Nye medarbejdere skal føle sig "Ventet og velkommen". Formålet med at introducere nye medarbejdere er at sikre dette samt den bedst mulige opgaveløsning. En kvalificeret og grundig introduktion er samtidig med til at tiltrække og fastholde medarbejdere.
Denne vejledning beskriver, hvordan nye medarbejdere introduceres til Region Hovedstadens Psykiatri og sikrer dermed rammerne for en ensartet introduktion. Introduktionen er obligatorisk og sker som start på ansættelsen.
Nyansatte medarbejdere er omfattet af vejledningen.
Vejledningen henvender sig til centrene og retter sig først og fremmest mod de ledere og medarbejdere, der har ansvaret for at planlægge og gennemføre introduktionen af nye medarbejdere.
Nyansatte er:
Følgende er ikke omfattet af introduktionen:
Introduktionen af nye medarbejdere består af en:
Ad 1. Central fælles introduktion
Første arbejdsdag i måneden holder Region Hovedstadens Psykiatri en fælles introduktion for nye medarbejdere. Introduktionen udbydes af HR Afdelingen, som har ansvaret for at planlægge og afvikle introduktionen. Nye medarbejdere deltager i introduktionen i den måned, de er ansat.
Det enkelte center er ansvarligt for at tilmelde medarbejderne til den centrale fælles introduktion. Tilmelding kan ske senest 2 hverdage før introduktionen holdes.
Formålet med den centrale fælles introduktion er at vække medarbejderens nysgerighed i forhold til organisationen og give deltagerne en forsmag på, hvad de kan forvente at møde. En kort film om Region Hovedstadens Psykiatri indleder dagen, mens 4 workshops introducerer dem til recovery, tryghed og nedbringelse af tvang, arbejdsmiljø samt kompetenceudvikling.
I forbindelse med den centrale fælles introduktion møder nye medarbejdere en repræsentant fra direktionen samt en patient eller pårørende. Introduktionen er suppleret med et digitalt onboarding site - Job i psykiatrien. Sitet har til formål at give den nye medarbejder vigtig information om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads, så de kan være velorienteret inden den første arbejdsdag.
For læger i klinisk basisuddannelse, læger i introduktionsstilling, læger i sidefagsstilling, læger i uklassificeret stilling og medicinstuderende i lægevikariat, er der et særligt introduktionsforløb af 5 dages varighed.
Ad 2. og 3. Lokal introduktion til centret og individuel introduktion til jobbet
Det enkelte center holder løbende lokale fælles introduktioner for nye medarbejdere, der følges op af en individuel introduktion til jobbet. Det er centeret, der fastlægger snitfladen mellem den lokale fælles introduktion og den individuelle introduktion.
Tilmelding til den lokale fælles introduktion administreres lokalt. Minimumskrav til indhold i lokal fælles introduktion og individuel introduktion til jobbet:
Patient- og pårørendesamarbejde
HR og arbejdsmiljø
Særlige fokusområder
Sektorsamarbejde
Kommunikation
Beredskabskurser (e-learning og praktiske øvelser)
Organisation
Den lokale individuelle introduktion supplerer som nævnt den lokale fælles introduktion.
Nye medarbejdere introduceres til afdelingen/afsnittet/enheden og de specifikke arbejdsopgaver af nærmeste leder samt en mentor, som er den gennemgående kollega i introduktionsforløbet. Der udarbejdes et skriftligt introduktionsprogram for den nye medarbejder. Der er udarbejdet en tjekliste samt en skabelon til den lokale introduktion. Se under bilag.
Dokumentation
Dokumentation for at medarbejdere har deltaget i den centrale fælles introduktion sker ved, at den nyansatte får et kursusbevis, via kursusportalen, i P-sagen.
Dokumentation for deltagelse i den lokale fælles introduktion og den lokale individuelle introduktion sker i forbindelse med opfølgningssamtalen, som finder sted ca. 2 måneder efter ansættelsen. Det sker ved den daglige leders og medarbejderens underskrift på opfølgningsskemaet, se under bilag. Den daglige leder har ansvaret for, at opfølgningsskemaet udfyldes og arkiveres i medarbejderens P-sag.
Den centrale introduktion: Direktionen
Den lokale introduktion: Centerledelsen
Den individuelle introduktion: Nærmeste leder
Rekruttering og ansættelse i Region Hovedstaden
Medicinstuderende som varetager og udfører lægefaglige opgaver - kvalifikationer, opgaver og ansvar
Kursusportalen https://kursusportalen.plan2learn.dk/ under Kurser/Fælles introduktion i psykiatrien