Sikre forebyggelse, udredning og behandling af obstipation hos indlagte og ambulante patienter i Region Hovedstadens Psykiatri.
Sundhedspersonale, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og læger i psykiatriske døgnafsnit og ambulante enheder i Region Hovedstadens Psykiatri.
Obstipation defineres som to eller flere af følgende problemer:
UKU: Bivirkningsscreening (i SP) bilag 1 (døgn) og bilag 2 (ambulant).
KRAMS-faktorer: Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Seksualitet.
Obstipation kan være en almindelig bivirkning til medicin, bl.a. en del af den medicin, der anvendes til behandling af psykiatriske tilstande. Desuden kan uhensigtsmæssig livsførelse (KRAMS faktorer) eller sygdomme som diabetes og hypothyreose give obstipation. Der er god mulighed for at afhjælpe obstipation.
Undersøgelse og vurdering af patientens mave-tarmfunktion er en del af den somatiske journaloptagelse ved indlæggelse af patienten.
Vær opmærksom på obstipation som mulig bivirkning til farmakologisk behandling. Ved gennemgang af UKU, skal lægen altid spørge til obstipation.
Lægen afklarer om obstipationen er primær eller sekundær:
Ved indlæggelsen spørger plejepersonalet til patientens afføringsvaner som del af den sygeplejefaglige journaloptagelse.
Sygeplejersken vil kunne varetage dele af UKU efter oplæring, til brug for løbende monitorering af bivirkninger, bl.a. obstipation.
Ved symptomer på obstipation skal der optages uddybende anamnese som led i den sygeplejefaglige udredning. Afføring kan være et vanskeligt emne at tale om. Personalet skal spørge så præcist, at patienten får mulighed for at udtrykke nøjagtigt, hvad problemet er. Regelmæssig afføring er for nogen mennesker en gang om dagen og for andre en gang om ugen. Som klinisk hjælp kan plejepersonalet bruge en oversigt med billeder, et såkaldt piktogram (se bilag).
Forebyggelse sker i samarbejde med patienten ved at udarbejde smart-mål i forbindelse med KRAMS-faktorer. Forebyggelse er undervisning om livsstilsfaktorer så patienten og evt. pårørende opnår øget handlekompetence.
Forebyggelse af obstipation er primært:
Der kan gøres brug af afføringsskala og afføringsskema (se bilag) og der skal være opmærksomhed på obstipation ved UKU (se bilag 1 og 2).
Lægen tager stilling til, om obstipationen giver anledning til ændring af patientens medicinordinationer. Ved bivirkninger opstået på baggrund af psykofarmakologisk behandling bør dosis nedsættes, når det er muligt. Ved manglende effekt kan bivirkningerne behandles farmakologisk.
Ved mistanke om, at obstipationen skyldes tilgrundliggende somatisk tilstand skal patienten yderligere udredes, evt. i somatisk regi.
Hav særlig opmærksomhed ved behandling med clozapin, hvor obstipation er hyppig.
Når det er afklaret, at obstipationen ikke har en somatisk årsag kan patienten tilbydes medicinsk behandling for at lette afføringen. Der er følgende muligheder:
Osmotisk virkende laksantia
Tabl. Magnesiumoxid 1-1,5 g x 1 daglig
Ved svær obstipation, 8 breve Macrogol 3350 over 6 timer, alternativt 6 breve som engangsdosis.
TIP: dårlig smag af Macrogol 3350 kan neutraliseres af frugtsodavand/saftevand.
Peristaltik fremmende laksantia
OBS obstipationsdiarré.
Behandling med laksantia kan ske på rammedelegation i RHP jf. Lægemiddelordination bilag 2, hvor det nævnes, hvilke behandlinger der kan varetages på lægelig delegation af plejepersonalet.
Hvis patienten har vedvarende behov for brug af Laksantia som følge af psykofarmakologisk behandling, kan det overvejes at søge enkelttilskud.
Bilag 1: SP - UKU (døgn), lommekort, Januar 2021.pdf
Bilag 2: SP - UKU (ambulant), lommekort, Januar 2021.pdf
Bilag 3: SST: Smerteguide
Lægemiddelordination - bilag 2
Afføringsskala - https://www.maveguiden.dk/da/om-fordojelsen/gode-rad/tjek-dit-afforingsmonster
Afføringsskema - https://www.maveguiden.dk/-/media/maveguidendk/files/vas-regula_afforings-skema-2015.pdf?la=da