Kvalitets- og forbedringsmodellen (KFM)

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

 

Formål

Formålet med KFM er at sikre høj faglig kvalitet gennem kontinuerligt fokus på de væsentligste dele af kvaliteten af behandlingen og plejen – opnået gennem inddragelse af patienter og det fagprofessionelle frontpersonale og ved en skarp prioriteret og fokuseret indsats.

KFM-tavlen afspejler en tilgang, hvor:

  • der er fokus på systematisk at bringe frontpersonalets og patienternes viden, færdigheder og idéer i spil mhp. at forbedre de områder, der bidrager mest til forbedring af den kliniske kvalitet.
  • der er en naturlig kobling mellem alle organisatoriske niveauers kvalitetsmålsætning – fra nationalt niveau og gennem region, hospital og afdelinger og helt ud til de enkelte afsnit, hvor den direkte patientkontakt og -inddragelse sker.
  • der anvendes enkle og tydelige visuelle kort, der afspejler afsnittets kvalitative – fremfor kvantitative – forbedringsmålsætninger.
  • afsnittets kvalitets- og patientsikkerhedsmål bliver en integreret del af forbedringsarbejdet via de ugentlige forbedringsmøder i afsnittet.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Medarbejdere og ledere på de psykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri.

Tilbage til top

Definitioner

KFM:

”Kvalitet og ForbedringsModel": Kvalitets- og patientsikkerhedsmål, defineret og visualiseret på papkort i A4-størrelse.

Tavle:

Tavlen hvor det enkelte afsnits kvalitets- og patientsikkerhedsmål er placeret. Tavlen er opbygget så der naturligt sker en prioritering af indsatserne ud fra faste kriterier. Tavlen placeres et synligt sted i afsnittet, som udgangspunkt i sammenhæng med data-, forbedrings- og patientoverblikstavlerne.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Der gennemføres indledningsvis en omsætning/nedbrydning af de nationale mål til det enkelte afsnits lokale kvalitets- og patientsikkerhedsmål. Som inspiration til dette kan de anførte kvalitetsområder i bilag a benyttes. Ændres der i de overordnede mål gentages denne proces.

Når denne omsætning/nedbrydning er gennemført, arbejdes der løbende og systematisk med KFM-tavlen – konkret som en fast del af forbedringsmøderne.

Omsætning af overordnede mål til det enkelte afsnits lokale kvalitets- og patientsikkerhedsmål bilag 

  • Med udgangspunkt i de nationale mål, definerer hvert afsnit, hvilke overordnede kvalitetsområder, der ønskes arbejdet med.
  • Med udgangspunkt i de valgte kvalitetsområder, definerer afsnittet deres lokale kvalitetsmål ud fra personalets kendskab til afsnittet ved at anvende det udarbejdede driverdiagram jf. bilag b.
  • Som en del af dette arbejde tilpasses KFM-kortene det enkelte afsnit, fx døgnafsnit, ambulatorier, intensive afsnit og specialiserede enheder. Dvs. antallet af KFM-kort tilpasses det enkelte afsnit i forhold til ambulant/indlagt og typen af afsnit. Derudover kan der være KFM-kort til lokal måling, fx et særligt indsatsområde, som afsnittet vurdere et fagligt behov for at have fokus på.

Det løbende forbedringsarbejde med KFM-kortene jf. bilag b

  • KFM-kortene placeres på KFM-tavlen inden for én af de tre overordnede kategorier: Ugentlig, månedlig eller kvartalsvis måling.
  • Afsnittets KFM-kort prioriteres i forhold til vigtighed for patientsikkerheden og hvad der er aktuelt på det enkelte afsnit. Præciseringen af hvad og hvordan der arbejdes lokalt i afsnittet for at nå de kvalitets- og patientsikkerhedsmål som er defineret centralt, aftales under forbedringstavlemøderne.
  • Under de faste forbedringsmøder gennemgås KFM-tavlen og som en del af dette fremlægges og drøftes den opnåede grad af målopfyldelse for de enkelte mål.
    Når der under denne gennemgang viser sig behov for en indsats, udfyldes et forbedringskort. Dette placeres på forbedringstavlen. I forlængelse heraf kan – ved behov – anføres en opgave på patientoverblikstavlen. Herved sikres at den besluttede indsats føres helt ud til den aktuelle patient på afsnittet, og der sikres daglig opfølgning i det konkrete kliniske arbejde i afsnittet.
  • De ugentlige målinger er de prioriterede patientsikkerhedsområder, der aktuelt arbejdes med og indgår som aktiviteter på forbedringstavlen. Når arbejdet med de ugentlige målinger har resulteret i, at hovedmålet er opnået i en given periode, som udgangspunkt 3 uger, rykkes KFM-kortet ned i månedlige målinger.
  • De månedlige målinger består af KFM-kort, hvor der er implementeret en sikker proces for målet, som man månedligt måler for at sikre, at processen fortsat er sikker. Når arbejdet med de månedlige målinger har resulteret i at hovedmålet er opnået, i en given periode, som udgangspunkt 3 måneder, rykkes KFM-kortet ned i de kvartalsvise målinger.
  • De kvartalsvise målinger består af KFM-kort, hvor der i en periode med månedlige målinger har vist at være en sikker proces for målet – dvs. ”i grønt”. De kvartalsvise KFM-kort opdateres kvartalsvist for at sikre, at processen fortsat er sikker.

Vedrørende udfyldelse af data på KFM-kort og KFM-kortets visuelle funktion:

  • Udfyldelse af data på KFM-kort:
    • "Dato": Hvornår målingen "opnået mål" er gennemført
    • "Ansvarlig": Navn på medarbejder(-e) der udfører den enkelte måling
    • "Hovedmål: Evt. regionale krav ellers centeret/afsnittets overordnede mål.
    • Der anføreres data for tre målsætninger/mål:
      • ”Realistiske mål”: afsnittets delmål som er bestemt af afsnittet selv – opgjort som procent
      • ”Opnået mål”: resultatet af den enkelte måling – opgjort som procent
      • ”Sidste måling”: resultatet fra sidste måling – opgjort som procent
      • ”Hvordan måler vi”: Her angives hvad og hvordan der måles (S-M-A-R-T mål)

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Ansvarlig medarbejder for indsatsen på forbedringstavlen:

Medarbejderen er ansvarlig for at sikre en analyse af den nuværende proces og belyse den udfordring afsnittet har omkring et givent KFM-Kort. Det kan være indsamling af viden, UTH, patientfeedback, kollegaer, faglige eksperter mv. Så afsnittet har en fælles forståelse af den indsats der skal laves en forbedring (PDSA) på, via forbedringstavlen.

Ansvarlig medarbejder på KFM-kortet:

Medarbejderen er ansvarlig for løbende opdatering af KFM-kortet, ud fra den metode afsnittet har definereret på KFM-kortet.

Afsnitsledelsen:

Er ansvarlig for afsnittes gennemførelse af forbedringstavlemødet, samt løbende for den kontinuerlige indsats med forbedring af kvaliteten og patientsikkerheden. KFM-tavlen indgår som et værktøj, der understøtter dette arbejde via forbedringstavlen.

Afsnitsledelsen skal sikre, at afsnittets samlede personalegruppe aftaler den konkrete opgavefordeling i forhold til arbejdet med de enkelte kvalitetsmål. Udgangspunktet er, at afsnitsledelsen sikrer at medarbejdere tager ansvar og får den fornødne tid til gennemførelsen af de enkelte initiativer i forhold til de enkelte kvalitetsmål, i det, det er medarbejderne som har bedst indsigt og viden om de konkrete udfordringer og muligheder for forbedringer.

Patienter inddrages derudover i videst mulig omfang.

Kvalitets-og forbedringsteamet

Skal sikre, at afsnitsleder er trænet til at bruge metoden og værktøjet korrekt, samt sikre korrekt og struktureret samspil mellem KFM-tavlen og forbedringstavlen.

Kvalitets- og forbedringsteamet skal derudover sikre fokus på vejledninger, UTH'er og Patientsikkerhed.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag