Diagnose
Diagnosen MNS er klinisk baseret på karakteristiske symptomer, og understøttes af laboratorieværdier (primært plasma CK)
Differentialdiagnoser
Forskellige somatiske tilstande skal overvejes.
Ved mistanke om MNS foretages følgende:
- Forvagten skal tilkaldes med henblik på klinisk vurdering af patienten
- Der skal tages relevante blodprøver (CK og serumkoncentration af antipsykotika) og evt. EKG
- Al antipsykotisk medicin skal pauseres samt evt. også litium og antikolinergika
- Patienten observeres med blodtrykskontrol, temperatur og observation af bevidsthedsniveau.
- Ved begrundet mistanke skal bagvagten kontaktes (eller anden speciallæge i psykiatri, hvis bagvagten ikke er speciallæge) med henblik på diagnostisk afklaring og plan for videre behandling
Kliniske fund
- Det kan ses et blandet klinisk billede. De hyppigst forekommende symptomer er feber, rigiditet, ændring i bevidsthedsniveau, blodtryksstigning og blodtryksfluktuationer
- Symptomerne debuterer almindeligvis hurtigt efter opstart med antipsykotika (dage til få uger) og udvikler sig fuldt ud i løbet af 1-3 døgn
- Patofysiologisk er der formentlig en glidende overgang mod serotonergt syndrom (se tabel 1)
Parakliniske fund
- Plasma CK er ofte forhøjet (mere end fire gange over den øvre normale grænse), formentlig pga. muskelrigiditet.
Behandling, når diagnosen MNS er stillet
- Ambulante patienter bør indlægges på psykiatrisk afsnit
- Behandlingen af MNS er helt overvejende symptomatisk, fx med væskebehandling
- Ved forværring af psykotiske symptomer efter paussering af antipsykotika, kan det ofte være hensigtsmæssigt at ordinere benzodiazepiner, hvis den somatiske tilstand tillader dette
- I resistente tilfælde har behandling med ECT vist god effekt
- Hvis patientens tilstand forværres, skal behandlingen primært fortsættes i somatisk regi (kontakt evt. medicinske bagvagt)
Forløb
Ved effektiv behandling varer tilstanden som regel 7-10 dage efter pausering af perorale antipsykotika og længere efter pausering af antipsykotika i depotform (beror på det konkrete lægemiddel der har været behandlet med).
Hvis der derefter er klar indikation for antipsykotisk behandling, anbefales forsigtig opstart af andet antipsykotisk middel under nøje monitorering, men først når tilstanden er under kontrol. Risikoen for ny udvikling af MNS falder med stigende interval mellem seponering og genoptagelse af antipsykotikabehandlingen. Stillingtagen til genordination af antipsykotika skal ske på speciallægeniveau.
Komplikationer
- Rhabdomyolyse
- Pneumoni
- Nyresvigt
- Epileptiske anfald
- Arytmier
- Respirationssvigt
Dødsfald ved malignt neuroleptikasyndrom skyldes som regel
- Respirationssvigt
- Kardiovaskulær kollaps
- Myoglobinudløst akut nyresvigt
- Arytmier
- Dessimineret intravaskulær koagulation (DIC)
Prognose
Total ophør af symptomerne kan opnås i de fleste tilfælde, men en dødelighed på 10-20 % har været rapporteret når forstyrelsen ikke har været diagnosticeret.
Tilbage til top