Krav ved anvendelse af vikarer fra Psykiatriens Vikarcenter

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At sikre:

  • At vikarer har dokumenterede kvalifikationer, der matcher opgaven 
  • At vikarer introduceres til de funktioner og arbejdsopgaver, der beskrives i bilag I
  • At kravene til at anvende vikarer og disses kvalifikationer synliggøres.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen gælder for alle, der rekvirerer vikarer fra Psykiatriens Vikarcenter (PVC).

Tilbage til top

Definitioner

Vikar, er en medarbejder der er tilknyttet PVC via en fastansættelse eller tilknytningsaftale (timelønnet) og som sendes ud til tjeneste fra PVC på de psykiatriske centre eller til ”Den Sociale Virksomhed”. Stillingskategorierne er fortrinsvis sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, plejere og sygeplejestuderede.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Rekvirering af vikarer

Vikarer rekvireres fra PVC efter de gældende retningslinjer.

I forbindelse med bestillingen af en vikar oplyses om forventninger til vikarens ansvars- og opgavefelt samt om eventuelle risikomomenter. Det gælder eksempelvis aggression, isolerede patienter eller specielle diagnoser.

I tilfælde hvor behovet for opgaveløsning er ændret i forhold til den aktuelle bestilling, kan vikaren tildeles andre opgaver. Her skal det rekvirerende center dog sikre, at vikarens kompetencer matcher opgaven.

Vikaren kan afslå at gå på et andet afsnit, ligesom en basissygeplejerske kan afslå at overgå til at være ansvarshavende.

Introduktion af vikarer

PVC står for den generelle introduktion til RHP og er herunder ansvarlig for, at vikarer, der ikke er fastansat i Region Hovedstaden, gennemfører obligatoriske kurser.

Kvalitetsstyring

PVC monitorerer løbende på kvalitet og centrenes tilfredshed. Det sker på følgende måder:

  • Opfølgningsmøder med centrene
  • Løbende dialog og møder med afsnittene og chefsygeplejerskerne
  • Registrering og analyse af klager, henvendelser og mønstre
  • Stikprøver, hvor PVC følger op på udvalgte vikarer x 1 årligt.

Hvis der er uoverensstemmelse mellem mål og resultat, vurderes situationen, og der udarbejdes i fornødent omfang en handleplan.

Hvis der opstår uhensigtsmæssige forhold og hændelser i det daglige samarbejde, afklares disse løbende mellem centrene og PVC.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Direktionen fastlægger budgettet og rammerne for driften af PVC, herunder priser for stillingskategorier m.m.

Den daglige leder af PVC er ansvarlig for at synliggøre retningslinjer for rekvirering og brug af vikarerne.

Til B&U sender PVC kun vikarer, som i forvejen er fastansatte i B&U eller, hvor CHRU har indhentet en børneattest.

Afsnitsledelsen har ansvaret for, at vikarer rekvireres i overensstemmelse med de gældende retningslinjer.

Afsnitsledelsen er ansvarlig for, at vikarernes arbejdsopgaver ikke overstiger deres kompetencer og introduceres (benyt evt. bilag I).

Medarbejdere, der overdrager opgaver og funktioner til en vikar, har ansvaret for at introducere vikaren til de opgaver og funktioner vedkommende skal varetage.

Efter arbejdsmiljøloven påhviler instruktions- og tilsynsforpligtelsen centrene i forhold til vikarer, der er rekvireret via PVC. Vikarerne er ligeledes omfattet af centrenes arbejdspladsvurdering (APV), ligesom det er centrene der er forpligtelsen til at indberette arbejdsulykker m.m.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag