillus cereus er den mikroorganisme, som oftest er rapporteret, som værende associeret med smittespredning via tekstiler.

Patientnære tekstiler Sengelinned, patientbeklædning (fx skjorte, undertrøje, underbenklæder og strømper).

Patientrelaterede tekstiler (fx håndklæder, dyner og hovedpuder).

Udstyr, der overtrækkes med tekstiler, som fx lejringspuder og lignende. 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Tekstiler, som anvendes i sundhedssektoren, kan være reservoir for mikroorganismer, herunder også sygdomsfremkaldende og resistente mikroorganismer og alle urene tekstiler betragtes som forurenede. Tekstiler kan dermed være medvirkende årsag til smittespredning til hud, hænder og overflader i miljøet ved håndtering af tekstilet. Det antages således som sandsynligt, at sundhedssektorerhvervede infektioner kan smitte gennem såvel direkte som indirekte kontakt med forurenede tekstiler. 

Tekstiler forurenes generelt med hudbakterier gennem almindelig brug og i varierende grad af forurening fra patientudskillelser (fx opkast, fæces og urin) og vævsvæsker (fx blod). Mikroorganismers overlevelsestid på tekstiler er afhængig af bl.a. materiale og luftfugtighed, og kan strække sig fra timer til dage og måneder.

Tekstiler skal derfor håndteres så risikoen for smitte, forurening og hospitalsinfektioner minimeres.

Rent linned - omfatter vaskbart patientbeklædning, personalebeklædning, sengetøj, samt andet linned der anvendes ved behandling og undersøgelser fx løftestykker.

Rent linned skal være synligt rent og der må højst kunne findes 5 colony forming unit (<5cfu) Bacillus cereus på en blodagarplade ved kontrol på vaskeriet.    

Håndhygiejne

Der skal udføres hånddesinfektion før al håndtering af rent linned. Hvis hænderne er synligt forurenet skal der udføres håndvask efterfulgt af hånddesinfektion, se Håndhygiejne for sundhedspersonale.

Serviceafdelingen

  • Vasketemperatur: Rent linned skal være vasket ved en vasketemperatur på >80 ºC i > 10 min. Vaskeriet skal kunne dokumentere, at de leverer et produkt, der lever op til kravene i Styring af infektionshygiejne DS 2451-8: Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug.
  • Transport til afdelinger: Rent linned skal transporteres direkte til afdelinger, garderober og andre brugssteder. Rent linned skal transporteres i rene tildækkede vogne.
  • Modtagelse og opbevaring: Opbevaring skal foregå i et rent og lukket rum eller tildækkede transportvogne. Ved forsyninger i kliniske afdelinger skal lagerbeholdning svare til forbrug og der skal være en systematisk lagerrotation.
  • Rengøring af centrallager og transportvogne: Borde, hylder og transportvogne skal være ubeskadigede og skal kunne tåle hyppig rengøring med vand og sæbe jf. DS 2451-10 Krav til rengøring

Genbehandling

Der er to vigtige aspekter i vaskeprocessen set fra et mikrobiologisk og infektionshygiejnisk synspunkt. Først og fremmest er målet med vaskeprocessen at fjerne eller inaktivere patogener på tekstilet i en sådan grad, at risikoen for krydskontaminering fra såvel patient til tekstil som fra tekstil til tekstil reduceres, så tekstilet kan håndteres og genbruges uden risiko for smitte. Det andet aspekt er at sikre, at vaskemaskinen ikke udgør en risiko med hensyn til genforurening af tekstilet og vaskemaskinens indre​​​​​​.​

Ved genbehandling af tekstiler er det vigtigt, at der kan skelnes mellem to metoder: 

  1. mikrobiologisk vask af tekstiler, hvor antallet af mikroorganismer i tekstilet er dokumenteret inaktiveret ved desinfektion i et sådant omfang, at der ikke kan ske en smitteoverførsel via tekstilet. Mikrobiologisk vask kan ske ved varmedesinfektion eller ved termokemisk desinfektion. Termokemisk desinfektion anvendes eksempelvis ved tøjvask, hvor man ønsker at eliminere Clostridioides difficile sporer.
  2. æstetisk vask af tekstiler er vask under 80°C, hvor tekstilet fremstår visuelt rent, i praksis fri for pletter, lugt mv., men hvor der er sparsom dokumentation for reduktion i antallet af mikroorganismer i tekstilet. 

Kliniske afdelinger

  • Opbevaring af rent linned i afdelingerne: Rent linned skal opbevares i lukkede rene skabe, linneddepoter. Hvis rent linned opbevares i rent depot, skal det rene linned holdes adskilt fra øvrige rene depotvarer. Døren til linnedrummet og/eller skabe skal være lukket. Tekstiler som tabes på gulvet, skal kasseres som urent linned.
  • Håndtering af rent linned i afdelingerne: Patienter/pårørende bør ikke selv betjene sig i tøjskabe eller depoter. Døre til skabe og depoter skal holdes lukkede. Der skal markeres på skabe/rum, at der kun er adgang for personale.
  • Modtagelse og opbevaring: Opbevaring skal foregå i et rent og lukket rum eller tildækkede transportvogne. Lagerbeholdning skal svare til forbrug og der skal være en systematisk lagerrotation. Linned som ikke anvendes inden for 4 uger pakkes i plast og må herefter max. opbevares et år.
  • Såfremt patienter har adgang til rent linned: Skal alt linned opbevares i et skab, efterfølgende skal det udskiftes dagligt og overskydende linned sendes til vask.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afsnitsledelsen er ansvarlig for, at personalet er bekendt med vejledningen, at vejledningen efterleves, og at de nødvendige hjælpemidler er til stede for at vejledningen kan efterleves.

Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og følge vejledningen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag